En smøre.

EGENTLIG, så har det jo været en ret fin dag. Jeg sad der på caféen, kiggede på pæne mænd og fik sendt FIRE ansøgninger - bl.a. den til det job som jeg så vildt gerne vil have. Og så tog jeg til træning (med en godt nok meget... anderledes vikar) og træning er jo godt. På vejen hjem købte jeg ind til dejlig sund aftensmad og fik ordnet niecens fødselsdagsgave - et hello kitty badebassin.

Men så kom jeg hjem. Og så blev jeg sur. Sådan eddikesur. Uden egentlig nogen grund. Jeg antog at det var pga. rodet i min lejlighed, så jeg ryddede lidt op og bagte mit rugbrød som har været undervejs de sidste par dage. Og så ville jeg læse. Jeg har netop afsluttet både Kristian Bang Foss' Stormen i 99 og Sofi Oksanens Renselse, så jeg ville give mig i kast med 4 Blondiner, som jeg har lånt af Rie. Af Candace Brushnell. Tænkte, at det kunne være hyggeligt med lidt Chick litt - det har jeg haft lyst til i lidt tid. Men jeg blev så IRRITERET på den efter et par sider, så det måtte jeg droppe!

Forsøgte at hygge mig med at lave und og lækker mad (som smagte som englene synger - bare stærkt), høre P1 og drikke en øl - MEN JEG ER STADIG SUR! Og jeg kan ikke finde ud af hvorfor....

Måske er det fordi jeg ikke ved hvad jeg vil... Med mig og mit liv, mener jeg. Som tidligere nævnt, så har jeg ikke rigtig lyst til at være lærer igen lige nu... Jeg har rigtig glad for det, men det har jo aldrig været meningen, og egentlig orker jeg ikke en hverdag med børn lige nu. Men jeg ved ikke hvad jeg så vil lave. Katrine kommenterede at jeg måske skulle brainstorme lidt over hvad jeg brænder for.

Men sandheden er nok desværre at der ikke er noget jeg helt vildt brænder for. Jeg tror heller ikke jeg finder min identitet i et job, sådan som de fleste andre gør. Jeg kender masser, for hvem et job er alfa omega for deres identitet, som virkelig brænder for deres job. Men det har jeg aldrig prøvet og jeg har aldrig rigtig... haft en bestemt ambition om noget. Jo, jeg vil vildt gerne have et job, men det er ikke sådan at jeg går i sten og får depressioner uden... Jeg kan jo sagtens få tiden til at gå. Og et eller andet sted, så er jeg lidt flov over det. Det er som om man SKAL gå ned, hvis man ikke har et job. Men jeg går ture, træner, læser og hygger mig.

Men jeg vil jo gerne have et job.

Jeg kunne bare godt tænke mig, at det var ét som jeg kunne blive vildt glad for... Eller som jeg... jeg ved ikke... Som jeg kunne identificerer mig med, så at sige. Det har jeg ikke gjort som lærer, muligvis fordi jeg ikke er uddannet lærer.

Men HVORFOR brænder jeg ikke for noget?!?? Jeg må jo være mærkelig!
Det nærmeste jeg kommer er nok radio. Men det er jo efterhånden et par år siden jeg holdt op med det. Der glemte jeg mig selv, og det elskede jeg og det var jeg stolt af. Og jeg var god til det. Det er faktisk måske nok noget af det eneste jeg har syntes jeg var god til, sådan får alvor. Og som andre har syntes jeg var god til.

Jeg får måske en mulighed her snart... Jeg vil ikke skrive mere om det nu. Men hvis det sker, så er det fantastisk. Men pga. regler, så kan det ikke blive nu, først til slut oktober. Og faktisk så er det ok, for jeg har søgt et kursus på journalist- og mediehøjskolen, som jeg regner med at få. I Formidling på nettet, og det vil jeg gerne have, og det passer med, at når det er færdig, så kan det andet lade sig gøre. Hvis det sker.