Jeg har de sidste par dage læst Alison Bechdels selvbiografiske tegneserie Bedemandens Datter om pigen Alisons forhold til den kølige fader, der med ukuelig ihærdighed sætter familiens hus i stand, så det minder mere og mere om et victoriansk slot - af naboerne også kaldet palæet.
Bogen handler også om Alisons egen gryende homoseksualitet - og senere også om faderens detsamme.
Jeg sidder ved et idiotisk tastatur og opgiver hermed at skrive mere om den andet end at jeg elskede den. Jeg synes især at beskrivelserne af Alison og farens gensidige, men akavede, affekt for hinaden var rørende i deres ambivalens. Tegningerne er detaljerede og rummer en vis humor, trods de nogle gange tragiske begivenheder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar