Dette er mit første blogindlæg og derfor føler jeg, at jeg må fortælle lidt om hvad jeg egentlig vil med denne blog.
Jeg forbruger rimelig meget kultur... Bøger, film, musik, koncerter, teater. Meget af det går nærmest bare ind og så ud igen. Jeg tror at denne blog bliver et forsøg på at fastholde det lidt... Så bloggen vil altså komme til at bestå af små anmeldelser og den slags. Men også bare fjollerier og tanker om ditten og datten. Nu må vi se.
Fx var jeg til en fantastisk koncert i Kvarterhuset på Jemtelandsgade i går!
Den svenske musiker, Anna Kruse, har fortolket og sat musik til nogle af min yndlingspoets smukkeste digte og har netop udgivet dem på cd'en Lyckokatt.
Jeg havde aldrig været i Kvarterhuset før (kun når jeg skulle bruge biblioteket som er i stuelokalerne), men salen var simpelthen så fin, charmerende og intim med små runde borde og vægge beklædt med rødt stof fra det høje loft til gulv. Dette mindede mig dog først om Twin Peaks, drømmescenerne med den bagvendt talende dværg, hvilket måske ikke umiddelbart lyder særlig hyggeligt, men det blev det, da jeg fik abstraheret fra det Lynch'ske...
Anna Kruse fortalte om Edith Södergran mellem musiknumrene på en charmerende blanding af svensk og dansk. Hendes stemme er dyb og en anelse hæs og hun er smuk med sit blanke sorte hår og det fantastiske blik i øjnene, der får hende til at minde om en skolepige, der er på nippet til at gøre noget som hun ikke må. Hendes sang er helt fantastisk, hendes dybe stemme kommer virkelig til sin ret til den jazzede musik.
Jeg er ellers ikke den store jazz-fan medmindre der diskes op med Ella, Billy eller anden 40'er-agtig swing, men jazzen passede perfekt til lokalet og ikke mindst til Ediths digte. Musikkerne er fantastiske og leverede en fantastisk energi - særligt Lisbeth Diers på trommer stod for en smittende udstråling der gav en lyst til at springe op og danse med. Den lillebitte Eva Malling dansede løs med hvad der lignede en overdimensioneret kontrabas i forhold til hendes størrelse, og jeg elskede når hun stod for bas-soloer. Nocholas Kingo sad ved pianoet, men jeg kunne bedst lide, når han spillede på harmonika, et alt for overset instrument efter min mening! Den var desværre kun på i to af numrene, men det var også de numre som gjorde størst indtryk på mig, da der kom noget sigøjner- og swingende balkanagtigt over musikken. Sidste bandmedlem var Sissel Pettersen, der først og fremmest spillede på sax, men som også gjorde stort indtryk med sin æteriske sang.
Publikum var lidt træge i første set, men det var kun indtil bandet sluttede settet af med det sigøjneragtigenummer, som jeg på ståedne fod ikke husker hvad hedder. Det var klart aftenens mest energiske nummer og uden tvivl min favorit.
Efter pausen vågnede publikum mere op.
Jeg købte cd'en men har desværre ikke nået at høre den endnu. Det glæder jeg mig helt vildt meget til!
Jeg har hørt bandet før til en Edith Södergran-aften inde på literaturhaus i Møllegade, hvor bandet underholdt sammen med Stina Ekblad, der læste op af Ediths digte og to forskere med speciale i Ediths værker - også en fantastisk aften, som jeg desværre kun oplevede halvdelen af, da jeg var gennemblødt af regn og måtte tage hjem i pausen for at undgå lungebetændelse :(
I forbindelse med Edith-arrangementet i Literaturhaus lavede jeg en reportage og interview med Anna Kruse. Jeg vil på et tidspunkt forsøge at lægge den ud her...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar