mandag den 16. februar 2009

Den store badedag!



Jeg opholder mig p.t. hjemme hos mine forældre, der er i besiddelse af et BADEKAR!

I love it!

I min verden findes der ikke ret mange ting som kan slå et dejligt varmt bad. Gerne med duftende olier og tændte stearinlys... I dag falder sneen ned fra himmelen i kaskader, og det får mig til at tænke på, når jeg som barn kom hjem fra kælkebakken, helt blå af kulde - og hvad gør man så? Smider sig ude i karbadet!

Nu om dage er varmtvandbeholderen tilsyneladende ikke så generøs og rummelig, som da jeg var barn, for der er ikke varmt nok vand til at fylde et helt kar, øv! Men da jeg var på Island i 2006 boede jeg i en fantastisk retro-lejlighed med stærke farer på væggene, masser af bøger, billeder af Beatles - og bedst af alt : Badekar! Og på Island er der vand. Og varme. I massevis! Lige så snart man tænder for den varme hane fosser det ud med det varmeste, bløde vand, næsten fri for kalk. Jeg ELSKER det islandske vand (bortset fra den lette svovl-stank, ha ha).

Noget af det, jeg ønsker mig allermest i denne verden er en fed lejlighed med et smukt badekar på løvefødder a la det på billedet! Jeg fantaserer om endeløse bade, hvor jeg ender som en runken rosin og mælkebade i Cleopetra-stil.

Min mor har i mange år haft et citat hængende på køleskabet. Det er væk nu, men det lød noget i retning af:

Der er sikkert mange ting som et karbad ikke kan kurrere - men jeg kender dem
ikke!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv