fredag den 6. februar 2009

En ven i nød



Jeg har fået en ny ven... Eller rettere, jeg har fået en ny yndlingscafé, nemlig Café Din Nye Ven i Sankt Peder Stræde. Det er bare superhyggeligt og meget Berlin-inspireret med gamle campingmøbler, retro-tingeling og en månedlig rundt-om-bordet aften, hvor caféen ommøbleres til et bordtennis-bar a la Dr. Pong i Berlin. I love it! Der serveres øko-øl og kager til priser som selv et lille budget kan kapere, hurra!



Men i forgårs fik jeg en sørgerlig besked på Facebook : Din Nye Vens lejemål er blevet opsagt pga. gentagende advarsler om for meget larm - en ganske ubegrundet anklage, naturligvis.
Men de engagerede café-ejere giver heldigvis ikke uden kamp og har eftersigende flere advokater på sagen...

Men vi kan også gøre noget! Se nedenstående appel fra ejerne:

"Bliv ved med at komme og feste og hygge på DIN NYE VEN, så vi kan vise alle at stedet er levende. Vi lover at holde samme gode stemning, musik og arrangementer så længe vi kan.
Deltag aktivt i debatten om hvilket København vi vil have, få politikere, udlejere, beboere og alle andre til at forstå at København skal være levende og fyldt med gode initiative! Et sted at starte er fx ved at melde sig ind i de to facebook grupper:

København vi elsker dig http://www.facebook.com/home.php?ref=home#/group.php?gid=36091326082 og

Vores København http://www.facebook.com/home.php?ref=home#/group.php?gid=22979613497 "


Jeg har tilmeldt mig grupperne og venter nu spændt... Imens krydser jeg fingre for min yndlingscafé og håber det bedste, så jeg kan indtage min kaffe og øl i deres hyggelige gemakker.

Du kan se caféens hjemmeside og tjekke programmet ud her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv