mandag den 21. februar 2011

Mandag morgen-blues med kreativt islæt

I går var Marie og jeg i Cinemateket og se Hitchcock-klassikeren Rebecca fra 1940 med introduktion af Maries (og da også til dels min) store helt Bo Tao Michäelis. Det var rigtig fint, men jeg var SÅ træt, at jeg efter 10 minutter faldt i søvn, haha. Derefter kæmpede jeg for at holde mig vågen, hvilket lykkedes i minimal grad, men dog så jeg fattede pointerne i filmen. Jeg må have været vågen i de minutter der skete noget afgørende, haha.
Hjemme spurgte en fb-ven på chatten hvad jg havde lavet i weekenden og første tænkte jeg "ha, ikke en skid", men da jeg så remsede op, så havde jeg ikke været helt så ivirksom som først antaget :o) Fredag trænede jeg og var til noget afskeds-halløj for en pige, som jeg kender fra det kursus jeg var på i efteråret. Det var superhyggeligt og startede om eftermiddagen, så jeg kunne være hjemme til x faktor, haha. Egentlig skulle jeg have været videre til en anden fest, men det aflyste jeg allerede om formiddagen efter træning, da jeg godt kunne mærke, at jeg slet ikke var oplagt.

Lørdag trænede jeg igen om formiddagen, først dans og så en times nazi-yoga som jeg bare slet ikke var gearet til, men stadig har glæde af i kroppen her til morgen. Najs. Eller ikke. Det var bare for komplicerede øvelser for mig, og i forvejen svedte jeg som en hest efter dans. Ved nogle af stillingerne tænkte jeg seriøst, at jeg ikke ville komme ud af dem igen! Og så lavede hun hverken sådan en "kom til stede i rummet og dig selv"-øvelse i starten ELLER afspænding til sidst - jeg kom primært for afspændingen, haha.

Hjemme fik jeg bagt fastelavnsboller, men ærgrede mig over at jeg var så træt at jeg ikke kom i gang med niecens fastelavnsdragt. Om aftenen kom Nanna og Phil en tur. Vi skulle have spillet spil, men endte med bare at sidde og snakke, spise fastelavnsboller og drikke lidt vin. Men jeg var så træt, at jeg endte med at smide dem ud kl. 23. Jeg havde nemlig skumle planer om at tage til audition på latinmix-uddannelsen næste formiddag og ville gerne have god søvn inden.

Tog til auditionen og det var meget sjovt, men det blev ikke lige i denne omgang at jeg skulle være instruktør :oD Bedre held næste gang. Men vi fik da danset igennem i halvanden time med to gode instruktører + cykelturen til Valby, så dagens træning var da i hus.

Derefter skyndte jeg mig så i Cinemateket for at få en lur, hahahaa!
Da jeg kom hjem var jeg bare stadig stenet, så jeg spiste tidligt, ringede til mine forældre, læste lidt og faldt så i søvn kl. 21.
Klokken 21!!!!! Sagde b-mennesket. Vildt. Jeg aner ikke hvornår jeg sidst gjorde det. Ikke en gang da jeg arbejdede i Allerød og skulle op kl. 5, tror jeg. Og så sov jeg så til kl. 6, slumrede videre til 7, hvor uret ringede, lå lidt og læste blog og vågnede til klokken 8. Og nu er jeg så oppe. Men jeg føler mig bare stadig ikke udhvilet og frisk. Men måske er det bare sådan en "mit liv har ingen mening"-ugidelighed og ikke træthed jeg føler. Jeg har lidt svært ved at skelne mellem de to.... Jeg har hovedpine og føler mig uoplagt... Har kaffe og er netop så småt gået i gang med det fastelavnskostume, mens jeg hører en radiokanal med swingmusik på itunes. Jeg har en tre timer før jeg skal til Vesterbro og træne. Ved ikke om jeg orker to timer, men kan da i hvert fald tage én, nu hvor yndlingsinstruktøren ekstraordinært har timer, hurra!

God mandag til alle folk!

2 kommentarer:

  1. Det er lidt skørt, men jeg synes biograf-lur er ret så hyggeligt, på trods af at man går glip af filmen..
    Håber du får en god mandag, og jeg kender rigtigt godt den der blues for tiden!

    SvarSlet
  2. Jo tak, jeg tror nu det hjælper at morgenen er gået med syprojekt, at jeg snart skal til træning og at barndomsveninden netop har meddelt et visit her til eftermiddag :o)

    Og ja, det var faktisk rigtig hyggeligt at sidde og putte i mørket i går ;o)

    SvarSlet

Blog-arkiv