mandag den 3. august 2009

Seks gode ting ved min dag.

Ok, jeg er stadig syg og hoster som et gammelt æsel. Men tog mig sammen og tog ud på skolen og mødtes med to kolleger. Vi fik ordnet års- og udviklingsplan. Hvilket egentlig ikke var så svært eftersom at de to er erfarne og garvede skolerotter, så vi kunne nærmest bare genbruges deres fra sidst de havde dansk på ottende årgang.

Efter job tog jeg i Stof2000 og købte stof til mit circle scarf. Og broderergarn og nåle, fordi jeg bilder mig ind at jeg vil lære at brodere, og lave fine ting til min kommende niece (som faktisk burde være på vej nu).

Her er lidt højdepunkter fra min dag - selvom de rækkefølgemæssigt står helt hulter til bulter, fordi jeg ikke fik sat billederne rigtigt ind.

1. Jeg købte en multifarvet buket roser til mig selv!

2. Jeg tog på Kalaset med gammel veninde, og jeg havde glemt hvor hyggeligt, der er.


3. Hannah-barnet har ytret ønske om at jeg kommer med til hendes fødselsdag, så én af dagene modtager jeg en fødselsdagsinvitation. Jeg blev helt rørt.

4. På Kalaset fik jeg en helt utrolig dejlig Ice-Latte.

5. På job spiste jeg TO lækre gulerodsmuffin med flødeostecreme. Syndigt, men dejligt.

6. Mødtes med verdens sødeste Louise, som jeg ikke har set eller snakket med i et år. Og det viste sig at hun var højgravid!!!

4 kommentarer:

  1. Jeg gik faktisk forbi Kalaset i dag, og overvejede et besøg - men endte så på Bankeråt i stedet for.

    SvarSlet
  2. Hvor pudsigt! Jeg foreslog først Bankeråt, men der ender jeg altid. Der er hyggeligt på Kalaset! Rart sted,

    SvarSlet
  3. Hun ser da ikke højgravid ud :)

    SvarSlet
  4. ha ha, nej, det er også et ældgammelt billede. Men hun er sådan en lille spirrevip at hun alligevel ikke så overdrevet gravid ud alligevel

    SvarSlet

Blog-arkiv