søndag den 2. august 2009

Mad til den syge.

NØJ, hvor jeg KEDER mig!

Nu er jeg gået i gang med at lave mad. Jeg har besluttet mig for at lave Wasabi-Ahornssirup-marineret laks med citron-sesam kartofler og asparges efter en opskrift som jeg har fundet på Newyorker By Hearts blog - i øvrigt en superfed madblog, som jeg har tænkt mig at lave MANGE opskrifter fra.
Denne her opskrift er nem... Man blander noget wasabi, olie, ahornssirup og salt og peber og lader laksen trækker deri i en times tid. Og så skal det bare steges. Kartoflerne laves i ovn med citronsaft, olie, timian - og efter en halv time også sesam frø. Når de er færdige skal de bare vendes med revet citronskal.
Dertil har jeg tænkt mig at spise asparges (Mmmm), som jeg svitser i lidt olie og hvidløg. Voila!

Og sundt er det også. Må da kunne kurere min eventuelle svineinfluenza sammen med alt det ingefær jeg har indtaget det sidste døgn. Både i smoothies og i kogt vand med citron og honning.

nå men for at komme tilbage til Newyorkerbyheart-bloggen, så lå jeg i går og savlede over opskrift indexet. Fandt blandt andet en opskrift på en American Strawberry Cheescake, som jeg meget snart skal prøve af!

1 kommentar:

Blog-arkiv