Jeg er lidt bekymret. Jeg laver jo morgen- og aftenyoga, ca. en halv time hver, og det har jeg gjort siden yoga-ferien, dvs. starten af juni. Min praksis består mest af lette strækøvelser, især hofteåbnere, da jeg tænker, at det er gavnligt for min ikke elt unge og utroligt usmidige krop. Jeg laver også lidt for lænd og strækker mine haser, der er ultra korte. Om morgen laver jeg desuden 3 omgange solhilsen og lidt balanceøvelser. Derudover øver jeg mig lidt på crow pose og at gå i bro i ny og næ.
Derudover går jeg til yin-yoga en gang om ugen og måske en anden klasse, hvis jeg orker. Det er nu ikke så tit. Jeg koncentrerer mig altså primært om blide stræk.
Men nu har jeg fået noget med iskias/ballerne/lænden. Og det er altså 3. gang, siden jeg begyndte at praktisere på daglig basis! Jeg forstår det ikke! Det skulle jo netop gå i den anden retning, at min krop blev stærkere og fik det bedre. Jeg kan simpelthen ikke se, hvad jeg gør galt. Jeg må snakke med nogen om det.
I går var jeg ellers højt på strå, fordi det lykkedes mig at komme op i crow i ca. 2-3 sekunder OG jeg kom op i bro for første gange siden 2009 eller sådan noget. Men det har så åbenbart givet bagslag i dag, sur røv!
Jeg prøver meget at holde mig for øje, at jeg laver yoga-øvelser for selve øvelserne. Fordi det gør godt for min krop at gøre det. IKKE for at blive bedre eller konkurrere med nogen og da slet ikke mig selv. Jeg søger ikke nødvendigvis udvikling, men selve handlingen. Giver det mening? Jeg har en kedelig tendens til at sammenligne mig med andre, og hvis jeg ikke er bedst, så kan det være lige meget. Hvis jeg gik ind i yoga med den indstilling, så kunne jeg lige så godt lad være, for jeg har aldrig været smidig, og jeg bliver det nok aldrig, om jeg så lavede 5 timers yoga om dagen. Der er simpelthen helt almindelig ting, som andre gør med største selvfølge, som jeg bare ikke er i stand til. Strække mine ben fx. Det kan jeg ikke. Mine haser er så stramme, at det burde være løgn, og så er mine knæ hypermobile, hvilket gør det svært ikke at overstrække. Og når vi laver siddende foroverbøjninger, så føles det bare, som jeg sidder med halvbøjede ben og strække armene frem. Men det ok, det gælder ikke om at nå sine tæer, men at være i stillingerne der hvor man selv er, og jeg er altså bare ikke særligt bøjelig.
Men dermed ikke sagt, at for søren, hvor gad jeg godt kunne de ting, jeg sidder og ser billeder af på Pinterest. Tænk at have den styrke, balance og kropskontrol! Jeg ved godt, jeg aldrig når dertil, så jeg tager til takke med at tænke på at yoga for mig handler om at gøre noget godt for mig selv, og acceptere, at jeg er, hvor jeg er.
Namaste!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar