Seperated at birth?

Sad og stenede Sound of Music i dag, og så slog det mig....

Ligner de to pæne herrer egentlig ikke hinanden bare en LILLE smule?

Dagens mand i sort/hvid

En sidste mand inden nytår?? Måske... Her får I Joaquin i flammer :o)

Jeg er stadig i familiens skød - i hvert fald et par timer endnu. Jeg er træt, for jeg sover dårligt her, og når jeg er træt, bliver jeg i dårligt humør. Så jeg glæder mig faktisk til at komme hjem til min egen lejlighed. Og sætte min nye Kähler-vase på mit tidligere tv-bord. Jeg fik faktisk to af den vase. Og fire Mumi-kopper hvoraf to var sovsedyret. Tror måske, jeg bytter den ene vase og det ene sovsedyr til nogle Kähler-tallerkner med sort og grøn stribe. Skal dog lige tage dem i nærmere øjesyn, for på billederne ser de lidt dybe ud. Men vældig fine.

Derudover fik jeg to Georg Jensen juletræslyseholdere (langt ord), så jeg nu er oppe på 9 i alt. Det er jo snart til et lille juletræ :o) Jeg fik også et par fine prikkede hårspænder, to par strømpebukser, penge til nytårsmiddag i Berlin og bodylotion fra Cowshed.

I morgen skal jeg i Tivoli med Hannah-barnet, hendes søster og mor. Bliver hyggeligt at se dem. Og om aftenen skal vi have Retro-hår Workshop med en sød svensk pige hjemme hos mig. Og drikke den flaske champagne, som jeg fik af chef i julegave :o)

Dagens gode nyhed - der ER flohmarkt i Mauerpark dagen efter nytårsaften. Nice.

Glimmerfødder

Da jeg i fredags lå med tømmermænd og var ynkelig og ikke kunne tage på landet, fordi jeg var sikker på, jeg ville brække mig i al form for offentlig transportmiddel, faldt jeg for fristelsen og udsalgsshoppede på nettet.
De her glimmersko har jeg nemlig kigget på siden de kostede 70 pund. Nu fik jeg dem for 250 inklusiv porto. Nice. Desværre var jeg lidt for langsom, for der var et par ankelstøvler med chunky hæle, som jeg også har haft kig på i lang tid og som var sat ned til halv pris. Men jeg tøvede for længe, og da jeg besluttede mig for at købe dem (i stedet for skoene) var de væk i alle størrelse.

Watt-Boolsen & Reenberg

Glædelig jul, alle folk - jeg håber, I har fået gode gaver og spist en masse skøn julemad. Da vi kun var 4 til at fejre jul i det lille hjem, og da min far ikke kan så meget og vi andre er luddovne, foregik alting i et adstadigt tempo. Og alligevel var vi færdige med det hele mange timer før end vi plejede. Derfor fik jeg mulighed for at stene lidt til den danske film Qivitoq fra 1956, som DR viste. Det var faktisk en rigtig fin film med Poul Reichart og Astrid Vi-hvad-pokker-hedder-hun-nu i hovedrollerne. Men den store overraskelse for mig var, at Bjørn Watt-Boolsen, bedst kendt som Oberst Hackel i Matador, sgu var et skår i 1956!!! DESVÆRRE var det umuligt at finde et godt billede af ham, hvor hans ekstremt flotte øjne kom til sin ret, men her er et billede fra filmen - sammen med en ung Kirsten Rolfes, aka Fru Drusse.


Hvilket minder mig om, at jeg forrige uge genså filmatiseringen af Herman Bangs Tine sammen med min 10. klasse - hvor jeg blev mindet om, hvor fin Jørgen Reenberg var i sine unge dage. IGEN har jeg ikke kunne finde et retfærdiggørende billede, og i Tine er han faktisk ikke vildt ung (han er vistnok født i 1925 og filmen er fra 1964), MEN altafgørende er måske nok, at han har skæg i filmen, wrauw.
På billeder, hor han er yngre, ser han faktisk lidt for pussenusset ud, dog med et lille twist af noget James Dean. I like! Første gang jeg så Reenberg, var da han spillede Lærer Winther i Flemming og Kvik fra 1960 - en film jeg kunne se igen og igen og igen, da jeg var barn.

Jeg synes, at de to herrer her er meget sødere end dem der ellers var tidens sexsymboler, nemlig Ib Mossin (Iiiivvv!), Ebbe Langberg og Poul Reichardt. Og hvad kan jeg sige.... Jeg kan bare godt lide skæg.

I øvrigt sjovt med de to nævnte film, Qivitoq og Tine. Den første er en storfilm fra 1956 med smukke, storladne billeder af det grønlandske landskab, mens den næste, der er optaget næsten 10 år senere, ikke bare er sort/hvid, men også meget mørk og dyster - sandsynligvis for at lægge sig tættere op ad handlingen (som foregår omkring slaget ved Dybbøl i 1864). To meget forskellige film - i handling og udtryk.

OPSUMMERING

Jeps, så er tiden igen løbet fra mig... Der sker meget. Eller, egentlig ikke. Eller jo.

GODE TING:
- Jeg havde mine kursister til test og de bestod alle undtagen én - og de var SÅ dygtige. Læreren var meget stolt.
- Jeg fik afleveret min første opgave på studiet.
- Jeg har søde og fantastiske venner.
- Dorthe har fået en lille dreng.
- Jeg skal snart til Berlin (nytår).

DÅRLIGE TING:
- Min far er meget syg (det har han været i over et år) og har fået sin diagnose, og de kan ikke lave ham :o(
- Alting går i stykker for mig. Mit kameraobjektiv, min loftslampe, mit bord og min kommode, min fine smørboks m.m.
- Jeg har ingen penge og er utilfreds med mine gaveindkøb. De føles usle. Men det var hvad det kunne blive til.
- Jeg har ikke fået nye timer på sprogskolen, som er min hovedindtægt, hvilket betyder, at jeg nok ikke kan fortsætte med at læse. Og det ville jeg egentlig rigtig gerne, men...
- Jeg har alligevel ikke fået lavet den anden opgave på studiet. Jeg var hoppet med på et emne med min ven, Søren, som så sprang fra (hvilket jeg godt vidste, han nok ville) og så blev det pludselig kritisk med min far, så jeg har bare ikke haft mentalt overskud de sidste par uger efter at jeg afleverede den første opgave.

JEG VIL SNAREST MULIG:
- Være lidt sødere. Det synes jeg ikke, jeg har været i lang tid. Jeg tænker så grimme ting, og det gør mig flov.
- være mere kreativ.
- Huske at bruge bodylotion.

JEG MANGLER P.T.:
- Lidt motivation og optimisme.
- Energi.
- Et job.
- Penge.

Fo en måned siden tog jeg i sommerhus med de to damer, Dorthe og Stine. Det var en tur, vi havde haft planlagt i lang tid, men det var FØR mit nye og ret så stressede liv begyndte, så da sommerhusturen nærmede sig, fik jeg kolde fødder og ville aflyse af både økonomiske og tidsmæssige årsager. Men DET accepterede de to iltre damer ikke, så afsted med os. Og sikke en hyggelig tur!

Jeg havde været ude og passe barn hele dagen, så vi kørte først op mod sommerhuset forholdsvis sent og var der nok ved 20-tiden. Vi lavede mad og hyggede så med skumfiduser og pejs. Og så en af mine yndlingsfilm - Tatt av kvinnen, baseret på Erlend Loes roman. Jeg har set den tusind gange, men den bliver ved med at være fin, sjov - og med detaljer, jeg ikke havde lagt mærke til før, hurra.
Og så gik jeg mere eller mindre kold. Jeg var SÅ træt, så vi gik i seng, lå og læste lidt (alle tre i samme rum - totalt hygge), og så var jeg jeg den første til at falde i søvn. Kort tid efter vågnede jeg halvt op og konstaterede en lyd. Jeg tænkte ikke ligefrem over den, konstaterede bare at den var der og faldt så i søvn igen.
MEN.
Midt i min søvn gik det op for mig, hvad det var: MUS. Der var en mus! Først lå jeg og beroligede mig selv, men jeg kunne simpelthen ikke leve med, at jeg var den eneste der lå inde med den viden, så jeg vækkede de andre (sødt af mig). Det er ikke fordi jeg er bange for mus - jeg synes bare, de er usandsynlig klamme, og jeg lå på en madras på gulvet og kunne nemt forestille mig, musen hoppe op i mit ansigt........... Så de andre lod mig komme op i dobbeltsengen til dem. Så lå jeg der lidt, indtil det gik op for mig, at jeg ikke kunne sove, og at jeg har en skør vane med at ligge og gnide mine fødder mod hinanden, og hver gang jeg ikke lige bevidst lå og lod være, så kom jeg til at gøre det igen. Så jeg kravlede ned på min madras igen og lod de andre sove i fred. Næste dag blev vi enige om, at musen ikke var i selve huset, men i panelerne og på loftet. Men den var vildt provokerende, og jeg måtte banke hårdt på en dør, før den holdt op med at gnave i træet.

Så blev det tid til en gåtur - og ligesom sidste år, så var det gråt i gråt....



Lørdag eftermiddag og aften spillede vi scrabble og læste erotiske noveller fra Tidens Kvinder op for hinanden :oD Megasjovt. Indtil jeg (igen) gik kold på sofaen. Jeg er SÅ træt for tiden og har ikke den vilde energi til alt muligt. Og det skal siges, at jeg sov MEGET bedre i sommerhus med Stine og Dorthe, end jeg gør normalt. På trods af en dum mus. Muligvis har det noget at gøre med, at jeg ikke hang på det dersens internet hele aftenen, som jeg normalt gør herhjemme hæhæ.
Det bliver spændende om der bliver nogen sommerhustur for os næste år - Dorthe har nemlig termin i dag :o) Så nu skal den store mavse snart blive til en baby.

Nå - det var den overspringshandling! Nu skal jeg have konkluderet på noget projekt. GLÆDER mig til tirsdag, når den er afleveret.

GRÅ

Shit, det er så mørkt, gråt og blæsende! Kan næsten ikke holde det ud - hvis ikke det var fordi, jeg skal til noget Charleston-dans i dag, som jeg har glædet mig til, og jeg skal åbne min første adventskalender, som jeg har fået af Dorthen - juhuuuu! Sådan en har jeg ikke haft siden jeg var barn!

Dagens mand i sort/hvid

Efter en dag der er gået med at skrive opgave siden morgenstunden, opgavemøde og børnepasning, så har man brug for noget godt at kigge på - med andre ord, en dagens mand i sort/hvid. Og dammit, hvor havde jeg glemt, at jeg havde gemt det her billede på skrivebordet, og dammit, hvor er han dog bare for pæn!!! Men ok, jeg er mandegal for tiden. Decideret.
Og har du ikke også savnet dagens mand i sort/hvid? Jeg har :o)

Shit

Det kan godt være at Alexa Chung er yndig, men prøv lige at se de her ben?!? IKKE yndigt! Ikke sexet, overhoved!

working....

Ja, faktisk!

Stille søndag

Søndagen morgen/formiddag med Nick Drake, Chokoladekaffe (Nespresso Variations) og om lidt opgaveretning. I dag skal være noget mere effektiv i går, der forsvandt i småtømmermænd, svoger-fødselsdag og overspringshandlinger... Bl.a. er jeg begyndt at se serien Pan Am med Christina Ricci om flyselskabet Pan Am i 60erne. Den er så lækker!

Udover opgaveretning skal jeg have ordnet nogle praktiske ting og have skrevet på projekt. Og lige have sneget noget dans ind i programmet. Trænger jeg til. Nu om dage kommer jeg kun ned og træne tre gange om ugen, og det er egentlig også fint nok med mit ugeprogram, men så trænger jeg virkelig også, haha.

Nå, i gang i gan!

Nuancer af gult i mit hjem

Min værste date

Efter at have læst og grinet af denne her blog, hvor konceptet er, at skribenten er træt af sin evige singlestatus og angst over for dates og derfor giver sig selv udfordringen at gå på én date hver eneste uge i et år, fik jeg lyst til at skrive om min dårligste date ever.

Historien er ikke ny, men foregik i påsken, hvor jeg lige udnyttede helligdagene og tog to dates i rap. Den første gik mere eller mindre fint, men jeg var ikke interesseret i fyren. Derfor var jeg ret spændt på den anden date, som var med journalisten Martin. Vi havde haft skrevet lidt sammen på nettet og aftalt en date, som jeg så var nødt til at aflyse fordi jeg på det tidspunkt var lidt ophængt. Men vi havde en back up-date i baghånden, som han så aflyste, fordi han skulle til Berlin. Derefter troede jeg, at det var løbet ud i sandet, men pludselig skrev han og spurgte, om vi skulle mødes. Han foreslog selv, at vi tog i Dyrehaven og gik en tur og på Bakken, fordi det var så folkeligt og lidt kikset, hvilket kunne være lidt sjovt.

Jeg var skeptisk. Mest fordi det hurtigt kunne blive en meget lang date, når man også skal følges derop (og jeg er ellers mester i marathonlange dates - men alligevel), men Stine syntes bestemt, at det var et kreativt og dermed positivt forslag, så jeg sagde "ja tak".

Daten begyndte med at jeg fik en sms om at han var forsinket, da jeg stod på Østerport station og ventede. Da han dukkede op, kom han hen og GAV MIG HÅNDEN og præsenterede sig - uden så meget som at smile. Det var en anelse akavet og formelt, men jeg tænkte, at han måske bare var lidt nervøs... Vi fandt et tog og satte os ind, hvorefter jeg prøvede på at få en samtale i gang. Det var mere eller mindre umuligt. Til gengæld sad han og gabte uafbrudt, så jeg spurgte om han måske havde været i byen aftenen før? Nej, det havde han ikke, sagde han, hvorefter samtalen igen stoppede.

Da vi tyve minutter efter stod af toget i Klampenborg, var jeg allerede træt. Men, tænkte jeg, nogle gange er det lettere at få en samtale i gang, når man går lidt rundt og kan snakke om de ting, man møder på vejen. Det gjorde jeg så. Så godt jeg kunne, men manden svarede udelukkende med enstavelsesord og bragte aldrig nogensinde selv et emne på banen. Det var tortur! Jo, på et tidspunkt sagde han lidt mere end ja og nej. Det var, da emnet var faldet på hele datingkonceptet. For første gang spurgte han mig om noget. Om jeg havde været på mange dates. Jeg svarede, og derefter sagde han, at han selv havde været på en del, nogle hvor han havde set dem et par gange, nogle hvor han havde set dem lidt mere. Jeg havde lyst til at skrige "HVORDAN, når du ikke kan føre en samtale?!?", men holdt mig i skindet.

Efter at have travet lidt rundt og set på hjorte, og uden at han havde smilet én eneste gang, kom vi til selve Bakken, og jeg tænkte "YES! så skal vi have øl, som vi har aftalt! Måske bliver han lidt sjovere med alkohol i blodet". Journalisten lagde ud med at købe en stor is, som han spiste meget hurtigt... hvorefter han fik mavepine og gik og ømmede sig, mens han holdt på sin mave. Da vi kom til et ølsted, spurgte jeg, om vi ikke skulle gå ind og drikke en øl, men nej, han havde jo ondt i maven, så det havde han ikke lyst til. Derefter gav jeg op. Og begyndt at lede turen tilbage mod stationen. Det var jo frygteligt! Og det værste var, at jeg slet ikke kunne udholde tanken om at skulle følges med ham hjem i toget. Men lidt svært, når man står i Klampenborg og begge skal tilbage til Østerport station. Da vi ventede på stationen, måtte jeg endda gå hen og købe en is for at vinde tid væk fra dette helt ekstremt kedelige menneske. Og på turen hjem gad jeg bare ikke at prøve mere. Jeg var udtømt for emner, og han gjorde jo ligesom ikke noget for sagen.

Vi sagde farvel og har, nok ikke overraskende, ikke haft kontakt siden.

Jeg syntes bare, at han var sådan en nar! Jeg mener, når man indlader sig på at gå på date, så er det sgu også ens god-damn-pligt i det mindste at udvise en vis høflighed mens man er på den, og som det mindste PRØVE på at samtale. Og manden er journalist, så han burde jo have ordet i sin magt! Og det kan da godt være, at han blev skuffet, da han så mig, men han selv var temmelig utiltrækkende, og jeg kunne da godt finde ud af at prøve på at få det til at fungere.

Den har helt klart førstepladsen på min top ti over dårlige dates. Og heldigvis er jeg så heldig, at det slet ikke er en top ti, men en top to - for i virkeligheden har jeg nok været temmelig heldig med mine dates. For selvom det sjældent har ført til mere, så har jeg stort set kun været på date med søde og interessante mænd, som jeg har hygget mig med - i det mindste i de timer, som daten har varet. Og det er jo altid hyggeligt, at tale med søde sjove og interessante mænd, selvom det måske ikke lige fører romantik med sig.

Variationer over kaffe

I går smuttede jeg en tur i Nespresso-butikken efter job, da jeg havde hørt, at de havde fået årets Vinter-Variationer. Sidste år, da jeg fik min maskine i julegave, var jeg så uheldig, at de var udsolgt, da jeg kom ind i butikken. Fik kun en sølle karamel, og det ville jeg jo ikke udsætte mig selv for igen, så jeg smuttede forbi for at hente et par rør, så jeg kan prøvesmage og evt. købe flere.

De tre variationer er Chokolade, Vaniljeblomst og Kirsebær.

Indtil videre har jeg kun smag vaniljekaffe, og da jeg ELSKER vaniljekaffe, blev jeg ikke skuffet. Den er rigtig godt, sød uden at være kvalm. Det synes jeg godt at kaffe tilsat vaniljesirup kan blive. Det er meget bedre med vaniljekaffe. Jeg var faktisk en gang på date med en fyr fra Odense, som havde købt en pose vaniljekaffe med til mig på vores første date, fordi jeg havde sagt, at jeg elskede det, haha.

De to andre har jeg til gode, og jeg stiller mig lidt skeptisk overfor kirsebær-kaffe!! Dog synes jeg ofte, at ting, der skal smage af kirsebær, kommer til at smage af marcipan - og jeg kan jo godt lide kaffe med amaretto (mandellikør), så måske bliver jeg positivt overrasket! Synes dog, det havde været mere passende med en mere spicy variation med kanel. Men det kan jo være, den kommer næste år.

En dag af de sjældne

(Streetart i Malmø)

I dag har været dejlig. Slet og ret. Det hele er bare kørt enormt nemt og gnidningsfrit, og så har jeg haft rigtig meget energi. Jeg sover også en del for tiden... Har meget, meget svært ved at komme op, men får i hvert fald otte timer hver nat, hvis ikke mere.

Jeg lagde ud med to lektioner med min tiendeklasse, som jeg jo ikke ligefrem er mit yndlingsjob. Det er bare rigtig hårde betingelser, jeg arbejder under, fordi eleverne generelt ikke dukker op. Sidder sjældent med mere en otte - til gengæld er det forskellige otte mennesker fra gang til gang, hvilket nærmest gør det umuligt at føre en sammenhængende og meningsfuld undervisning. Det er bare en ting. De kommer dumpende i løbet af timen, ingen læser lektier, ingen har deres ting med og så kan de slet ikke koncentrere sig. Nå. Men i dag føltes det næsten som normal undervisning. Kun næsten, men det var da en positiv forandring. Bagefter cyklede jeg direkte ud på job nummer to - yndlingsjobbet, som jeg elsker. Dels fordi kollegerne er fantastiske og dels ford arbejdsopgaverne giver mening for mig, og jeg synes det er sjovt - selv de rutineagtige opgaver. Jeg elsker ALT ved det. Bagefter cyklede jeg til dans, rystede røv og svedte igennem, hvorefter jeg cyklede til ydre Frederiksberg for at sige hej til et par børn, som jeg skal babysitte i ny og næ - og de var SÅ søde. Virkelig kloge og sjove. Og enormt tillidsfulde. Havde været der i mindre end fem minutter før den yngste sad på skødet af mig, fik løst og højt og nussede mine hænder. Jeg døde næsten af grin, da selvsamme mindstemand spurgte, om jeg kunne lide dem - sødeste spørgsmål ever.

Så cyklede jeg hjem, fik sen aftensmad (rester) og bagte nogle vældigt syndige konfektkager med fyld - en opskrift jeg har lavet med succes før. Jeg får nemlig en barndomsveninde på besøg i morgen og vil gerne forkæle hende lidt. Vi skal læse nogle gamle dagbogskladdehæfter, som vi skrev i 7. klasse, da vi var vældig teenageagtige og helt utroligt sexfikserede. Det bliver hyggeligt!
Skal og lige overleve 9 timers børnepasning først. Tror jeg vil tage den lille med i Tivoli og kigge lidt. Har ikke en krone at spendere, men kunne være hyggeligt at se lidt på lys og gå på Rasmus Klump-legepladsen.

Holy shit, er klokken så mange?? Sidder egentlig og skriver på en ansøgning, men jeg må sgu hellere gå i seng - skal op før fanden får sko på og dagen bliver lang!

Jeg daffer.

Nye lamper

Da jeg i weekenden var hjemme hos mine forældre, tog vi til årets sidste store, lokale loppemarked, hvor jeg ofte har gjort gode fund. Jeg kiggede mest efter kommode, da min nuværende (som jeg også har købt der) er gået helt i smadder. Bunden er røget ud af de fleste skuffer med det resultat, at mit tøj ligger spredt ud over hele gangen... Og sørme, så fandt jeg én magen til. Præcis -bortset fra farven. Den skal slibes og males, men ellers er den fin. Og så ved jeg jo, at den passer.

Men derudover, så fandt jeg et nyt projekt! Min lejlighed mangler i den grad belysning, men jeg har ikke råd til de Verner Panton-lamper, som jeg gerne vil have.
I stedet fandt jeg denne standerlampe, som godt nok er en helt, helt forkert farve, men se lige billedet nedenunder....

(Billede lånt fra http://www.karin.ratata.fi)

Ja, det er altså ikke mig, der har malet - endnu! Men det påtænker jeg at gøre. Så det her billede på Karins fine blog en gang i sidste uge og tænkte, at det jo var præcis sådan en jeg ville have. Den er magen til min - her bare skilt lidt ad. Så skal jeg bare lige have skaffet mig lidt mintfarvet maling :o)

Frostvejr

Du troede nok, jeg var væk, hva? Det var jeg også... Jeg har sindssygt travlt, og jeg tager det overhoved ikke med ro. Er ved at gå op i en limpind. Det er svært at prøve på at føre et fuldtidsstudie og jonglere med fem forskellige job, når der kun er 24 timer i døgnet og energien ikke helt er til det. Jeg har minus 4000 i banken... Det er en stressfaktor. Jeg har ikke nok arbejde, og alligevel kan jeg ikke se, hvor jeg skal få tid til mere. Får ikke læst nok til mine timer, og nu er der projekter. Det ene skal afleveres om to uger, og vi er knap i gang... Banken er efter mig... Og jeg hader to af mine job dybt og inderligt. Jeg er nødt til at finde på noget andet....
Jeg ved ikke... Det hele føles enormt utilfredsstillende lige nu, fordi jeg er overfladisk og stresset og hele tiden på vej videre til det næste. Nogle dage har jeg tre job på en dag. Andre dage er det job og studie. Og jeg får ligesom ikke gjort noget af det rigtig godt.
Jo, ét sted. Et nyt arbejde, som jeg ELSKER! Desværre er det lidt sådan i perioder - ærgerligt, når jeg virkelig synes, det er sjovt.

Nå. Billederne er taget hjemme ved mine forældre, hvor vi søndag morgen stod op til hvidt og tåge. Så fint!

Havtorn

Da jeg sidste weekend cyklede Amager tyndt, fandt jeg på vestamager en masse af det overhippe havtorn. Men jeg havde jo ikke taget spande med, så tirsdag efter træning og inden undervisning, cyklede Maria og jeg tilbage og samlede til vi blødte på hænder og arme af alle tornene...





Det blev en ordentlig høst - som jeg ikke havde tid til at tage mig af, da jeg skulle skynde mig over på studiet, da vi kom tilbage. Men om eftermiddagen havde jeg lidt tid til at tage mig af bærrene inden jeg skulle til middag hos Dorthe og Søren. Men hold kæft et arbejde! Tror jeg ikke lige, jeg gør igen. Var simpelthen for besværligt. For det første var der jo alle tornene. Tykke, spidste torne overalt. For satan altså! Nå, men efter en time havde jeg pillet bær til noget syltetøj. Det tyknede så bare overhoved ikke, og jeg var møgsur. Resten af grenene klippe jeg tid, puttede i poser og fryste ned, for det havde jeg hørt var en god idé, da man så kan ryste bærrene af bagefter.

Og så cyklede jeg ud til Dorthe og Søren og medbragte et glas syltetøj. Heldigvis viste det sig at være bedre end forventet - vi puttede havtorne-saucen på is, hvilket var et hit. Bærrene er meget syrlige i det og har en lidt eksotisk smag, som jeg synes minder lidt om passionsfrugt.

Næste morgen rystede jeg rosne bær af grenene og puttede det i min grøntsagsjuice, hvilket virkelig var et hit! Jeg er begyndt at drikke friskpressede grøntsager hver dag, fx gulerod, rødbede, broccoli og spinat (og naturligvis ingefær), og det smager vildt godt, men jeg er også nødt til at have noget syrligt i og der fungerede havtorn perfekt.

I øvrigt skulle der være lige så meget c-vitamin i et havtorne-bær som i en hel appelsin!

Billederne er irriterende små - men det er fordi min flickr-konto p.t. er nede, så jeg måtte lægge billederne direkte op via blogger - og så kan jeg kun få dem så små og gnaldede! Vildt træls.

Sådan kan man jo også tilbringe en lørdag

Hilsen fra mig - der er på bøhlandet, eller rettere sagt i Roskilde, hvor jeg passer niece. Hun sover naturligvis, for klokken er halv tolv. Jeg prøver på at lave noget fornuftigt. Jeg har rettet mine kursisters skriftlige opgaver om dem selv og deres land og ved nu, at Polen har 770 km kystlande og mange smukke strande. Det har jeg aldrig tænkt over før. Nu er det min mening at læse noget kulturteori. Der er alligevel kun lutter gamle travere på tv.

Ellers sker der ikke så meget - det har været en travl uge. Nærmest ikke et ledigt øjeblik.

Nu læserei!

Dagens mand i sort/hvid

Ja, I know - James er hyppigt optrædende på denne blog, men jeg kan ikke lade være. Kan ikke. Han er jo drømmemanden!

James & kage

Nørde-James...
Jeg elsker nørder.

Holy- suk

Mandag, ny uge, bla bla bla

Jeg får masser af søvn for tiden, men jeg får også en smule kemisk hjælp til det. Det er rart med søvn, men synes alligevel ofte at jeg er meget træt. Fx nu. Hvor jeg har sovet fint i nat, bortset fra at jeg er begyndt at vågne meget tidligt om morgenen, så de sidste par timer hvis ikke bliver så effektive. Men altså. Whatever.

Stod i dag op til en omgang yoga. Tænkte, at det nok var en perfekt måde at starte dagen og ugen på, selvom det betød, at jeg havde 20 minutter til at nå hjem og skifte tøj og over på studiet. Nåede det lige præcis næsten, men det trak også fem minutter ekstra ud til yoga! Men ved ikke, syntes jeg fik det underligt bagefter. Kvalme og svimmelhed, hovedpine. Men både luft og lyd er altså også ekstremt dårlig i vores lokale - jeg bliver ekstremt irriteret bare nogen hoster derinde. Og vi er vist ret ramt af hoste på vores hold ;o) Men timerne var gode - jeg elsker vores underviser, der virkelig virker engageret og forstår at fremlægge stoffet på en underholdende og humoristisk måde, selvom det handler om kulturpolitik og -historie ;o)

Nu er jeg hjemme og har lige forberedt mig en ekstra gang til sprogundervisningen i aften. Jeg er lidt spændt på hvordan den kollektive trafik kører - har hørt rygter om at det godt kan blive lidt presset på grund af det der tåbelige cykelløb, der absolut skal gennem en af Københavns hovednerver, tsk tsk, og jeg har jo traumer over busturen til DTU og har derfor lagt min rute om, så jeg cykler til Østerport station, medbringer min cykel i toget og cykler fra Lyngy St. - køresyge så godt som afværget (kan dog også godt blive utilpas i tog, men turen tager kun 12 minutter).

I morgen vil jeg prøve på at komme så tidligt op, at jeg kan være til yoga på Nørrebro 7.50. Bagefter har jeg så et par timer, som jeg vil tilbringe med at læse og forberede job på café, inden jeg skal til zoneterapi for anden gang... har jeg fortalt om zoneterapien? nej, det har jeg vist ikke! Åh, det er en god historie (syns jeg selv), men jeg orker ikke at skrive den lige nu! Men den skal nok komme.
Bagefter kan jeg lige nå hjem et par timer og læse, og så skal Rie og jeg i Tivoli og gå amok i dæmonen, juhuuu. It's gonna be a good day!

Suppetid!

Her til aften har jeg lavet suppe, uhm - den blev rigtig god! Jeg er i perioder ret glad for suppe, men de sidste par år har jeg været mindre begejstret. Jeg tror, det kommer af tiden, hvor jeg arbejdede som køkkendame i en børneinstitution. Jeg lavede mad til omkring 45 børn, hvor de fleste var vuggestueunger - og de ELSKEDE suppe. For det skal jo ikke tygges :o) Og så kom suppen for det meste sammen med min hjemmelavede brødcroutoner, som de elskede omend endnu mere end selve suppen. Jeg sværger, nogle af ungernes børste ord var "brødcroutoner"! Jeg mener, at jeg til tre stuer lavede croutoner af tre pakker toastbrød, og det blev spist op - hver gang!

Nå, men så lavede jeg jo suppe mindst en gang om ugen og blev pænt træt af det, selvom suppe kan varieres i næsten det uendelige.

Suppen i dag bestod af persillerod, kartoffel, sød kartoffel og porrer, og den blev drysset med en passe hakket persille og lidt skinke, som jeg havde sprødristet i ovnen. Nam.

Dagen i dag har været så fin. Efter Vanessa-gåturen læste jeg lidt og redigerede billeder. Så tog jeg på loppemarkedet på Jægersborggade, hvor jeg altid bliver i øjeblikkeligt halvdårligt humør, fordi der er så mange smarte og unge, smukke mennesker. Det er til at blive helt depri over. Nå, men så fandt jeg en fin turkis, prikket kjole til 45 kroner. Så steg humøret lidt ;o) Den glæder jeg mig til at have på i morgen, sammen med mine nye vinterstøvler, som jeg købte i Berlin, og en læderbælte. Derefter cyklede jeg over til FW og tog en dansetime med en af de sejeste instruktører, juhu.

Og så hjem og forberede arbejde - sprogholdet i morgen. Jeg syntes i øvrigt at timen i onsdags var en smule bedre. Tror bare jeg skal acceptere at anden time er lidt træg, fordi jeg er træt og de er endnu mere trætte, fordi de har været i skole hele dagen og klokken på det tidspunkt er 19. Er sgu også hård kost samtidig med at der sikkert er helt vildt mange indtryk og nye ting at forholde sig til for dem, fordi de har været i landet i tre uger. Synes bare altid at stemningen bliver lidt irriterende dér i anden time.

Og nu tror jeg satme det er tid til lidt lystlæsning! Længe siden!

Morgentur

Siden i går eftermiddags har jeg passet hunden Vanessa - vældig hyggeligt. Vi har gået en del ture og sovet i ske. Lige nu ligger hun rullet sammen ved siden af mig på sofaen efter en lang morgentur på Amager Fælled. En skøn tur. Det tror jeg også at Vanessa syntes. På et tidspunkt sponsede hun helt overstadigt rundt og hoppede i store vandpypper - det SÅ sjovt ud. Vi var også virkelig i nærkontakt med naturen, da en hjort sprang direkte ud foran os :o)

Åh, hvor er jeg hundeskruk!

Sovet 13 timer i nat
spist arme riddere
drukket kaffe
sms'et
Beatles på computeren
drømmer

Nu, læse
senere kaffe med veninde.

Jeg vender tilbage!!!

Blot et par billeder fra forrige søndag, hvor Gudny og jeg loppede den på Christianshavns Torv. Vejret var herligt, humøret højt og Gundy havde godt gang i salget...

Jeg fik da også selv solgt lidt ud af gemmerne.

Loppemarkedet er hver lørdag & søndag resten af september.

Dagens mand i sort/hvid

Ernest Hemingway, 1923 - 24 år gammel :o)

Er du til James Blake?

Det er jeg vist ikke... Jeg hørte ham på Roskilde, men døde næsten af kedsomhed. Bagefter lovpriste gud og hvermand den koncert, og jeg følte mig ærlig talt lidt dum. Det var nok bare fordi jeg stod sådan lidt uden for teltet og ikke rigtig kunne leve mig ind i det. Siden da har folk konstant skamrost hans musik. Jeg har hørt lidt af det på P6 Beat og egentlig har det ikke sagt mig noget videre. Men så blev der annonceret koncert i Vega og nogle af mine veninder skulle med. Så købte jeg da også lige billet, for jeg måtte jo tage fejl, når jeg mente at det ikke lige var mig.

Men nu har jeg sat mig ned og hørt det album, jeg har. Mange gange. Fem gange i træk i går og tre i dag. Og i værste fald irriterede det mig - i bedste syntes jeg bare at det var dødkedeligt. Så jeg tror ikke rigtig det er mig. Og jeg gider egentlig ikke den koncert alligevel.

Vil du købe min billet? Jeg ved godt at jeg ikke reklamerer ret godt for det, men som sagt, så falde alle andre på halen over det.
Den koster 300 kroner :o)

Kløver Mælkekartoner

Den anden dag, var der en blogger (jeg husker desværre ikke hvem), der blev nostalgisk af de fine norske mælkekartoner fra mejeriet Tine, og dem er jeg selv også ret glad for. I øvrigt, så er pryder Tine-logoet Erlend Loes Doppler-bog - i hvert fald den norske version. Men vi har jo også selv haft fine mælkekartoner!

Husker du Kløver Mælk? Mejeriet blev stiftet i 1971 og min barndom i 80erne havde flotte, enkle mælkekartoner prydet med en hvid kløverblomst, som på billedet.
Jeg har desværre ikke kunne finde billeder af mælkekartonerne, som jeg ellers husker var i mange flotte farver. Min favorit var den lyseblå farve, som også var letmælk og det, vi drak derhjemme. Eller, jeg gjorde ikke, for jeg kunne ikke lide mælk, da jeg var barn. Der var vist også orange (ymer) og grå (skummet).

På et tidspunkt kunne man få klistermærker med logoet i de forskellige farver.
I 1999 fusionerede Kløver med MD Foods, men de valgte at beholde Kløvernavnet på i hvert fald yoghurt.

Beelitz Heilstätten

Jeg vendte aldrig tilbage med billederne fra turen til Beelitz Heilstätten - de kommer nu!

Vi tog med toget fra Berlin til Wansee, hvor vi skiftede og stod af på Beelitz-stationen. Det tog lige omkring en time i alt. Og så var man der ligesom bare. Midt i det hele!

En åben dør - vi sneg os ind.

Et af mine yndlingsbilleder. Og der var vi faktisk også inde. Indtil jeg så et meget stort hul i gulvet.

Hvad er det???

Vi var jo ikke sådan "rigtig" inde nogle steder... Vi turde ikke skravle op og ind ad vinduer og det meste var jo blændet. Men da vi kom forbi dét her hus, hørte vi et højt brag - TO gange! Mega spooky. Tror der var nogen derinde og gå rundt, men vi havde ikke set andre på området.

Et andet yndlingsbillede.

Balkonen som jeg gerne ville giftes på - hvis ikke den var ved at falde sammen, altså.

Det var den tur - vildt spændende! Men jeg er nu lidt ked af at vi ikke kom rigtig ind. Jeg blev lidt modigere efterhånden (og sindssygt nysgerrig), men de to andre var ikke helt med på den. Tror også jeg var død af skræk alligevel, så måske meget godt...