Viser opslag med etiketten Fint. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fint. Vis alle opslag

mandag den 26. marts 2012

Nyt og turkis

I går var jeg forbi loppemarkedet i Prismen på Amager, hvor jeg fandt de her fine tallerkner. Rillen rundt er mere mintfarvet end den lige syner her på billedet, og jeg er ret vild med dem. Desværre var der ro, og de er dybe, så ikke helt optimalt... Jeg købte også lidt bodyer til baby-Georg, en fint fad til mig selv og en prinsesse telefon til niecen.

Notesbogen er fra Ordninga, og jeg ville helst have haft den uden logo, men det havde de ikke i den farve... Jeg fik en gæstebog af en veninde i fødselsdagsgave, men byttede den, da jeg stod og manglede en afløser til min gamle moleskinnotesbog, som jeg fik af en kæreste i 2006.


Ny kjole fra H&M, som jeg skal have på til barnedåb på søndag. Tog den dog allerede i brug i lørdags, hvor jeg skulle til to fødselsdage. Jeg er vild med den! Mønstret og farverne gør mig så glad :o)

lørdag den 4. februar 2012

Sidste uge i glimt

Jeg havde en dejlig uge i sidste uge. Eminent, faktisk. Jeg tyvstarter lidt med i lørdags, hvor Nanna var hjemme hos mig til vegetarlasagne og hygge.

Vi drak blandt andet bobler. Det bliver man sgu aldrig rigtig træt af.


Vi spiste også mange fastelavnsboller. Så mange, at jeg måtte bage nogle flere, for jeg ville også gerne give min søde nabo nogen. Jeg er VILD med denne her opskrift, for jeg har bagt mange fastelavnsboller i mit liv og ender altid med at stå med hule boller, hvor cremen er løbet ud. Det gør de her ikke! Og så putter jeg også lige et stykke 80% chokolade i, hvilket kun gør dem bedre, nam.

Tirsdag morgen cyklede jeg gennem et smukt København om morgenen. Frostklar og fyldt med sol. Isnende kold. Jeg skulle til møde hos anden aktør, og jeg var så heldig at til selv samme møde sad FLO. Det var hyggeligt at sludre lidt med hende - en glædelig overraskelse på en helt almindelig tirsdag.
Dagens kedelige overraskelse var så, at jeg skal i aktivering allerede i uge 8. Det er jo for satan lige snart. Orker jeg slet ikke.

Bagefter tog jeg hjem til Dorthe og hentede hende og den lille Georg, så vi kunne gå ud og købe gave til Stine :o)

Derudover har ugen budt på to hyggelige aftenener med den søde fyr, og det gør mig glad, en tur i biffen med Rie, hvor vi så My week med Marilyn, og så teaterturen i går, hvor vi så Sex Pistols with love. Så... Jeg kan virkelig ikke klage.

lørdag den 28. januar 2012

Næsten som Amelie

Sidse weekend tilbragte jeg i PARIS! Det var nok nogenlunde verdens korteste tur, for jeg fløj derned ved 19tiden fredag aften, og flyet hjem afgik kl. 15.15. Så ultra komprimeret. Jeg havde været i Paris, da jeg var barn, men det eneste jeg husker er et vagt billede af at være oppe i Eiffeltårnet og at være på Louvre. Mange mennesker og Mona Lisa. Jeg var måske 5 år eller noget i den stil.

Nu var jeg af sted for mit arbejde - jeg skulle på lingeri-messe lørdag formiddag. Da det var overstået, tog jeg direkte op til Montmartre og gik rundt der. Jeg så udsigten fra Sacre Coeur, og så var jeg naturligvis nødt til at besøge Amelie-caféen, Café les deux Moulins :o) Ja, jeg er meget stor fan. Derinde drak jeg en øl og en kop kaffe og kiggede på mennesker. Stemningen derinde var knap så Amelie-agtig, men det var meget sjovt at prøve.

fredag den 27. januar 2012

Hvem sagde Moustache?

I efterhånden lang tid har det været et hit at rende rundt med moustache-skæg til fest (og også hverdag - jeg så to piger med det den anden dag), og hvis du også er med på dillen, så skulle du tage og kigge forbi Tiger i disse dage. Blandt deres februarnyheder er der masser af overskæg at spotte.
Min personlige favorit er disse termokrus - søde, ikk?


Eller hvad med en paraply?


Ankel-skæg?


Skæg på badeværelset?

Og så har jeg ikke en gang nævnt tæpper, boxershorts, tape med skæg, krus, grydesvampe, pilleæsker og skæg til at tage på...

søndag den 25. december 2011

Glimmerfødder

Da jeg i fredags lå med tømmermænd og var ynkelig og ikke kunne tage på landet, fordi jeg var sikker på, jeg ville brække mig i al form for offentlig transportmiddel, faldt jeg for fristelsen og udsalgsshoppede på nettet.
De her glimmersko har jeg nemlig kigget på siden de kostede 70 pund. Nu fik jeg dem for 250 inklusiv porto. Nice. Desværre var jeg lidt for langsom, for der var et par ankelstøvler med chunky hæle, som jeg også har haft kig på i lang tid og som var sat ned til halv pris. Men jeg tøvede for længe, og da jeg besluttede mig for at købe dem (i stedet for skoene) var de væk i alle størrelse.

søndag den 27. november 2011

Fo en måned siden tog jeg i sommerhus med de to damer, Dorthe og Stine. Det var en tur, vi havde haft planlagt i lang tid, men det var FØR mit nye og ret så stressede liv begyndte, så da sommerhusturen nærmede sig, fik jeg kolde fødder og ville aflyse af både økonomiske og tidsmæssige årsager. Men DET accepterede de to iltre damer ikke, så afsted med os. Og sikke en hyggelig tur!

Jeg havde været ude og passe barn hele dagen, så vi kørte først op mod sommerhuset forholdsvis sent og var der nok ved 20-tiden. Vi lavede mad og hyggede så med skumfiduser og pejs. Og så en af mine yndlingsfilm - Tatt av kvinnen, baseret på Erlend Loes roman. Jeg har set den tusind gange, men den bliver ved med at være fin, sjov - og med detaljer, jeg ikke havde lagt mærke til før, hurra.
Og så gik jeg mere eller mindre kold. Jeg var SÅ træt, så vi gik i seng, lå og læste lidt (alle tre i samme rum - totalt hygge), og så var jeg jeg den første til at falde i søvn. Kort tid efter vågnede jeg halvt op og konstaterede en lyd. Jeg tænkte ikke ligefrem over den, konstaterede bare at den var der og faldt så i søvn igen.
MEN.
Midt i min søvn gik det op for mig, hvad det var: MUS. Der var en mus! Først lå jeg og beroligede mig selv, men jeg kunne simpelthen ikke leve med, at jeg var den eneste der lå inde med den viden, så jeg vækkede de andre (sødt af mig). Det er ikke fordi jeg er bange for mus - jeg synes bare, de er usandsynlig klamme, og jeg lå på en madras på gulvet og kunne nemt forestille mig, musen hoppe op i mit ansigt........... Så de andre lod mig komme op i dobbeltsengen til dem. Så lå jeg der lidt, indtil det gik op for mig, at jeg ikke kunne sove, og at jeg har en skør vane med at ligge og gnide mine fødder mod hinanden, og hver gang jeg ikke lige bevidst lå og lod være, så kom jeg til at gøre det igen. Så jeg kravlede ned på min madras igen og lod de andre sove i fred. Næste dag blev vi enige om, at musen ikke var i selve huset, men i panelerne og på loftet. Men den var vildt provokerende, og jeg måtte banke hårdt på en dør, før den holdt op med at gnave i træet.

Så blev det tid til en gåtur - og ligesom sidste år, så var det gråt i gråt....



Lørdag eftermiddag og aften spillede vi scrabble og læste erotiske noveller fra Tidens Kvinder op for hinanden :oD Megasjovt. Indtil jeg (igen) gik kold på sofaen. Jeg er SÅ træt for tiden og har ikke den vilde energi til alt muligt. Og det skal siges, at jeg sov MEGET bedre i sommerhus med Stine og Dorthe, end jeg gør normalt. På trods af en dum mus. Muligvis har det noget at gøre med, at jeg ikke hang på det dersens internet hele aftenen, som jeg normalt gør herhjemme hæhæ.
Det bliver spændende om der bliver nogen sommerhustur for os næste år - Dorthe har nemlig termin i dag :o) Så nu skal den store mavse snart blive til en baby.

Nå - det var den overspringshandling! Nu skal jeg have konkluderet på noget projekt. GLÆDER mig til tirsdag, når den er afleveret.

lørdag den 19. november 2011

tirsdag den 15. november 2011

Frostvejr


Du troede nok, jeg var væk, hva? Det var jeg også... Jeg har sindssygt travlt, og jeg tager det overhoved ikke med ro. Er ved at gå op i en limpind. Det er svært at prøve på at føre et fuldtidsstudie og jonglere med fem forskellige job, når der kun er 24 timer i døgnet og energien ikke helt er til det. Jeg har minus 4000 i banken... Det er en stressfaktor. Jeg har ikke nok arbejde, og alligevel kan jeg ikke se, hvor jeg skal få tid til mere. Får ikke læst nok til mine timer, og nu er der projekter. Det ene skal afleveres om to uger, og vi er knap i gang... Banken er efter mig... Og jeg hader to af mine job dybt og inderligt. Jeg er nødt til at finde på noget andet....
Jeg ved ikke... Det hele føles enormt utilfredsstillende lige nu, fordi jeg er overfladisk og stresset og hele tiden på vej videre til det næste. Nogle dage har jeg tre job på en dag. Andre dage er det job og studie. Og jeg får ligesom ikke gjort noget af det rigtig godt.
Jo, ét sted. Et nyt arbejde, som jeg ELSKER! Desværre er det lidt sådan i perioder - ærgerligt, når jeg virkelig synes, det er sjovt.

Nå. Billederne er taget hjemme ved mine forældre, hvor vi søndag morgen stod op til hvidt og tåge. Så fint!

lørdag den 3. september 2011

Men apropos....

...min egen tur tilbage til tyvernes Berlin, så var jeg i forrige i bio og se filmen om en tur tilbage til tyvernes Paris, nemlig Woody Allens Midnight in Paris. Det skal lige siges, at jeg aldrig har set en Allen-film, som jeg kunne lide. Faktisk er det de færreste jeg har set til ende, og det på trods af at jeg er i total Woody Allen-segmentet. Men denne her... elskede jeg. Fjollet og banal, forudsigelig, men totalt hyggelig, sød og sjov. Og så alle referencerne til tidens kunstnere - så hyggeligt! Nanna og jeg sad og kluklo rigtig mange gange :o)

Filmplakaten i sig selv er skøn. Havde jeg lidt mere plads, så ville jeg gerne have den.


Ja, jeg blev jo så lidt forelsket i Heminway-karakteren... Mest fordi skuespilleren er røvlækker og fræk, men så var han også bare sjov med sit slåseri, hæ.


dramatiske Zelda og F. Scott Fitzgerald.


Yummy-Hemingway.


Smukke Marion Cotillard (hende som spillede Edith Piaf i Spurven).


Og endnu en favoritkarakter, Dalí, spillet af Adrien Brody, som jeg er stor fan af! Da jeg var barn, var jeg vild med Dalís billeder, og i 1995 besøgte jeg Dalí-museet i Figueres - med utroligt mange tømmermænd. Så mange at jeg måtte gå ud og kaste op. Nå, det var et lille sidespring. I filmen støder hovedpersonen tilfældigt på Dalí i en bar, ligesom så mange andre af karakterene.

Jeg glæder mig til at se filmen igen, selvom det nok først bliver, når den kommer på video. Ej ok, hvor gammel er jeg? På dvd, selvfølgelig.


fredag den 15. juli 2011

Sommerkonkurrence!

Vejret er møgtrist, så skal vi ikke muntres lidt op med en konkurrence?? Det tror jeg nok vi skal :o) Jeg har før skrevet om Line Utte Design, den gang da Stine holdt øreringeparty. Den gang gav jeg vist også udtryk for, hvor vild jeg var med hendes populære svaleøreringe, men at de desværre ville forsvinde for meget i mit hår - men jeg købte nogle andre fine øreringe af hende; fx de karrygule ørestikker, som jeg havde på en af dagene til Distortion.

Anyways! At JEG ikke kan få glæde af de smukke svaleøreringe, skal jo ikke forhindre JER i at valse rundt med dem - derfor har Line været så sød at lade mig udlodde et par svaler til én af jer!

For at deltage skal du surfe ind forbi Lines Facebook-side og kigge i hendes fotoalbum, finde de øreringe du bedst kan lide og fortælle mig, hvilke det er (gerne med link) i en kommentar til det her indlæg. Vupti!

Jeg finder en heldig vinder mandag d. 25. juli - så bare du deltager inden da er det fint. Jeg glæder mig til at se, hvilke øreringe, der falder i jeres smag :o)

torsdag den 14. juli 2011

Shower Caps!

Ej men herregud, hvor søde er de her badehætter ikke???? Er lidt pjattet med dem. De er fundet her og de fleste kan erhverves for under 18 engelske pund :o)

Min favorit er den lyserøde med prikker!




fredag den 1. april 2011

Fredagshalløj



SÅ er der bagt kage til blogger-kaffeslaberads i aften, hvor jeg får besøg af fem skønne damer! Opskriften har jeg prøvet en enkelt gang før, og jeg har den fra en svensk blogger, der hedder Ida, og kagen hedder Marmorerade Brownies med Hallon. Hallon er et af mine yndlingsord på svensk. Det er bare så anderledes end dansk og fx norsk (hvor hindbær vist nok hedder Bringebær). Og da jeg var i Stockholm boede jeg et sted som hed Hallonberget, altså Hindbærbjerget, hvilket lyder som noget taget ud af noget Astrid Lindgren eller Mumidalen... At det så bare var noget forstadsbeton er en helt anden snak ;o)

Nå, men jeg håber, kagen er blevet god. Den ser god ud og dufter himmelsk. Jeg har smagt en lille snis fra den ene ende, men det var svært at få et ordentlig udtryk - ikke mindst fordi kagen skal være køleskabskold. Jeg har givet den ret lang tid i ovnen, for sidst jeg lavede den blev den FOR klæg. Selv til min smag! Så nu står den på køl og hygger sig.

Ellers er dagen gået med dans, indkøb, lidt ude i den rare luft og ansøgninger. Har søgt en hel bunke uopfordret på biblioteker. Nu er det jo min hensigt at læse en ny kandidat til efteråret, så jeg kan blive bibliotekar - og så skal jeg for det første have mig et job i mens, så jeg kan leve, men det ville jo også være rart med noget erfaring. Rigtig rart.

Men på mandag starter i øvrigt praktikken! Så man man lige mig.

BlogolæumsKonkurrence!

Da jeg i går opdagede at jeg havde nået faste læser nummer 100, fik jeg enormt meget lyst til at lave en konkurrence og gik straks i tænkebox. Min økonomi begrænser jo præmiens omfang en del, så jeg skulle også tænke lidt økonomisk. Overvejede at finde et smykke i HM, men syntes det var lidt kedeligt og upersonligt, men så kom jeg i tanke om at jeg jo havde tænk mig at smutte forbi Camille og Sarahs shoppeaften om aftenen, da jeg alligevel befandt mig på Østerbro - og her kunne jeg nok finde noget fint!

Camille er indehaver af bloggen Hverdagshjem og har indtil for nylig designet og solgt sit eget tøjmærke, Miss Vera. Sarah sælger retrostof under navnet Flittig Lise.

Jeg købte lidt stof til mig selv, så jeg kan sy nogle nye puder til min sofa i fine farver og mønstre, og så udvalgte jeg et par Cupcake-øreringe fra Camilles restlager til min konkurrence, men da jeg fortalte Camille om om min blog-o-versary, var hun så sød at smide et par øreringe mere i puljen :o)

Derfor kan jeg nu stolt fejre at jeg har rundet de 100 faste læsere med at udlove to sæt øreringe fra Miss Vera! Du har altså hele to chancer for at vinde, og når man tænker på hvor mange der deltog til min sidste GiveAway, så har du altså pænt gode chancer for at blive ejer af ét af de søde par øreringe - der lige passer til foråret!

Det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar til indlægget her med din emailadresse - så trækker jeg lod om øreringene på næste søndag - d. 10 april! Den første jeg udtrækker får førsteret til at vælge mellem de to sæt.

Held og lykke!

mandag den 28. marts 2011

Fin kjole


Jeg prøvede denne her kjole i Gina Tricot i dag, og den var sååååå rar at have på. Og den er billig - 179 kroner. Jeg kan godt lide tresser-vibes'ene som jeg synes den har. Men for det første har jeg ingen penge og for det andet, så lignede jeg en idiot med den. T-shirt-formen på kjolen er bare ganske uklædelig for min figur. Men jeg syntes lige, I skulle se den. Og eventuelt kaste jer over den. Den var i tre andre farver.

Åh, jeg trænger sådan til farver!

mandag den 14. marts 2011

Put en blomst i din hat ;o)

Damn, jeg er vil med denne her hat fra Asos - minder mig om en badehætte fra 20erne, og så er den totalt forår! Havde jeg penge (men det har jeg ikke), så skulle den straks være min min min!


søndag den 13. marts 2011

Bloganbefalinger - udenlandske

Jeg har længe lovet bl.a. Rie at lave et indlæg med min yndlingsblogs. Jeg følger riiiiiiiiiigtig mange blogs, særligt gennem googles reader. Jeg er rigtig glad for at have googles reader til til at samle dem i.... Indrømmet - jeg nærlæser ikke dem alle. Og mange gange scroller jeg bare nedaf på siden og skimmer, men der er nogle, jeg ALTID stopper ved.

I dette indlæg har jeg samlet mine yndlings udenlandske blogs. De fleste af dem er svenske eller fra andre nordiske lande. Fælles for hvad jeg godt kan lide ved en blog er at jeg er synes, dem der har dem er seje, og så handler de ikke KUN om tøj og stil, men også bøger, musik, mad, film og andre ting som inspirerer dem. Der er ofte mange billeder på dem. Jeg må nok erkende, at mange af dem som jeg har samlet her minder en del om hinanden.
Jeg har ikke prioriteret dem - men jeg lægger ud med min aller-alleryndlings. All time favoritten :o)

Tryk på billederne eller på bloggens navn for at gå til bloggene.


Elsa Billgren
Jeg ELSKER denne her blog. Elsa er gudesmuk og har den fedeste stil i verden. Hun plejede at arbejde for vintagekæden Beyond Retro i Stockholm, men har i de sidste mange måneder arbejdet for Melodifestivalen (altså melodi grand prix), hvilket gør, at hun i noget tid har boet på hotel det meste af ugen og kun været hjemme få dagen. Hun er 24 år og gift med "Vargen". Når man ser billederne fra hendes liv kan man kun blive misundelig, for hun omgiver sig med smukke kjoler og er altid ude og spise på de lækreste restauranter. Og så tager hun superfede billeder.

---

The Freelancers Fashionblog
Denne blogger bor i Finland og ser altid ud som om hun netop er hoppet ud af en gammel film. Og så laver hun burlesque shows og billeder a la Dita von Teese. Hun blogger om lækkert tøj, pin-up stil, sin kat og vintage markeder.

---

Polichinelle
Endnu en svensker. Polichinelle poster indlæg om musik, mad, bøger, god stil og hendes liv.

---

Nio till fem
Sandra Bejders blog om vintagestil, hendes venner og misundelsesværdige liv, som for tiden leves i New York. Ligesom Elsa (de to kender i øvrigt hinanden) synes jeg altid hun er ude og spise de lækreste steder, og så ser hun ud til at hænge rigtig meget ud med sine venner. Hun har ekstremt mange fine kjoler.

---

Kval og Actionfilm
Blog på norsk. Heidi og Caroline fra Oslo, der er henholdsvis fotograf og grafisk designer - bloggen handler om deres venskab og dét de oplever. De tager selvsagt rigtig mange fine billeder, som de gerne holder i en sart og romantisk stil. Jeg elsker stemningen på bloggen, som emmer af ungdom og hygge :o)

---

Kleine Diva in Paris
Tysk blog! Mode, inspiration og smukke billeder. Her læser jeg egentlig sjældent teksten, men der er heller ikke ret meget, men nyder bare de fede billeder.

---

Kafferepet
Miriamsblog om vintagestil. Hun er 20 år, men født 80 år for sent, skriver hun om sig selv, hvilket man godt kan se på hendes stil. Hun elsker at danse swingdance, bage, male og andre småhygge håndværk og hun blogger for at vise og inspirere til ældre tiders elegance :o) Dejlig og inspirerende blog.

---

Ida og Muskatt
sød og kreativ nordmand, der går op i økologi og håndarbejde. Det sidste års tid har hun forsøgt at leve et liv med mindre forbrug og køber derfor stort set kun second hand og syr selv en del af sit tøj. Jeg er specielt glad for hendes Meat Free Mondays med vegetaropskrifter og hendes inspirerende sy-indlæg. Og selvfølgelig de smukke billeder hun tager af bl.a sin kat Muskatt!

---

I Karolines Huvud
23årig svensker, der læser til musiklærer og sangpædagog. Hun synger i band, blogger om mode og stil, miljø, loppemarkeder, musik og den lille hund, Elvis! Og så er hun ligedeles kreativ, som mange af mine andre yndlingsbloggere! Det er jo altid rart at blive inspireret til at gøre noget ved kreaambitionerne ;o)

---

Hjartesmil
Mariell blogger på nynorsk og bor til daglig i Oslo med sin forlovede, "Han den fina", men lige nu befinder hun sig i Paris, hvor hun blandt arbejder på tredje udgivelse af hendes magasin "<3" (hjerte). Hun elsker macarons, alt hvad der er fint og romantisk, og så laver hun de fineste billeder.

---

Hannah and Landon
New York-blog med utroligt smukke og romantiske billeder!

---

For the easily distracted
Jeg læser flere og flere blogs om fotografering, men det her er indtil videre min favorit. Rhiannas blog handler meget om fotografering, men også om hvad der generelt distraherer og inspirerer hende i hverdagen. Hun tager de fineste billeder med forskellige kameraer og forskellige film, og har gæsteindlæg fra andre fotointeresserede - meget inspirerende!

---

Elinkan
Elinkans blog kan jeg hovedsageligt lide, fordi hun er så fin og sød. Hun elsker at lege med stil og tøj.

---

The Cherry Blossom Girl
Franske Alix' blog er ekstremt populær i hele verden, og man forstår godt hvorfor. Stemningen på bloggen er så fin og fyldt med lækre ting, designer tøj, smukke sko og billeder fra hendes rejser. Hun er selv uddannet modedesigner.

---

Autumn, coffee and inspiration
Endnu en finne med god stil og hang til second hand og vintage!

---

Generelt finder jeg nye blogs ved at gennemtrawle linklister fra de blogs som jeg i forvejen godt kan lide - fordi jeg går ud fra at de følger nogen som de selv bliver inspireret af :o)
Jeg håber på snart at lave et lignende indlæg om danske blogs, som jeg følger.