Viser opslag med etiketten København. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten København. Vis alle opslag

tirsdag den 26. april 2016

Grafitti wan Kenobi

Da jeg legede fotoassistent i lørdags, benyttede jeg også lejligheden til at fotografere lidt af Nørrebros grafitti.




Faktisk er alle fire billeder taget ved Jagtvej 69 eller lige bagved på parkeringspladsen ved Kvickly.

mandag den 25. april 2016

Foto med musik

Hvorfor får man en sang på hjernen? I øjeblikket veksler jeg mellem tre sange: Can you feel the love tonight, som vi synger i mit kor, Vågner i natten, som Roomie og jeg sang og optog i et kækt øjeblik i sidste uge - og så sangen med sætningen Brug dit hjertes energi, som roomie har skrevet og indspillet i et studie de sidste måneder sammen med en fyr, der hedder David. Det er en rigtig ørehænger-popmelodi, som bare sidder fast i hjernen, når først den er kommet  derind!

I lørdags skulle de så ud og tage billeder til deres musikprojekt - og jeg fik tiltusket mig en rolle som assistent - en rolle, der dybest set gik ud på at holde Mettes jakke et par gange og pimpe bobler, hæ hæ.

Det var en superhyggelig eftermiddag, selvom vejret ikke hele tiden var med os. Men selv det, kan der kommet noget sejt og godt ud af!

Jeg påtog mig også rollen som dokumentarist og forevigede eftermiddagen med min iphone - se her:

Mette brugte formiddagen på at dulle sig op - looket hun gik efter var 80'er - men billedet taler vist for sig selv. Masser af glitterstads og falske vipper! Og så ud i kulden.
 
Rullere må der til, når man skal være popstjerne! Jeg må indrømme, at jeg blev lidt forelsket i disse her og har siden drømt om et par og om at drøne rundt på Tempelhof hele sommeren.

Mette følte sig udfordret på hjul! Men smuk som en firser-pop-prinsesse! Vejret var som sagt lidt ustabilt, og vi lagde ud med at køre til mit gamle hood og Bispeengbuen, hvor vi kunne være under halvtaget. Jeg er vild med det sted. Råt og fint på en gang. Lidt zombieagtigt måske.
Med og uden paryk! Begge deles skulle prøves af, så de lange Elsa-lokker kom på, og Mette poserede på livet løs.

Derefter gik turen videre til Jagtvej 69, hvor vi udnyttede den farverige grafitti for ekstra firser-effekt.

David i action med kameraet, og Mette finder en grimasse, der kan passe. Jeg holder mig i baggrunden, hvor jeg passer på jakke og tager meta-billeder. Læg mærke til flasken med bobler - den er med.

Mette elsker hoppebilleder, men jeg er ikke vildt god til at tage dem. Jeg synes dog at det her er fint - det ser ud som om hun svæver lidt over jorden, som om nogen har fyldt hende med helium.

Det her er klart mit favoritbillede! Der er sådan lidt fiksér-billede over det - Find Roomie, der på trods af sine stærke farver næsten blender ind med grafittien!

Sidste stop blev den Røde Plads ved Nørrebrohallen efter en dejlig regnskylle, der gjorde underlaget vådt og spejlblankt.

David fik fine billeder i kassen, og nu skal musikken bare gøres færdig. Og nå ja, så skal de to unge mennesker have fundet sig et navn... Mere om det senere, for det bliver noget helt særligt!

David kan i øvrigt alt muligt! Han producerer musik og lyd til alt fra reklamer til skøn pop - du kan se mere her.

søndag den 12. februar 2012

Toulouse-Lautrec & flødebolle

I torsdags var Dorthe, Georg og jeg en tur på Statens Museum for Kunst, for at se Lautrec-udstillingen i sidste øjeblik. Den har jeg glædet mig til at se i meget, meget lang tid, men både Dorthe og jeg var lidt skuffede. Georg sov bare - og gik glip af Tante Nats gode selskab og dagens kulturelle input. Jeg ved ikke... Den var forholdsvis lille, udstillingen, og det sagde mig mindre, end jeg havde forestillet mig.

Bagefter travede vi op til Torvehallerne, fordi jeg ville have flødebolle fra a xoco - min for tiden største craving. Skulle aldrig have smagt dem til vin/chokoladesmagning på job i december, tsk tsk. De er sååååå gode.

Dorthe med flødebolle

Mums.

fredag den 30. september 2011

Havtorn

Da jeg sidste weekend cyklede Amager tyndt, fandt jeg på vestamager en masse af det overhippe havtorn. Men jeg havde jo ikke taget spande med, så tirsdag efter træning og inden undervisning, cyklede Maria og jeg tilbage og samlede til vi blødte på hænder og arme af alle tornene...





Det blev en ordentlig høst - som jeg ikke havde tid til at tage mig af, da jeg skulle skynde mig over på studiet, da vi kom tilbage. Men om eftermiddagen havde jeg lidt tid til at tage mig af bærrene inden jeg skulle til middag hos Dorthe og Søren. Men hold kæft et arbejde! Tror jeg ikke lige, jeg gør igen. Var simpelthen for besværligt. For det første var der jo alle tornene. Tykke, spidste torne overalt. For satan altså! Nå, men efter en time havde jeg pillet bær til noget syltetøj. Det tyknede så bare overhoved ikke, og jeg var møgsur. Resten af grenene klippe jeg tid, puttede i poser og fryste ned, for det havde jeg hørt var en god idé, da man så kan ryste bærrene af bagefter.

Og så cyklede jeg ud til Dorthe og Søren og medbragte et glas syltetøj. Heldigvis viste det sig at være bedre end forventet - vi puttede havtorne-saucen på is, hvilket var et hit. Bærrene er meget syrlige i det og har en lidt eksotisk smag, som jeg synes minder lidt om passionsfrugt.

Næste morgen rystede jeg rosne bær af grenene og puttede det i min grøntsagsjuice, hvilket virkelig var et hit! Jeg er begyndt at drikke friskpressede grøntsager hver dag, fx gulerod, rødbede, broccoli og spinat (og naturligvis ingefær), og det smager vildt godt, men jeg er også nødt til at have noget syrligt i og der fungerede havtorn perfekt.

I øvrigt skulle der være lige så meget c-vitamin i et havtorne-bær som i en hel appelsin!

Billederne er irriterende små - men det er fordi min flickr-konto p.t. er nede, så jeg måtte lægge billederne direkte op via blogger - og så kan jeg kun få dem så små og gnaldede! Vildt træls.

mandag den 18. juli 2011

Ja - jeg har været på en Partybåd!

For laaaaaaaaang tid siden, faktisk inden Roskilde, lokkede Maria mig med på en PartyBåd. Ja, en partynåd. Som sejlede ud i havneområdet ud for Kbh. Det var en speciel oplevelse.

Maria og jeg mødtes hos mig inden vi skulle mødes med hendes kæreste og venner. Jeg fik endelig gjort brug af den stegeso, som jeg ønskede mig i julegave og fik for halvandet år siden. En dejlig økokylling med en masse citron og hvidvin.

Mums!


Maria fik en meget lowkey og stærk drink ombord på båden!


Lys over KBH.


Mig i prikker.


Det kække følgeskab!



Mig og regnbue!



Båden sluttede sin tur ved en eller anden fancy bar, hvor vi blev budt på bobler. Følgeskabet drog straks tilbage til udgangspunktet og spiste burgere på Cocks & Cows, men Maria og jeg var jo mætte, så vi ville hellere drikke bobler og støde til de andre lidt efter.

De to damer.

Derefter blev Maria lidt beruset... Vi gik tilbage til Cocks and Cows, hvor vores cykler stod.

På vejen fandt Maria en gren.
Ve drak et par gode drinks på baren, hvorefter Maria gik hjem og jeg fik lokket de andre med på bar. Det var dog kun til en kort øl, da der gik gaberi i den - nok meget godt - jeg skulle jo også op og pakke til Roskilde og ned og sætte telt op :o)

fredag den 8. juli 2011

Grill på taget

Onsdag aften var jeg inviteret til forholdsvis spontan grillhygge på Louise og Pims tagterrasse. Det blev en superhyggelig aften, hvor i hvert fald jeg (men nok også de andre) blev ret fuld. Udsigten var fantastisk, der var lækker mad og hyggeligt selskab. Vi endte med at blive siddende til 2.30 - med tæpper og trøjer.
Udsigt over Kbhs tage.


Jeg har siddet på det sidste og læst lidt i en bog om fotografering - har lært lidt om ISO og blænde, hvilket hjælper meget på mine aftenbilleder. Er ret imponeret over forskellen. Normalt ville mine aftenbilleder blive rystede, men det er faktisk kun det sidste, det er sket for. Dog kan jeg godt se på kvaliteten at jeg bruger højeste ISO.


Solnedgang over Nørrebro.


Louise nyder en smøg efter aftensmaden.


Mørket har efterhånden sænket sig lige så stille, men vi går ikke hjem...


Lys i kirken.

fredag den 24. juni 2011

Bål og brand

Jeg er egentlig ikke den store Sank Hans-holder. Jeg synes, det er meget hyggeligt at mødes med venner og med et bål, men ofte har jeg faktisk ikke været hjemme på den dag, eller også regner det. Ok, efter at have gransket min hjerne kom jeg i tanke om at det ikke regnede sidste år, for der grillede jeg på stranden med Ditte og Rie, og det skøre er, at det føles som om det kun er et par måneder siden! Men det er jo så et år siden.

I år havde jeg en aftale med Stine og Dorthe, men vi havde ikke rigtig aftalt noget konkret før på selve dagen, hvor jeg inviterede på hjemmelavede burgere med det hele :o) Nam. Efter at have spist og sludret tog vi over på Grønningen bagved DR, hvor jeg aldrig havde været før, selvom jeg bor lige bagved. Der var faktisk rigtig fint - det virkede meget lokalt. Ikke særlig mange mennesker i forhold til de store steder som Frederiksberg Have og den slags, der virkelig er tilløbssteder.

Bål på Grønningen. Med fællessang og DRs pigekor!


Stine passer godt på lillebror Peters telt.


Søren kom også for at holde lidt om sin kæreste.


Stine og mig. Mig med lidt døf-hår. Nåede kun hurtigt bad efter træning. Skulle jo hjem og lave pesto og guacamole. Er i øvrigt meget træt efter kun et par timers nattesøvn. Men DET er en helt anden historie.


Midsommer naturpynt ;o)



Til sidst sad vi lidt på de gule Ørestad-stole og kiggede på bål og varmede os lidt inden jeg gik fuldstændig kold og ville hvem i seng. Det var den sankt hans!

I dag står den på lidt af hjert. Har faktisk megatravlt... Skal til træning om et øjeblik og så skynde mig hjem til en VVS'er der skal reparere mit kaos-køkken! Og så skal jeg pakke og ordne ting til Roskilde, ind til byen og købe lidt småting (eller, den ene ting er kaffe til maskinen - IKKE en bagatel). Og så kommer Maria til tidlig middag. Vi kal på noget båd-noget med bar i aften, men desværre lidt tidligere end jeg havde troet, så jeg er ved at gå i stress-mode. Og så er det jo typisk af mig, at jeg bare sidder her!! Jeg vender tilbage. Og hvis jeg ikke gør, så er det fordi jeg er taget på Roskilde! So long, folks :oD

mandag den 13. juni 2011

I fredags var jeg ude at spise med Louise, der havde give mig en middag i fødselsdagsgave. Det blev en vildt hyggelig og sjov aften :oD Jeg hentede Louise ved 19tiden, hvor vi lige nåede et glas rosévin sammen med hendes kæreste og deres lille barn (der dog drak vand) inden vi gik ned på Tapasfarikken på Blågårds Plads.

Inden maden kom startede vi med et glas dejlig cava :o)


Herefter drak vi rosévin. Vi havde bestilt en månedens tapastallerken til deling plus lidt forskellige fiske-småretter. Tapastallerkenen var ret traditionel men vældig lækker - der var ligesom hvad der skulle være. Dog kunne osteelskeren her godt have brugt lidt mere manchego ;o)


Vi bestilte to gange rømørejer, grillede kammuslinger og noget laks udover tallerkenen.


Louise nyder sin mad og vin. Det var et vældigt hyggeligt sted med pindestole og maleri i loftet.

Bagefter gik vi en tur ned på Propps og drak et par øl udenfor - indtil de lukkede. Så besluttede vi os for at tage ud i fælledparken og se, om der skulel være noget karnevals-sjov. Vi nåede lige at købe en øl inden vi opdagede at det hele stort set var ved at lukke. Dog nåede vi at høre et nummer af et vældig funky band... Og så havde vi naturligvis glemt, hvor vi havde stillet vores cykler. Flot. Så måtte vi lige rende lidt rundt og lede efter dem inden vi kunne tage videre. Vi besluttede os for at tage ned på Louises eks-kærestes bar i Jægersborggade, men han var der ikke og desuden var de lige ved at lukke. Godt så. Så tog vi ned på Stefanhus og købte en øl - hvorefter de råbte "Sidste omgang". Til sidst besluttede vi os for Gefärlich, der bestemt ikke var ved at lukke. Der spillede de fed tressermusik og der var mange mennesker. Så vi fik danset lidt... Hæ.

Louise - nu lidt beruset og dansende.


Mig - med sund kulør.

Lidt over 4 var bedstemor her træt og ville hjem. Så vi købte pølsehorn og jeg fulgte Louise hjem, hvorefter jeg cyklede og kiggede på de smukke søer og solopgangen :o)