Viser opslag med etiketten shoppingfund. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shoppingfund. Vis alle opslag

fredag den 27. januar 2012

Hvem sagde Moustache?

I efterhånden lang tid har det været et hit at rende rundt med moustache-skæg til fest (og også hverdag - jeg så to piger med det den anden dag), og hvis du også er med på dillen, så skulle du tage og kigge forbi Tiger i disse dage. Blandt deres februarnyheder er der masser af overskæg at spotte.
Min personlige favorit er disse termokrus - søde, ikk?


Eller hvad med en paraply?


Ankel-skæg?


Skæg på badeværelset?

Og så har jeg ikke en gang nævnt tæpper, boxershorts, tape med skæg, krus, grydesvampe, pilleæsker og skæg til at tage på...

søndag den 25. december 2011

Glimmerfødder

Da jeg i fredags lå med tømmermænd og var ynkelig og ikke kunne tage på landet, fordi jeg var sikker på, jeg ville brække mig i al form for offentlig transportmiddel, faldt jeg for fristelsen og udsalgsshoppede på nettet.
De her glimmersko har jeg nemlig kigget på siden de kostede 70 pund. Nu fik jeg dem for 250 inklusiv porto. Nice. Desværre var jeg lidt for langsom, for der var et par ankelstøvler med chunky hæle, som jeg også har haft kig på i lang tid og som var sat ned til halv pris. Men jeg tøvede for længe, og da jeg besluttede mig for at købe dem (i stedet for skoene) var de væk i alle størrelse.

søndag den 14. august 2011

Lidt nyerhvervelser

Jeg har shoppet lidt vel rigeligt denne her måned. Udover min tur til Berlin, så har jeg købt en "skoletaske" fra asos, som jeg lige nu bruger til træningstaske. Den har en rigtig god størrelse. Jeg har også købt kjoler i HM og brune bukser samme sted. Faktisk to par af dem, for jeg blev så glad for dem, men de var liiiige lidt for store alligevel, så jeg købte et par mere, der sidder lidt bedre. Det første par er nu stadig rigtig rare. Nå, men de ting, har jeg ikke lige fået fotograferet. Men nogle ting har jeg taget billeder af.

Nye dansesko. De sko jeg ellers har trænet i købte jeg den gang jeg boede i Aalborg. Og der flyttede jeg altså fra i slutningen af 1999, så jeg trængte virkelig til nye sko at træne i! Det her er Nikes dansesko og jeg er indtil videre rigtig glad for dem. Der er bare nogle ting, som er blevet nemmere med dem. At bevæge sig hurtigt. Min balance er også bedre med dem. Jeg købte dem for 500 kroner i Sportsman på Strøget. Jeg havde rendt rundt i nogle dage og kigget efter et par billige og anvendelige streetsko efter yndlingsdanseinstruktørens forskrifter, men jeg havde ikke rigtig fundet noget. Da ekspedienten i butikken så spurgte om jeg havde brug for hjælp, fortalte jeg hvad hun havde sagt til mig. Det hørte han vist ikke rigtig efter, men han kunne vise mig Nikes dansesko. "jaja", tænkte jeg, for jeg havde på fornemmelsen at de ikke lige ville kunne gå ind under mit budget. Men 500 kostede de, og det var lige præcis det limit, jeg havde sat.


Nyt sengetøj fra HM home, prikket naturligvis. Elsker farven. Der har i nogle år stået sengetøj på min ønskeliste, men jeg får det jo aldrig, så nu købte jeg noget selv. Synes jeg fortjener at ligge i fint sengetøj.


Loppefund. For et par uger siden havde jeg en hastig tur til loppemarkedet ved Charlottenlund station. De var lige ved at lukke, men det var både godt og skidt. Godt, fordi priserne så var i bund. Jeg købte helt ny prikket bluse, et lyserødt strutskørt til niecen, prikket hårbøjle, prikket urtepotteskjuler, kunstleksikon og prikket forklæde.

Og denne fine tallerken.

torsdag den 14. juli 2011

Shower Caps!

Ej men herregud, hvor søde er de her badehætter ikke???? Er lidt pjattet med dem. De er fundet her og de fleste kan erhverves for under 18 engelske pund :o)

Min favorit er den lyserøde med prikker!




mandag den 2. maj 2011

Mer' Gengbrugsguld!

I lørdags var Phil og jeg på loppemarked i Jægersborggade. Og jeg fandt MANGE fine ting. Faktisk så jeg også en helt fin og ny Verner Panton-lampe til kun 500 kroner, men den var sort - og sort er ikke lige mig. Men jeg gik vist lidt shop-amok - nok for længe siden jeg har været på loppemarked ;o)

- Lyserødt bælte! Faktisk kom jeg kun efter bælter. Mit yndlingsbælte er snart slidt helt over, men nu har jeg altså et nyt.
- Lille kuffert til opbevaring. Man kan ikke se det, men den er faktisk lyserød, samme nuance som bæltet.
- The Virgin Suicides. Jeg har filmen på VHS, men det kan jeg jo ligesom ikke se længere.
- Sjov bog! Typisk Norsk. Lige noget for mig. Glæder mig til at kigge nærmere på den.


Sommerkjole! For det mangler jeg jo.... Not. Men fin er den, med bredt skørt. Har faktisk ikke fået prøvet den endnu og tror den er lidt for stor, men med et bælte om, så går det sikkert fint :)

Synes det er noget fint og sommeragtigt stof!


Og så kommer scoopet! Jeg har længe ønsket mig et par Lola Ramona-sko, men har aldrig liiiiiiige 1000 kroner til sko....

Se lige et par skønheder! Og så lige præcis min størrelse - brugt én gang!

Til 120 kroner!!!!! Var ved at dåne og købte dem straks! Glæder mig til at indvie dem ved først givne lejlighed! Hvilket nok ikke bliver næste weekend, for der er jeg hjemme hos mine forældre. Min mor og jeg har en loppestand i parcelhus-kvarteret, haha. Jeg fik jo tømt og til dels solgt, til dels udsmidt det meste af mit kælderrum sidste år, så der er ikke så meget tilbage at tage af - men så må jeg jo sælge mine forældres gamle skrammel i stedet :o)

Det har været en dejlig dag i dag. Først job - altså praktik - hvor der var forsideskydning. Det var rigtig sjovt at overvære. Modellen var helt fantastisk! det sjove var, at jeg først tænkte at hun så lidt ung og almindelig ud, men hun havde et vildt fedt og intenst udtryk. Og så var hun vildt sød og sjov. Jeg kunne jo ikke bidrage med så meget andet end lidt positive udbrud og den slags, men det var alligevel sjovt at være til stede.

Bagefter to jeg i Netto og så til træning. Mit humør er lidt low for tiden, men det hjælper jo altid at danse rumpetten ud af bukserne ;o) Da jeg kom hjem skrev Stine, at hun nu havde købt vores Roskildebilletter! Ja, jeg havde besluttet mig for at købe billet, selvom det betyder, at jeg nu er helt blanket af. Og det er kun 2. maj. Ups. Så jeg håber, mine veninder inviterer mig på middag RIGTIG mange gange i denne her måned ;o) Og jeg glæder mig SÅ meget til Roskilde. Danse, danse, feste, feste og hygge med søde mennesker, hurra!

I øvrigt - Det emmer af stemmer, altså lyttebio-arrangementet med min lydproduktion i lørdags gik rigtig fint. Jeg var rystende nervøs, og først var jeg glad for at min indslag først var nummer tre - men jeg fortrød bittert efterhånden som der kom flere og flere mennesker! Ville sådan ønske at mit var blevet spillet først, da der kun var 45 mennesker (vi talte), men der var kommet nok 20 mere, da mit gik på. Heldigvis blev det modtaget rigtig godt og folk grinte på de rigtige steder :o) Jeg tog en del billeder, som jeg nok skal lægge op, men desværre blev de fleste dårlige, og der er ikke så mange fra selve eventen, men mere fra da vi gik og pyntede op og gjorde klar. Det var nogle vildt fede lokaler ude på Enghavevej.

Jeg slutter - hav en dejlig aften :o)

Genbrugsguld

I sidste uge faldt jeg for denne her kjole i en genner. Egentlig skulle jeg prøve en anden kjole og syntes at denne her var uglybugly i stoffet, men da jeg alligevel skulle i prøverummet, tog jeg denne her med ind, fordi jeg godt kunne lide snittet. Og så var den bare helt perfekt! Jeg elsker den og har haft den på i fire dage, haha. Farverne gør mig i godt humør og den har det helt perfekte kjolesnit til mig.


Den er købt i Prag på Vesterbrogade :o)

torsdag den 31. marts 2011

En byttet fødselsdagsgave

I fødselsdagsgave fik jeg en rigtig fin prikket dragt af Nanna, Phil, Dorthe og Stine, men dn var jo helt gal til mig i formen, og i sidste uge var jeg så nede i butikken og bytte den. Den var fra Foxy Lady på Elmegade, og en uges tid inden min fest havde jeg været derinde og prøve en kjole som jeg forelskede mig i - og den kunne jeg jo så passende bytte dragten til :o)



Kjolen er ret gennemsigtig, så jeg skal have en lang hvid top indenunder. Den er rigtig fin på!

onsdag den 23. februar 2011

IKEA-fund


To små skåle til 22 krone.

mandag den 14. februar 2011

Shopping

På trods af at jeg absolut ingen penge har, så har jeg altså shoppet. Jeg kom til det. Fy, Natascha, skam dig. Jeg var en smut i Vila og faldt over denne taske...
Jeg har været tæt på at købe en lignende i HM med flettede bånd foran (den som findes i grøn, sort og brun til 179 kroner), men jeg har simpelthen syntes at den så FOR falsk ud (sorry Rie, det synes jeg lidt), men jeg synes den her er meget, meget pæn af ikke-læder at være. Jeg elsker læder, så jeg har det lidt svært med ikke-læder, hæhæ.



300 kostede den, og jeg er vildt glad for den allerede, for min mac passer perfekt ned i den :o)

(jeg synes altså, at jeg ser mindre fed ud i virkeligheden end på det her billede!!!)

fredag den 19. november 2010

Net-fund

Hæ, jeg kan ikke lade være med at være en lille smule forelsket i de her sager fra Donna Wilson.


En ræv om halsen, helt uden at det involverer pels! Og en rainy day-pude, der i øvrigt passer fortræffeligt til dagen i dag.

tirsdag den 9. november 2010

Lidt nyt til mig

Var lige en tur i Brinjas butik med Maria, for at bytte de sorte handsker, som pigerne og jeg havde givet hende i fødselsdagsgave. Da jeg købte dem, købte jeg også lige et par til mig selv - o elfenbenshvide. Jeg købte og så handsker hos hende sidste år, da jeg synes, det er god kvalitet til en god pris - 169 kr.
Da vi så var der i dag kunne jeg ikke nære mig for lige at købe de søde lysestager med harlekinstern, som jeg har kigget på i lang tid.

tirsdag den 15. juni 2010

Mig og så Leo.

Jeg er stadig lidt stødt over at den der date havde ombestemt sig... Ikke på grund af ham som sådan (jo, det var ærgerligt), men fordi jeg bliver så irriteret over at det bekræfter mig i, at jeg ikke er god nok, at jeg er forkert og umulig.

Men det hjalp at komme til dans. To timers danseri og skaben sig fjollet hjælper aaaaaaaltid på humøret ;o) Og bagefter gik jeg ned i Genbrug på Vesterbrogade, hvor jeg købte den fedeste leo-sommmer-kjole som jeg agter at skambære til Roskilde. Den er lidt længere end jeg normalt bruger i kjoler, men den er sååååå fed! Den er både fed med et par høje sko og en bælte i talje OG med et par flade sandaler og et par store solbriller til. Jeg ELSKER den!

Og hurra for trøsteshopping - der endda er genbrug og dermed tilladt i mit projekt!

fredag den 14. maj 2010

Avs mine knæ

Typisk, at jeg får totalt købelyst fordi jeg ved, at jeg snart går mod et længere købestop!


Sko og solbriller fra Topshop.

Og man kan ikke ligeefrem sige, at jeg mangler. Skoene ligner dem jeg har i brune som jeg købte på loppemarked i Kulhuse for et par år siden, og solbriller.... Nå ja, solbriller mangler jeg vist ikke liiiiiiiigefrem!

Til gengæld har jeg været i Føtex og købe to stk blå termokrus - nu må I bare krydse fingre for at min kaffekrusholder stadig er på cyklen, når jeg henter den på Nørrebro om et par timer. Sidst den stod på Nørrebro var den blevet rippet for saddel og hånddimser, så jeg er ikke ovenud optimistisk!

Jeg er lige kommet hjem fra Power Yoga, Stress af og LatinMix. Jeg er helt færdig. Må vist hellere tage en lille pause med træning... Tirsdag trænede jeg to timer og ligeledes har jeg gjort onsdag, torsdag og fredag. Min krop siger stop, og jeg har måtte gå med støttebind på knæet i dag pga. smerter. Men nu tager jeg også en tur hjem til mine forældre og slapper af de næste par dage.

Nå. Jeg må i bad! Skal have hentet cykel og så ud trave lidt med højgravide Linda (bare hun ikke føder på vejen - det magter jeg ikke ;o))

onsdag den 28. april 2010

Søde fingre!

Jeg kendte egentlig ikke makeup-firmaet EYEKO, men jeg er da lige faldet for deres limited edition neglelak-sæt! Det er de fineste pastelfarver og det sødeste embalage!


Der er to forskellige sæt at vælge imellem.


Se mere på Eyekos hjemmeside

onsdag den 14. april 2010

Drømmeri

Jeg har brugt hele eftermiddagen og aftenen på at drømme om et Holga-kamera. Men heldigvis fås de for næsten ingen penge å¨ebay, så drømmen er ikke så langt væk!
Så ville jeg gå rundt og tage skæve, sjove, flotte og seje billeder a la dem her:






Alle billederne er fundet HER. Og der er mange flere fine at se!

Jeg har læst mig til at Holga kameraet blev opfundet i Kina i starterne af firserne, hvor man ville lave et billigt plastikkamera som en hver havde råd til, så menig kineser kunne tage familiefotos. Desværre blev det ikke rigtig nogen succes, for kvaliteten var så dårligt.

Men så begyndte man at gøre en dyd ud af de kiksede billeder, og lomografien blev en stil i sig selv - en slags dogmestil. Billederne skulle udtrykke det tilfældige.

Jeg har læst, at man får sort tape med kameraet, for der er så mange sprækker i det, at der kommer lys ind og laver streger på billederne. Men det er netop en del af stilen, stregerne. At billederne får et blødt og uskarpt skær med lysstriber, som får dem til at minde om billeder taget i halvfjerserne.

Jeg synes det fedt.

Man kan også tage flere billeder oveni hinanden, så det giver en speciel effekt. Det minder mig om da jeg var barn og glemte at spole frem på mit kamera, he he. Så fik kan netop to billeder oveni hinande.

Sådan et kamera skal jeg have. Snart.

Her kan du set et priseksempel på et lignende kamera på ebay. Det er i blåt, men fås også i andre farver - blandt andet pink :o) Selv er jeg faktisk mest vild med det i rødt/hvidt. Man kan købe forskellige accesorize til kameraet, bl.a. fish eye linse og forskellige linse"overtræk" i flotte farver.

tirsdag den 13. april 2010

Shoppetrang

Åh gud i himmelen hvor har jeg bare lyst til at shoppe i dag. Og jeg har bare ingen penge overhoved, fordi jeg lige har købt min fine computer... Jeg blev nærmest syg af købelyst, da jeg så denne her badedragt fra H&M på Bonnie und kleider.


Billedet har jeg lånt fra http://www.bonnieundkleider.blogspot.com/

Jeg har slet ikke set den i butikkerne, men det er også lidt tid siden jeg har været i butikker - er der nogen af jer andre der har set den??

søndag den 4. april 2010

Til sommer...

Jeg kunne godt bruge sådan et fint indkøbsnet til at bære rundt på bog, tæppe, solbriller og en muffin til sommer, når jeg skal indtage byens parker og amager strandpark.

Den er fra Forever21 og koster 3,50 dollars. Men man kan vist ikke sende bud efter sådan én medmindre man skal shoppe noget mere derfra.

tirsdag den 23. marts 2010

Lidt godter fra Modcloth

Som Gravhunde-fan kan man da ikke stå for denne fine kop!
Jeg har tusind jakker (CIRKA), men kan ikke lade være med at ønske mig en mere... Denne her:

Jeg mangler stadig et nyt termokrus til min cykelholder efter at jeg smed det gamle fra mig i S-toget ved et uheld...

lørdag den 13. marts 2010

Things I dig - a lot!

Åh, man falder jo hele tiden over fine ting, som man godt gad at eje - materialistisk, som man er. Jeg leder stadig efter det perfekte retro vattæppe, men det er ikke så nemt, som jeg havde forestillet mig. Til gengæld faldt jeg den anden dag over en fin fin kaninlampe, som jeg skal have, så snart jeg kommer til penge. Og en termokande, som jeg kan tage med i parken til sommer, når jeg skal ligge på mit retrotæppe og læse bøger i solen.

Her er et par andre ting, som jeg kan lide! Den første, altså broderiet, gad jeg virkelig godt have hængende... Men det er ikke sådan til salg. De to næste er fra www.modcloth.


Hvor sødt og sjovt er det her broderi ikke?


Jeg er forelsket i de her fine sommer wedges! Skal med mig i parken, haha.
Når jeg snart køber mig en ny computer, så kunne det da være fint at pynte den med det her uglecover!