
Fredag formiddag var jeg så heldig at have billet til udnævnelsen af Paul Auster til æres-alumne ved Københavns Universitet. Det var ret sjovt at være med det... Det var lidt formelt og med ophøjet stemning. Først læste Auster en tekst op fra 1978 (mit fødeår), prosadigtet White Spaces. Det var fedt at høre hans egen stemme læse op. Derefter blev han interviewet og så havde publikum haft mulighed for at indsende spørgsmål til forfatteren. Det havde jeg dog ikke selv gjort. Jeg vidste simpelthen ikke hvad jeg skulle spørge om, og jeg synes heller ikke at de udvalgte spørgsmål var særligt gode. Specielt hadede jeg, at én spurgte ham om hvilket af hans egne værker han bedste kunne lide... Det er der aaaaaaaaltid nogen der spørger om, når man kan spørge forfattere om noget, og de vil jo ALDRIG vælge et værk ud. Så det syntes jeg var lidt spild af spørgsmål.
Til sidst var der så tale og udnævnelse. Hele arrangementet varede måske 45 minutter i alt.
Jeg har i øvrigt netop læst hans kone, Siri Hustvedt, nyeste roman og var svært skuffet. Det var en sand kamp at komme igennem den, og den stod slet ikke mål med Det jeg Elskede, æv.