Viser opslag med etiketten Projekt2010. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Projekt2010. Vis alle opslag

tirsdag den 22. juni 2010

SNYD

Jeg har TOTALT snydt i projektet i dag.
Jeg har købet noget - noget nyt. Nemlig nedenstående sandaler i en mere gråbrun farve. Jeg kunne bare ikke lade være. Har ikke nogen ordentlige flade sandaler, da dem jeg havde, døde sidste år. Og nu har jeg savler over disse her på diverse blogs, og i torsdags prøvede jeg dem.
De er superlækre og bløde. Og så var de ikke forrykt dyre, selvom det er ægte skind. 499 måtte jeg slippe for dem.
Men det er jo lidt pinligt, at jeg har snydt i projektet... Men altså, jeg må bare op på hesten igen. For udover det, så går det jo meget godt! Jeg har god damn lavede mine egne grillpølser og bagt kammerjunker.


torsdag den 3. juni 2010

Jeg er for sej!

Jeg har altså optur over den madlog med det der kalorietælning!
Mit daglige kalorieindtag må være på 1634 kalorier om dagen - hvis jeg skal tabe et kg om ugen. Men med min motionering i øjeblikket, så er det også rigeligt! Selvom jeg i dag fik en stor Cornetto-is, da jeg passede barn, og selvom jeg har spist masser (sund) mad i dag, så ville jeg stadig kunne tillade mig at indtage over 600 kalorier mere.

Jeg er for sej!

Men jeg kan ikke finde ud af om jeg skal træne i morgen. Jeg har jo allerede taget 5 timers dans i denne her uge, og jeg synes faktisk, at jeg kan mærke det i min krop i dag. Mine knæ gør ondt og jeg føler mig stiv i kroppen. Så jeg burde nok tage en hviledag... Men jeg har bare lyst til at tage den dansetime, og til at kaloriebudgettet ikke skal være så stramt... Hm.

Angående projekt, så er jeg stødt på en udfordring:
Maria skrev og spurgte om vi ikke skulle gå en tur ved staden på fredag, nyde vejret, lidt kold vin og en pizza. Og jo - det ville jeg da gerne!! Indtil jeg kom i tanke om at jeg jo ikke køber Take Away. Meeeeeeeeeeen så må jeg jo bare lave hjemmelavet pizza - og det kan jeg heldigvis også meget bedre lide :o)

mandag den 31. maj 2010

Projekt2010

I morgen er det 1. juni - og så begynder mit projekt.

Termokopper og sammenfoldelige indkøbsposer er købt, så jeg er klar!

Dog har der sneget sig et lille forbehold ind i reglerne. At jeg gerne må anvende flåede tomater og tun på dåse. Ellers går jeg i coma.

Men derudover holder jeg fast i reglerne.

Puha, jeg er spændt og nervøs - det værste er at jeg har totalt købelyst for tiden, ha ha. Men jeg har alligevel ingen penge at købe for, så det er meget godt.

tirsdag den 11. maj 2010

Pølle?

Jeg er kommet i tanke om et lille "problem" ved mit projekt. Eller ikke prolem, men noget der bliver virkelig svært...

Pølser!
Jeg ELSKER pølser. Altså ikke sådan nogle Partypølser eller røde pølser, men lækre pøler. Spanske pølser, og store fede pølser på grillen, nam nam.



Men de er vel egentlig for præ-tilberedte til at jeg kan spise dem... Og jeg har jo ikke lige en røgovn ligesom James Price.

Og nu vi taler om røgtilberedte ting - hvad med laks? Jeg elsker røget laks. Og makrel. Det er ting, jeg forbinder med sommer.
Måske kan man omgås problemet ved at sige, at det så SKAL være øko-alternativer.

tirsdag

Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at komme i gang med projektet!!! Og jeg lidt stolt over at Trine fra budgetlivet er blevet inspireret til at starte sig eget økonomiprojekt. Lige som jeg blev inspireret af Ida. Og det er lige netop dét jeg kan godt kan lide ved blogverdenen - at man bliver inspireret af hinanden og får gode råd. Nogle gange er det i forhold til tøj og stil og andre gange er det så vaner, økonomi og livsstil. Det er sejt!

I dag skulle jeg have været til møde i banken og det havde jeg glædet mig til. Men ak, på min telefonsvarer lå der en besked om at min rådgiver var nødt til at aflyse vores møde. Jeg blev for det første skuffet fordi jeg jo brugte hele fredag aften på at kigge min økonomi igennem med Rie og nu gerne ville vise resultatet frem - mit yndige budget. Og så selvfølgelig fortælle ham om alle de positive ændringer og tiltag som jeg har gjort! Men for det andet, så er jeg p.t. helt flad. Helt, helt flad, og med i min plan var, at jeg skulle få ham til at flytte lidt rundt på nogle penge, så jeg havde til resten af måneden.

Så jeg ringede og lagde besked på hans svarer. Og sendte ham en lang mail, hvor jeg også vedhæftede mit budget. Med andre ord - jeg spammede manden lidt.

Men jeg var lige ved at få dårlig samvittighed da han så ringede. For grunden til at han ringede var ,at han var lidt stresset pga. alle bankrøverierne i den sidste tid - senest i går. Det må alligevel være en rimelig stressfaktor! Stakkels mand.
Nå, men han syntes at jeg virkede meget.... hvad var nu ordet... Jeg udviste... Argh! Jeg kan ikke huske det, men i hvert fald ville han gene bevilge mig lidt penge.

Og hurra, tænkte jeg, for så kunne jeg få noget andet til aftensmad end yoghurt med müsli, som jeg har levet af morgen, middag og aften de sidste par dage.

Men.

Jeg tror, han har glemt rent faktisk at overføre dem, for jeg kan ikke hæve nogen!

Bitter!
Havde faktisk også tænkt, at jeg ville betale til min datingkonto, så jeg kunne svare på en mail, som jeg har fået fra en semi-sød fyr i søndags. Men næ nej.

mandag den 10. maj 2010

To ting, som jeg...

To vigtige anskaffelser må jeg gøre inden projektet starter!

For det første! Jeg er jo vild med at gå ture med musik i ørerne og en kop kaffe i hånden. Men al den take-away-kaffe er jo dyr og passer hverken ind i juni-september projektet eller RedNataschasØkonomi. Jeg PLEJEDE at have sådan et termokrus, som jeg kunne tage med mig, men jeg glemte det desværre i toget og har ikke kunne finde et ordentlig et siden. For jeg nægter simpelthen at give en formue for det! Dét jeg havde, havde jeg købt i netto for en tyver. Det var fint og det fungerede upåklageligt. Og hver gang jeg finder nogen nu, så koster de kassen, har en hank (og det skal der ikke være på, for de skal passe i min cykel-kaffe-holder) eller også er de grimme.

Det her fra Starbucks er egentlig fint og så er det af 100 % genbrugs-plast, hvilket jo passer totalt godt ind i mit projekt, MEN så er der prisen. Den er fin nok i dollars, under 11 §, men de sender ikke ud af USA og i den danske Starbucks i lufthavnen koster krusene over 100 kr! NEJ TAK.

Men jeg må have mig et nyt krus! Men sparer penge, kan sørge for at kaffen er økologisk og så slipper jeg for at støtte en multinational virksomhed, som 7-11, der sikkert ikke betaler skat. Ej, det sidste ved jeg ikke noget som helst om, så den kommentar må stå for min egen regning. Jeg blev bare grebet af tanken om at gøre noget godt bare ved at købe et krus, hæhæ.

En anden ting, som jeg vil have, er fold-ud indkøbstasker. Det er min store dårlige samvittighed - både økonomisk og miljømæssigt - at jeg ofte køber plastikposer, når jeg køber ind. Det er jo SÅ dumt. 3 kroner mig her og 3 kroner mig her... Og dødsygt emballagespild. Det må høre op.

MEN. Indkøbsposer kan man jo få masser af, men jeg får dem ikke taget med MEDMINDRE de er så smarte, at de kan foldes sammen, så de ingenting fylder, så jeg altid kan have dem i tasken. Jeg køber for det meste ind, når jeg er på vej hjem fra et eller andet, og så ville det jo være rart bare at kunne hive dem op ad tasken. Jeg VED bare, at jeg ikke gider at have dem til at ligge og krølle og fylde og irritere i tasken. De skal kunne foldes sammen.

Et svar på mit behov kunne være sådan en taske her fra Trendsales.


Fine farver, umiddelbart en god størrelse - men prisen! Jeg synes, 89 kroner for et indkøbsnet er liiiiiige i overkanten. Kun være fedt med et billigere, måske endda et i økologisk stof.

Ved DU hvor jeg kan finde ovenstående ting? Så giv mig et praj - jeg vil elske dig for det!

Regler til mit projekt

Jeg har tænkt lidt mere over projektet - og jeg er sgu på! Perioden bliver fra juni til september med. Det er fire måneder, og hvis det går virkelig godt og ikke er uudholdeligt, så forlænger jeg frem til december.

Jeg har taget Idas regler, fordansket dem og modificeret, så de passer til mig. Here we go...

Det materielle:
  1. Købestop på alt nyt. Kun brugt og håndlavet er ok - evt. shopping må altså foregå på loppemarkeder og genbrugsbutikker. Dog må trusser og strømpebukser købes fra ny.
  2. Grænse på 100kr i måneden, som skal række til nødvendigheder. (Såsom tandpasta, toiletpapir, fryseposer, bagepapir, etc.) Hvis det er penge til overs af beløbet, overføres beløbet til næste måned.
  3. Frimærker, bus- togbillet, reperationer på ting eller andre tjenester, berøres ikke.
  4. Jeg har lov til at modtage gaver som bryder med reglerne jeg har sat for mig selv, me eftersom jeg hverken har fødselsdag eller det er jul i perioden, så går jeg ikke ud fra at det bliver aktuelt.
  5. Pleje- og skønhedsprodukter skal udryddes før jeg køber nyt, altså ikke noget med at have tusinde cremer stående. Jeg må kun kjøbe økologisk kosmetik/plejeprodukter og miljøvenlige rengøringsmidler.
  6. Ingen magasiner - men jeg må gerne låne.
  7. Hvis jeg pludselig - af mirakuløse årsager - skulle få råd til en ny cykel, så må jeg gerne købe det, for jeg trænger virkelig. Jeg skal snart diske op med et billede som bevis herpå ;)
  8. Koncertbilletter røres ikke - man skal jo også støtte musikerne ;o), ligesom billetter og entré til andre kulturelle ring heller ikke berøres.
  9. Gaver må strengt taget godt købes fra ny - men håndlavet (ikke hjemmelavet!!! haha), øko osv. foretrækkes, hvis det kan lade sig gøre.

Maddelen:
  1. Alt halvfabrikater er strengt forbudt (sovseposer, , rundstykker, lasagnepakker, pesto, pastasovs, etc.). Jeg bruger ingen af ovenstående, men det bliver svært med ketchup. Den må jeg lave selv (og jeg har allerede fundet opskrift).
  2. Køb økologisk såvidt det er muligt.
  3. Jeg skal såvidt muligt, købe friske råvarer. Der er ikke regler for om kød må være skåret ud.
  4. Brød, boller, rundstykker, kager - herunder også kammerjunker til koldskål - etc. skal hjemmebages.
  5. Når jeg spiser hos andre eller ude, skal jeg ikke gå op i om de har brugt halvfabrikater/øko.
  6. Drikke berøres kun i et vist omfang. Alkohol er ok (der har jeg jo et andet projekt kørende), saft presses selv, mælk er tilladt og hvis jeg en sjælden gang får brug for en sodanvand, så er der udmærkede økologiske alternativer.
  7. Jeg skal såvidt mulig lave ting fra bunden, fx ikke bruge købekoldskål.
  8. Jeg har (efter økonomitjek med Rie) et madbeløb på 2000 kroner om måneden.
  9. På Roskilde og evt. ferier er forbudte ting som is, kager og den slags altså ok!!!!!!

Der rejses unægteligt hele tiden spørgsmål, synes jeg. Eller ting som man må overveje. Men det er jo også én af idéerne med projektet. At overveje mit forbrug - både i økonomisk, men også miljøvenligt pg sundhedsmæssigt henseende. Fx - stearinlys! Det skal man jo bruge, men man må ikke købe nyt. Håndlavede er svaret. Hvis man skal sy - genbrugsstoffer.

Nå, det bliver spændende - om jeg når at blive sindssyg.