En sidste mand inden nytår?? Måske... Her får I Joaquin i flammer :o)Jeg er stadig i familiens skød - i hvert fald et par timer endnu. Jeg er træt, for jeg sover dårligt her, og når jeg er træt, bliver jeg i dårligt humør. Så jeg glæder mig faktisk til at komme hjem til min egen lejlighed. Og sætte min nye Kähler-vase på mit tidligere tv-bord. Jeg fik faktisk to af den vase. Og fire Mumi-kopper hvoraf to var sovsedyret. Tror måske, jeg bytter den ene vase og det ene sovsedyr til nogle Kähler-tallerkner med sort og grøn stribe. Skal dog lige tage dem i nærmere øjesyn, for på billederne ser de lidt dybe ud. Men vældig fine.
Derudover fik jeg to Georg Jensen juletræslyseholdere (langt ord), så jeg nu er oppe på 9 i alt. Det er jo snart til et lille juletræ :o) Jeg fik også et par fine prikkede hårspænder, to par strømpebukser, penge til nytårsmiddag i Berlin og bodylotion fra Cowshed.
I morgen skal jeg i Tivoli med Hannah-barnet, hendes søster og mor. Bliver hyggeligt at se dem. Og om aftenen skal vi have Retro-hår Workshop med en sød svensk pige hjemme hos mig. Og drikke den flaske champagne, som jeg fik af chef i julegave :o)
Dagens gode nyhed - der ER flohmarkt i Mauerpark dagen efter nytårsaften. Nice.


















