Viser opslag med etiketten Stemning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stemning. Vis alle opslag

mandag den 9. januar 2012

Klar til fest

Det blev 31. december, dagen gik og pludselig blev det tid til at gøre os klar til fest!!! Vi var jo godt forberedte efter workshoppen med Lisa, så det var bare med at komme i gang...

Maria og jeg skiftedes til at krølle Birgittes hår. Det tog sin tid, for hun har nok verdens tykkeste manke. Vi væbnede os med tålmodighed!


Og Birgitte blev så glad for sine krøller, at hun ikke nænnede at sætte dem op, men lod dem hænge løst under hårbåndet.


Trine tog den nemme løsning og havde købt sig en sej platinblond pageparyk...


Maria med fint hår - så mangler vi bare læbestiften!

Mig med vilde øjenvipper....

Og SÅ klar til fest!

... og her skulle festen så holdes... Billedet er taget dagen inden, hvor vi lige snusede lidt rundt for at se, hvor det var og finde en nem rute hjem iført høje sko.
Som sagt har jeg ikke selv billeder fra selve festen, udover et par, som jeg tog med min mobil, og dem kan jeg ikke lægge ind på computeren, men jeg håber på at få Trines billeder på et tidspunkt, så jeg kan lægge dem op :o)

Det var en super fin fest med lækre 20erklædte mennesker, god musik, orkester og burlesk strip - gid man gik til den slags fester hver weekend :o)

søndag den 27. november 2011

Fo en måned siden tog jeg i sommerhus med de to damer, Dorthe og Stine. Det var en tur, vi havde haft planlagt i lang tid, men det var FØR mit nye og ret så stressede liv begyndte, så da sommerhusturen nærmede sig, fik jeg kolde fødder og ville aflyse af både økonomiske og tidsmæssige årsager. Men DET accepterede de to iltre damer ikke, så afsted med os. Og sikke en hyggelig tur!

Jeg havde været ude og passe barn hele dagen, så vi kørte først op mod sommerhuset forholdsvis sent og var der nok ved 20-tiden. Vi lavede mad og hyggede så med skumfiduser og pejs. Og så en af mine yndlingsfilm - Tatt av kvinnen, baseret på Erlend Loes roman. Jeg har set den tusind gange, men den bliver ved med at være fin, sjov - og med detaljer, jeg ikke havde lagt mærke til før, hurra.
Og så gik jeg mere eller mindre kold. Jeg var SÅ træt, så vi gik i seng, lå og læste lidt (alle tre i samme rum - totalt hygge), og så var jeg jeg den første til at falde i søvn. Kort tid efter vågnede jeg halvt op og konstaterede en lyd. Jeg tænkte ikke ligefrem over den, konstaterede bare at den var der og faldt så i søvn igen.
MEN.
Midt i min søvn gik det op for mig, hvad det var: MUS. Der var en mus! Først lå jeg og beroligede mig selv, men jeg kunne simpelthen ikke leve med, at jeg var den eneste der lå inde med den viden, så jeg vækkede de andre (sødt af mig). Det er ikke fordi jeg er bange for mus - jeg synes bare, de er usandsynlig klamme, og jeg lå på en madras på gulvet og kunne nemt forestille mig, musen hoppe op i mit ansigt........... Så de andre lod mig komme op i dobbeltsengen til dem. Så lå jeg der lidt, indtil det gik op for mig, at jeg ikke kunne sove, og at jeg har en skør vane med at ligge og gnide mine fødder mod hinanden, og hver gang jeg ikke lige bevidst lå og lod være, så kom jeg til at gøre det igen. Så jeg kravlede ned på min madras igen og lod de andre sove i fred. Næste dag blev vi enige om, at musen ikke var i selve huset, men i panelerne og på loftet. Men den var vildt provokerende, og jeg måtte banke hårdt på en dør, før den holdt op med at gnave i træet.

Så blev det tid til en gåtur - og ligesom sidste år, så var det gråt i gråt....



Lørdag eftermiddag og aften spillede vi scrabble og læste erotiske noveller fra Tidens Kvinder op for hinanden :oD Megasjovt. Indtil jeg (igen) gik kold på sofaen. Jeg er SÅ træt for tiden og har ikke den vilde energi til alt muligt. Og det skal siges, at jeg sov MEGET bedre i sommerhus med Stine og Dorthe, end jeg gør normalt. På trods af en dum mus. Muligvis har det noget at gøre med, at jeg ikke hang på det dersens internet hele aftenen, som jeg normalt gør herhjemme hæhæ.
Det bliver spændende om der bliver nogen sommerhustur for os næste år - Dorthe har nemlig termin i dag :o) Så nu skal den store mavse snart blive til en baby.

Nå - det var den overspringshandling! Nu skal jeg have konkluderet på noget projekt. GLÆDER mig til tirsdag, når den er afleveret.

søndag den 20. november 2011

Stille søndag



Søndagen morgen/formiddag med Nick Drake, Chokoladekaffe (Nespresso Variations) og om lidt opgaveretning. I dag skal være noget mere effektiv i går, der forsvandt i småtømmermænd, svoger-fødselsdag og overspringshandlinger... Bl.a. er jeg begyndt at se serien Pan Am med Christina Ricci om flyselskabet Pan Am i 60erne. Den er så lækker!

Udover opgaveretning skal jeg have ordnet nogle praktiske ting og have skrevet på projekt. Og lige have sneget noget dans ind i programmet. Trænger jeg til. Nu om dage kommer jeg kun ned og træne tre gange om ugen, og det er egentlig også fint nok med mit ugeprogram, men så trænger jeg virkelig også, haha.

Nå, i gang i gan!

lørdag den 19. november 2011

søndag den 18. september 2011

Suppetid!

Her til aften har jeg lavet suppe, uhm - den blev rigtig god! Jeg er i perioder ret glad for suppe, men de sidste par år har jeg været mindre begejstret. Jeg tror, det kommer af tiden, hvor jeg arbejdede som køkkendame i en børneinstitution. Jeg lavede mad til omkring 45 børn, hvor de fleste var vuggestueunger - og de ELSKEDE suppe. For det skal jo ikke tygges :o) Og så kom suppen for det meste sammen med min hjemmelavede brødcroutoner, som de elskede omend endnu mere end selve suppen. Jeg sværger, nogle af ungernes børste ord var "brødcroutoner"! Jeg mener, at jeg til tre stuer lavede croutoner af tre pakker toastbrød, og det blev spist op - hver gang!

Nå, men så lavede jeg jo suppe mindst en gang om ugen og blev pænt træt af det, selvom suppe kan varieres i næsten det uendelige.

Suppen i dag bestod af persillerod, kartoffel, sød kartoffel og porrer, og den blev drysset med en passe hakket persille og lidt skinke, som jeg havde sprødristet i ovnen. Nam.

Dagen i dag har været så fin. Efter Vanessa-gåturen læste jeg lidt og redigerede billeder. Så tog jeg på loppemarkedet på Jægersborggade, hvor jeg altid bliver i øjeblikkeligt halvdårligt humør, fordi der er så mange smarte og unge, smukke mennesker. Det er til at blive helt depri over. Nå, men så fandt jeg en fin turkis, prikket kjole til 45 kroner. Så steg humøret lidt ;o) Den glæder jeg mig til at have på i morgen, sammen med mine nye vinterstøvler, som jeg købte i Berlin, og en læderbælte. Derefter cyklede jeg over til FW og tog en dansetime med en af de sejeste instruktører, juhu.

Og så hjem og forberede arbejde - sprogholdet i morgen. Jeg syntes i øvrigt at timen i onsdags var en smule bedre. Tror bare jeg skal acceptere at anden time er lidt træg, fordi jeg er træt og de er endnu mere trætte, fordi de har været i skole hele dagen og klokken på det tidspunkt er 19. Er sgu også hård kost samtidig med at der sikkert er helt vildt mange indtryk og nye ting at forholde sig til for dem, fordi de har været i landet i tre uger. Synes bare altid at stemningen bliver lidt irriterende dér i anden time.

Og nu tror jeg satme det er tid til lidt lystlæsning! Længe siden!

Morgentur

Siden i går eftermiddags har jeg passet hunden Vanessa - vældig hyggeligt. Vi har gået en del ture og sovet i ske. Lige nu ligger hun rullet sammen ved siden af mig på sofaen efter en lang morgentur på Amager Fælled. En skøn tur. Det tror jeg også at Vanessa syntes. På et tidspunkt sponsede hun helt overstadigt rundt og hoppede i store vandpypper - det SÅ sjovt ud. Vi var også virkelig i nærkontakt med naturen, da en hjort sprang direkte ud foran os :o)

Åh, hvor er jeg hundeskruk!

tirsdag den 13. september 2011

Beelitz Heilstätten

Jeg vendte aldrig tilbage med billederne fra turen til Beelitz Heilstätten - de kommer nu!

Vi tog med toget fra Berlin til Wansee, hvor vi skiftede og stod af på Beelitz-stationen. Det tog lige omkring en time i alt. Og så var man der ligesom bare. Midt i det hele!



En åben dør - vi sneg os ind.






Et af mine yndlingsbilleder. Og der var vi faktisk også inde. Indtil jeg så et meget stort hul i gulvet.







Hvad er det???


















Vi var jo ikke sådan "rigtig" inde nogle steder... Vi turde ikke skravle op og ind ad vinduer og det meste var jo blændet. Men da vi kom forbi dét her hus, hørte vi et højt brag - TO gange! Mega spooky. Tror der var nogen derinde og gå rundt, men vi havde ikke set andre på området.


Et andet yndlingsbillede.


Balkonen som jeg gerne ville giftes på - hvis ikke den var ved at falde sammen, altså.








Det var den tur - vildt spændende! Men jeg er nu lidt ked af at vi ikke kom rigtig ind. Jeg blev lidt modigere efterhånden (og sindssygt nysgerrig), men de to andre var ikke helt med på den. Tror også jeg var død af skræk alligevel, så måske meget godt...