Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

fredag den 30. september 2011

Havtorn

Da jeg sidste weekend cyklede Amager tyndt, fandt jeg på vestamager en masse af det overhippe havtorn. Men jeg havde jo ikke taget spande med, så tirsdag efter træning og inden undervisning, cyklede Maria og jeg tilbage og samlede til vi blødte på hænder og arme af alle tornene...





Det blev en ordentlig høst - som jeg ikke havde tid til at tage mig af, da jeg skulle skynde mig over på studiet, da vi kom tilbage. Men om eftermiddagen havde jeg lidt tid til at tage mig af bærrene inden jeg skulle til middag hos Dorthe og Søren. Men hold kæft et arbejde! Tror jeg ikke lige, jeg gør igen. Var simpelthen for besværligt. For det første var der jo alle tornene. Tykke, spidste torne overalt. For satan altså! Nå, men efter en time havde jeg pillet bær til noget syltetøj. Det tyknede så bare overhoved ikke, og jeg var møgsur. Resten af grenene klippe jeg tid, puttede i poser og fryste ned, for det havde jeg hørt var en god idé, da man så kan ryste bærrene af bagefter.

Og så cyklede jeg ud til Dorthe og Søren og medbragte et glas syltetøj. Heldigvis viste det sig at være bedre end forventet - vi puttede havtorne-saucen på is, hvilket var et hit. Bærrene er meget syrlige i det og har en lidt eksotisk smag, som jeg synes minder lidt om passionsfrugt.

Næste morgen rystede jeg rosne bær af grenene og puttede det i min grøntsagsjuice, hvilket virkelig var et hit! Jeg er begyndt at drikke friskpressede grøntsager hver dag, fx gulerod, rødbede, broccoli og spinat (og naturligvis ingefær), og det smager vildt godt, men jeg er også nødt til at have noget syrligt i og der fungerede havtorn perfekt.

I øvrigt skulle der være lige så meget c-vitamin i et havtorne-bær som i en hel appelsin!

Billederne er irriterende små - men det er fordi min flickr-konto p.t. er nede, så jeg måtte lægge billederne direkte op via blogger - og så kan jeg kun få dem så små og gnaldede! Vildt træls.

mandag den 16. maj 2011

Praktiske gøremål

I går, søndag, kom min søster, svoger (ikke svigerbror) og niece på besøg til brunch hos mig. Min svoger skulle hjælpe mig med at bore nogle ting.

Søster og niece putter med tæppe i sofaen - niece vinker energisk til moster.


Og så kom de endelig op, fe-knagerne som jeg fik i julegave forrige jul. Det har sgu været en kamp... Først kom Torben med sit slagbor, men det var ikke nok. Så kom Finn med sin borhammer, men manglede den rigtig bore-ting. Nu er de oppe! Den sidste sidder ikke godt, og muligvis borede vi ind til naboen ved den midterste. Ups.


Fine feer.


Og skabet på op. Grundet tømmermænd lørdag, fik jeg ikke malet det ordentligt færdigt og sat papir på :o( Har malet det indeni igen og fået ekstrem meget malerhjerne, men jeg har jo glemt at male det nedenunder. Skal ejg have gjort endda. Der er kommet papir på hylden, men jeg havde ikke nok til indersiden. Skal jeg lige have klaret...
Så skal jeg selvfølgelig have hægtet lågerne på og, når der kommer penge, have fundet et par fine greb. Papiret blev noget andet end jeg lige regnede med. Havde egentlig noget fint mønstret, me syntes ikke at faven var god, så nu bliver det - surprise - prikker.

lørdag den 5. marts 2011

Udvalgte dage

Billeder fra den sidste uges tid. Desværre er der mange ting, jeg IKKE fik fotograferet, bla. min weekend hos forældrene og vinsmagning på min fødselsdag :o( Havde ikke plads til at have kamera med de steder...


Hos Nanna fredag aften inden vi skulle til Arcade Fire-film i Cinemateket. God øl.


Jeg havde dopet mig med antihistamin, så jeg kunne være i selskab med kongen af huset, Ilja.


Nanna lavede superlækker mad!


Efter min mening bor Nanna i Kbhs hyggeligst indrettede lejlighed! Man ser det måske ikke så tydeligt her, men hun har bl.a. en kæmpe reol med bøger, som Stedfar har bygget og nu en ny stol.


Ilja i højt humør.


Kaffe & sødt


Nu med nye stoffer. De to øverste til fine kjoler og det nederste lyserøde til yogamåtte-taske :o)


Så skulle der sys ny teletubbidragt - denne gang til Gudnys Julius.


Køkkenkaos. Forberedelserne til lørdag aftens (i aften) fest! Pølsehorn i stakke.


Intermistisk aftensmad. Køberugbrød for første gang siden i sommer, tsk tsk.


Og så arriverede Topshopkjolen.


Dagen før min fødselsdag inviterede Dorthe på Cup cake og kaffe hos Agnes!


Fødselsdag! Gave fra moster og co. : to sportsbh'er og en træningstop.


Fødselsdagsslapper efter yoga.


Gaver. Italiensk vin og Essieneglelak fra gudny og en STOR fugledåse fra Maria, Birgitte og Andreas, som egentlig er en værtsgave fra tidligere på året. Indeni lå Peter Beider-chokolade og små fine konfektforme fra Malmø.

tirsdag den 22. februar 2011

Fastelavn er mit navn!

Nå, men jeg gik jo endelig i gang med niecens fastelavnskostume i går. Det var ikke helt uden problemer, men her kommer en minireportage fra projektet, omend sydelen fotomæssigt er lidt mangelfuld. Måtte jo koncentrere mig!!!

Da jeg cyklede forbi FLO med hendes præmie den anden dag, tegnede jeg en af hendes datters elefanthuer af på et stykke papir. Det kunne jeg nu overføre til mønsterpapir.


Så skal der klippes - det jeg frygtede mest. Jeg HADER at klippe, men jeg havde købt ny saks, så det gik snip-snip-snip :o)


Nå men jeg finder da liiiiiiige det rette mønster og tegner den rette størrelse af!
Projekt find grønne streger... Og jeg er farveblind overfor grøn, hvilket gjorde denne skattejagt til et helvede. Men det lykkedes efter en times tid liggende på gulvet med røven i vejret.


Når man bor småt, må man tage gulvet i brug som sybord.
Nu skal stykkerne bare klippes ud!

Og SÅ startede problemerne... Det er ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det, jeg tænker mig bare ikke ordentligt om og laver nogle helt idiotiske fejl! Først havde jeg lagt blusens forstykke forkert på stoffet. Stykket skulle lægges op af stoffets fold (det lå dobbelt), hvilket det også gjorde... Jeg havde bare vendt det den forkerte vej! NÅ! Så må jeg klippe den dobbeltlagte side op og sy de rigtige sider sammen, så der kom en syning hele vejen ned gennem forstykket. Men så kunne jeg jo bare prise mig glad for at der skulle en tv-skærm på forstykket som fylder det meste... Godt så. Efter at jeg har syet ærme- og kropssømme sammen, går det så op for mig, at jeg nok i virkeligheden har mistolket hvad der var ret og vrang på stoffet. Jeg syntes bare umiddelbart at vrangsiden var pænest og mest ensartet, den anden side var så fluffy... Så nu er kostumet altså konsekvent med vrangsiden udad. Flot, Natascha.

Så skulle det første ærme sys på, og det var lidt nørklet, fordi det jo ikke er så stort. Men det gik og jeg var pænt stolt af mig selv, da det var sat på. Indtil jeg altså opdagede at jeg havde sat på forkert på, så syningerne vendte udad! Vor herre bevares, frem med opsprætteren.
Men så gik det egentlig ok resten af vejen. Lidt småtteri hist og her, så jeg måtte pille op, men ikke noget alvorligt.

Nu er det altså færdigt, og hvis man ser bort fra at nogle af syningerne på oplæggene er liddt skæve og benene ikke er fuldstændig lige lange, så synes jeg selv, at det er blevet ret godt!




Dog er det lige gået op for mig, at Teletubbierne jo har ører.... Men jeg ved ikke lige hvordan jeg skal greje dem. Det må jeg lige tænke over - og hvis DU har et godt forslag, så modtager jeg det med kyshånd :o)



Dipsy, den grønne Teletubbie!
Og ja!!!! Jeg har købt stof i den helt falske teletubbie-farve. Men da jeg var i stofbutikken og droppede rød til fordel for grøn, tænkte jeg, at teletubbien da sikkert var sådan en flot græsgrøn! Jeg kunne ikke liiiiiiiige huske, at den faktisk er limegrøn. Suk. Heldigvis er jeg sikker på at min niece på halvandet år er ret ligeglad.

Jeg skal muligvis se hende på søndag, og så glæder jeg mig til at vi skal afprøve kostumet. Bare det passer. Mønsteret var til et større barn, men jeg tænkte at det nok var meget smart, da hun så kan have godt med tøj indenunder. Og så regner jeg i øvrigt med at det er en fordel at hun bruger ble, så hun får den rette, lidt tunge, teletubbie-form :o)

mandag den 21. februar 2011

Mandag morgen-blues med kreativt islæt

I går var Marie og jeg i Cinemateket og se Hitchcock-klassikeren Rebecca fra 1940 med introduktion af Maries (og da også til dels min) store helt Bo Tao Michäelis. Det var rigtig fint, men jeg var SÅ træt, at jeg efter 10 minutter faldt i søvn, haha. Derefter kæmpede jeg for at holde mig vågen, hvilket lykkedes i minimal grad, men dog så jeg fattede pointerne i filmen. Jeg må have været vågen i de minutter der skete noget afgørende, haha.
Hjemme spurgte en fb-ven på chatten hvad jg havde lavet i weekenden og første tænkte jeg "ha, ikke en skid", men da jeg så remsede op, så havde jeg ikke været helt så ivirksom som først antaget :o) Fredag trænede jeg og var til noget afskeds-halløj for en pige, som jeg kender fra det kursus jeg var på i efteråret. Det var superhyggeligt og startede om eftermiddagen, så jeg kunne være hjemme til x faktor, haha. Egentlig skulle jeg have været videre til en anden fest, men det aflyste jeg allerede om formiddagen efter træning, da jeg godt kunne mærke, at jeg slet ikke var oplagt.

Lørdag trænede jeg igen om formiddagen, først dans og så en times nazi-yoga som jeg bare slet ikke var gearet til, men stadig har glæde af i kroppen her til morgen. Najs. Eller ikke. Det var bare for komplicerede øvelser for mig, og i forvejen svedte jeg som en hest efter dans. Ved nogle af stillingerne tænkte jeg seriøst, at jeg ikke ville komme ud af dem igen! Og så lavede hun hverken sådan en "kom til stede i rummet og dig selv"-øvelse i starten ELLER afspænding til sidst - jeg kom primært for afspændingen, haha.

Hjemme fik jeg bagt fastelavnsboller, men ærgrede mig over at jeg var så træt at jeg ikke kom i gang med niecens fastelavnsdragt. Om aftenen kom Nanna og Phil en tur. Vi skulle have spillet spil, men endte med bare at sidde og snakke, spise fastelavnsboller og drikke lidt vin. Men jeg var så træt, at jeg endte med at smide dem ud kl. 23. Jeg havde nemlig skumle planer om at tage til audition på latinmix-uddannelsen næste formiddag og ville gerne have god søvn inden.

Tog til auditionen og det var meget sjovt, men det blev ikke lige i denne omgang at jeg skulle være instruktør :oD Bedre held næste gang. Men vi fik da danset igennem i halvanden time med to gode instruktører + cykelturen til Valby, så dagens træning var da i hus.

Derefter skyndte jeg mig så i Cinemateket for at få en lur, hahahaa!
Da jeg kom hjem var jeg bare stadig stenet, så jeg spiste tidligt, ringede til mine forældre, læste lidt og faldt så i søvn kl. 21.
Klokken 21!!!!! Sagde b-mennesket. Vildt. Jeg aner ikke hvornår jeg sidst gjorde det. Ikke en gang da jeg arbejdede i Allerød og skulle op kl. 5, tror jeg. Og så sov jeg så til kl. 6, slumrede videre til 7, hvor uret ringede, lå lidt og læste blog og vågnede til klokken 8. Og nu er jeg så oppe. Men jeg føler mig bare stadig ikke udhvilet og frisk. Men måske er det bare sådan en "mit liv har ingen mening"-ugidelighed og ikke træthed jeg føler. Jeg har lidt svært ved at skelne mellem de to.... Jeg har hovedpine og føler mig uoplagt... Har kaffe og er netop så småt gået i gang med det fastelavnskostume, mens jeg hører en radiokanal med swingmusik på itunes. Jeg har en tre timer før jeg skal til Vesterbro og træne. Ved ikke om jeg orker to timer, men kan da i hvert fald tage én, nu hvor yndlingsinstruktøren ekstraordinært har timer, hurra!

God mandag til alle folk!

søndag den 13. februar 2011

På stoffer!

Udover at jeg den sidste uges tid har været på uhørt mange forskellige stoffer skaffet gennem læge og apotek, så var mit mål med at stå op i går ganske konkret. Altså, udover rastløshed og lyst til at nyde det ganske smukke vejr ;o)

Jeg har nemlig i sinde at sy min niece et fastelavnskostume. Jeg har vist ikke fået fortalt det, men ungen er BESAT er Teletubbies. Den der lille spirrevip på knap halvandet ELSKER de der sære og kulørte tingelinger, og har - fandt jeg ud af - hele sit meget begrænsede ordforråd derfra. Ungen siger primært tre ting : HEJHEJ! Åh-åh og StooooKra, som betyder Stort Kram, hvilket jeg syntes var enormt nuttet, indtil jeg fandt ud af at det kom fra Teletubbies. Når de dukker op på skærmen bryder hun ud i et kæmpe smil og vakler med udtrakte arme hen mod skærmen, mens hun råber HEJHEJ!!! Det ser såååååååå morsomt ud. Hun gør det samme, når de siger Stooooort Kram! Og så gå hun hen og krammer en. Hæhæ. De små film som vises på teletubbiernes maver en gang imellem er hun imidlertid helt ligeglad med, men udbryder et udtilfreds... grynt, som betyder at man skal spole videre til Teletubbies er tilbage på skærmen.

ANYWAYS, så vil moster jo så gerne sy barnet et Teletubbiekostume, så det er mit nye projekt. Derudover har det længe været min plan at sy en rundtskåret nederdel helt selv, så lørdag var dagen, hvor jeg tog turen til Stof2000 for at gå amok i stoffer (muhahaha)

Her er hvad jeg kom hjem med:

Sysaks, grønt stof, sølv til teletubbiemave, nyt målebånd (kom til at smide det gamle væk i et anfald af Feng Shui, hvor alt skulle ud) et skrædderkridt som ikke overlevede turen hjem, sort bred elastik, grøn tråd, vliseline og tyl.

Mit stofbesøg var ikke udelukkende en succes, for jeg fik ikke stof til nederdel... Det skal lige siges, at jeg har kigget efter stof til nederdel siden en gang i december, men det er som om jeg bliver totalt handlingslammet, når jeg kommer ind i en stofbutik, så jeg slet slet ikke ved hvad jeg kan lide, vil have, eller hvad der er egnet. Det sidste er jo rigtig nok. Jeg aner ikke hvad slags stof der er bedst... Til sidst tænkte jeg, at jeg jo mangler en sort, og så kan jeg jo starte med det, og altid finde noget mere spraglet stof til en sommernederdel om et par måneder, og så gik jeg op til den flinke stofpusher og sagde, at jeg skulle sy min første rundskårede nederdel helt selv og at jeg havde brug for noget velegnet sort stof, som ikke var for dyrt, da projektet lige så kunne ende med et hysterisk anfald og iturevet stof. Og han var meget behjælpelig, men havde ikke det stof hjemme, som han syntes jeg skulle bruge, så vi aftalte at jeg skulle kigge ned igen om en uges tid. Fine by me - jeg har jo også lige en Teletubbie at få syet...

Men angående den.... så havde jeg mangler kvaler med at vælge stof til den. Jeg fandt polarfleece, som koster nærmest ingenting, så det var jo fint. Men jeg havde tænkt GUL teletubbie, og der var ingen gul fleece. Der var rød, men jeg gider ikke at ungen skal blive forvekslet med en nisse, så det var udelukket. Så var der grøn og lilla, men den lilla nuance fandt jeg for fesen. Derfor valgte jeg grøn og var meget tilfreds! Indtil jeg kom hjem og fik tjekket et billede og opdagede, at det er den heeeeelt falske nuance af grøn, jeg har fundet. Var sikker på at den teletubbie da måtte være nn kraftig grøn - men nix, den er nærmest limefarvet! Det kastede mig ud i en mindre krise med projektet.... Men fuck altså. Helene bliver græsgrøn teletubbie.

Så nu mangler jeg bare et mønster!
I morgen vil jeg gå på biblo og kigge i syblade og finde et mønster på en joggindragt og en elefanthue :o)

onsdag den 26. januar 2011

Min helt egen GiveAway!!

Jeg har længe gerne ville - og nu gør jeg det sgu! Launcher min egen første Give Away her på bloggen, og jeg er meget spændt! Præmien er ganske beskeden og helt og aldeles hjemmegjort - men jeg synes den er fin, og så er den smart!

Du husker måske, at jeg for 100 år siden (egentlig er det bare præcis et år, har jeg lige opdaget) designede og syede mig selv en ipod-beskytter, som jeg selv var ganske tilfreds med. NU har jeg begået et nyt - denne gang i sødt og kirsebærmønstret stof :o)

Indrømmet - den er ikke perfekt. Lommen sidder en smule skævt, men jeg har camoufleret det med den sorte lædersløjfe. Til gengæld er den syet med følelse ;o)

Den kan indeholde en ipod classic og vistnok også en iphone - men også en helt almindelig telefon. Den er foret med bobleplast, så din ipod/telefon er bedre beskyttet, når du har den liggende nede i tasken - og så er der en lille lomme foran, som du kan putte øretelefonerne ned i, så de ikke ligger og flapser rundt og vikler sig ind i alt muligt.

Ja, det var så præmien - jeg håber, du har lyst til at prøve lykken i min lille Give Away :o)

Og hvordan deltager man så?

- Du skal være fast læser (sorry ;o))
- Skriv en kommentar til det her indlæg og giv et bud på hvilke slags indlæg jeg burde lave flere af eller begynde at lave (en konkurrencebetingelse som jeg har tyvstjålet fra Tine - tak)

Konkurrencen løber frem til på søndag kl. 20.

lørdag den 11. december 2010

Nytårskjole

Jeg købte et kjolemønster den anden dag, og det er min agt at sy den kjole til nytår. Dog så min mor en anelse stresset ud, da jeg forelagde hende idé og mønster, for jeg skal nok have temmelig meget bistand til den kjole.
Men den er smuk, ikk? Er vild med både forstykket og bagsiden med sløjfen.
Men jeg kan ikke bestemme mig for en farve, så idéer modtages med kyshånd! Sort er udelukket, det gider jeg bare ikke...

tirsdag den 20. juli 2010

Sweaterdrømme (strikkedrømme?)

Damn, jeg er fuldstændig forelske i denne her sweaterkjole - både i formen og i farverne, jamen hvor er den fin. Jeg har jo lige lært at strikke... Dog kiggede jeg opskriften igennem og må nok indrømme at jeg er lidt for grøn til at kaste mig ud i sådan et strikkeprojekt - selv med mors hjælp. Vil jeg tro. Men gad vide om min mor ikke kommer til at mangle et nyt håndarbejde, nu når hun bliver færdig med mit tæppe af mormorlapper? :oD

På den anden side.... HVOR svært kan det være. Hvis nu man havde mor i nærheden.

mandag den 5. april 2010

Orden på smykkerne

For noget tid siden så jeg noget smart på en udenlandsk blog - smykker ordnet i æske fra fyldte chokolader, hvor inddelingen stadig var i. Vildt smart! Jeg bliver altid så træt af at mine øreringe roder rundt i små smykkeskrin - på denne her måde bliver de holdt adskilt!


tirsdag den 28. april 2009

Selvgjort er velgjort

For alle de kreative : Har lige opdaget denne side, der er en hjemmeside/blog dedikeret til DIY-folket.

Her kan du finde alt fra sy- og strikke opskrifter over gode tips til hvordan du fjerner pletter, et bibliotek med gratis stencils til at printe ud på fx overførselspapir - til alskens smarte tips til hvordan laver dette og hint - ikke mindst modetips, altså hvordan du fx laver dine egne almindelige t-shirts om til nyere og smartere versioner.

Det er faktisk ret sjovt! Jeg er jo selv stor fan af ordsproget "Selvgjort er velgjort"!
Så smut forbi siden, få et par gode idéer og kom i sving med hæklenålen, perlerne og stofresterne!