Viser opslag med etiketten Café. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Café. Vis alle opslag

lørdag den 28. januar 2012

Næsten som Amelie

Sidse weekend tilbragte jeg i PARIS! Det var nok nogenlunde verdens korteste tur, for jeg fløj derned ved 19tiden fredag aften, og flyet hjem afgik kl. 15.15. Så ultra komprimeret. Jeg havde været i Paris, da jeg var barn, men det eneste jeg husker er et vagt billede af at være oppe i Eiffeltårnet og at være på Louvre. Mange mennesker og Mona Lisa. Jeg var måske 5 år eller noget i den stil.

Nu var jeg af sted for mit arbejde - jeg skulle på lingeri-messe lørdag formiddag. Da det var overstået, tog jeg direkte op til Montmartre og gik rundt der. Jeg så udsigten fra Sacre Coeur, og så var jeg naturligvis nødt til at besøge Amelie-caféen, Café les deux Moulins :o) Ja, jeg er meget stor fan. Derinde drak jeg en øl og en kop kaffe og kiggede på mennesker. Stemningen derinde var knap så Amelie-agtig, men det var meget sjovt at prøve.

mandag den 18. juli 2011

Ja - jeg har været på en Partybåd!

For laaaaaaaaang tid siden, faktisk inden Roskilde, lokkede Maria mig med på en PartyBåd. Ja, en partynåd. Som sejlede ud i havneområdet ud for Kbh. Det var en speciel oplevelse.

Maria og jeg mødtes hos mig inden vi skulle mødes med hendes kæreste og venner. Jeg fik endelig gjort brug af den stegeso, som jeg ønskede mig i julegave og fik for halvandet år siden. En dejlig økokylling med en masse citron og hvidvin.

Mums!


Maria fik en meget lowkey og stærk drink ombord på båden!


Lys over KBH.


Mig i prikker.


Det kække følgeskab!



Mig og regnbue!



Båden sluttede sin tur ved en eller anden fancy bar, hvor vi blev budt på bobler. Følgeskabet drog straks tilbage til udgangspunktet og spiste burgere på Cocks & Cows, men Maria og jeg var jo mætte, så vi ville hellere drikke bobler og støde til de andre lidt efter.

De to damer.

Derefter blev Maria lidt beruset... Vi gik tilbage til Cocks and Cows, hvor vores cykler stod.

På vejen fandt Maria en gren.
Ve drak et par gode drinks på baren, hvorefter Maria gik hjem og jeg fik lokket de andre med på bar. Det var dog kun til en kort øl, da der gik gaberi i den - nok meget godt - jeg skulle jo også op og pakke til Roskilde og ned og sætte telt op :o)

mandag den 13. juni 2011

I fredags var jeg ude at spise med Louise, der havde give mig en middag i fødselsdagsgave. Det blev en vildt hyggelig og sjov aften :oD Jeg hentede Louise ved 19tiden, hvor vi lige nåede et glas rosévin sammen med hendes kæreste og deres lille barn (der dog drak vand) inden vi gik ned på Tapasfarikken på Blågårds Plads.

Inden maden kom startede vi med et glas dejlig cava :o)


Herefter drak vi rosévin. Vi havde bestilt en månedens tapastallerken til deling plus lidt forskellige fiske-småretter. Tapastallerkenen var ret traditionel men vældig lækker - der var ligesom hvad der skulle være. Dog kunne osteelskeren her godt have brugt lidt mere manchego ;o)


Vi bestilte to gange rømørejer, grillede kammuslinger og noget laks udover tallerkenen.


Louise nyder sin mad og vin. Det var et vældigt hyggeligt sted med pindestole og maleri i loftet.

Bagefter gik vi en tur ned på Propps og drak et par øl udenfor - indtil de lukkede. Så besluttede vi os for at tage ud i fælledparken og se, om der skulel være noget karnevals-sjov. Vi nåede lige at købe en øl inden vi opdagede at det hele stort set var ved at lukke. Dog nåede vi at høre et nummer af et vældig funky band... Og så havde vi naturligvis glemt, hvor vi havde stillet vores cykler. Flot. Så måtte vi lige rende lidt rundt og lede efter dem inden vi kunne tage videre. Vi besluttede os for at tage ned på Louises eks-kærestes bar i Jægersborggade, men han var der ikke og desuden var de lige ved at lukke. Godt så. Så tog vi ned på Stefanhus og købte en øl - hvorefter de råbte "Sidste omgang". Til sidst besluttede vi os for Gefärlich, der bestemt ikke var ved at lukke. Der spillede de fed tressermusik og der var mange mennesker. Så vi fik danset lidt... Hæ.

Louise - nu lidt beruset og dansende.


Mig - med sund kulør.

Lidt over 4 var bedstemor her træt og ville hjem. Så vi købte pølsehorn og jeg fulgte Louise hjem, hvorefter jeg cyklede og kiggede på de smukke søer og solopgangen :o)

lørdag den 5. marts 2011

Udvalgte dage

Billeder fra den sidste uges tid. Desværre er der mange ting, jeg IKKE fik fotograferet, bla. min weekend hos forældrene og vinsmagning på min fødselsdag :o( Havde ikke plads til at have kamera med de steder...


Hos Nanna fredag aften inden vi skulle til Arcade Fire-film i Cinemateket. God øl.


Jeg havde dopet mig med antihistamin, så jeg kunne være i selskab med kongen af huset, Ilja.


Nanna lavede superlækker mad!


Efter min mening bor Nanna i Kbhs hyggeligst indrettede lejlighed! Man ser det måske ikke så tydeligt her, men hun har bl.a. en kæmpe reol med bøger, som Stedfar har bygget og nu en ny stol.


Ilja i højt humør.


Kaffe & sødt


Nu med nye stoffer. De to øverste til fine kjoler og det nederste lyserøde til yogamåtte-taske :o)


Så skulle der sys ny teletubbidragt - denne gang til Gudnys Julius.


Køkkenkaos. Forberedelserne til lørdag aftens (i aften) fest! Pølsehorn i stakke.


Intermistisk aftensmad. Køberugbrød for første gang siden i sommer, tsk tsk.


Og så arriverede Topshopkjolen.


Dagen før min fødselsdag inviterede Dorthe på Cup cake og kaffe hos Agnes!


Fødselsdag! Gave fra moster og co. : to sportsbh'er og en træningstop.


Fødselsdagsslapper efter yoga.


Gaver. Italiensk vin og Essieneglelak fra gudny og en STOR fugledåse fra Maria, Birgitte og Andreas, som egentlig er en værtsgave fra tidligere på året. Indeni lå Peter Beider-chokolade og små fine konfektforme fra Malmø.

onsdag den 26. januar 2011

Film+musik

Her i eftermiddag var jeg i Dagmar med Rie og se Biutyful. Egentlig havde jeg haft en lortenat uden søvn og med en masse allergi, så jeg var mildest talt sur og uoplagt, da jeg cyklede mod Nørrebro for at tage en times dans inden filmen. Men da jeg var nået ind omkring byen ringede Rie og sagde at det var aflyst. Hvilket kun gjorde mig endnu mere sur. Så tog vi på Din Nye Ven og drak lidt kaffe inden jeg lige kørte til Vesterbro for at kigge efter et tylskørt i Genbrug og i Føtex efter Zero til at dække vores behov under filmen.

Filmen viste sig at være endnu bedre end jeg troede. Altså, jeg troede nok at den skulle være god, for det har jeg hørt allevegne, men jeg gik også ud fra at den ville være enormt hård og voldsom. Og hård var den, men ikke voldsom som sådan. Eller jo, indtryksmæssigt, men samtidig var den enormt afdæmpet og det synes jeg var dens styrke. Byen blev beskrevet enormt råt og grimt og viste virkelig storbyens bagside, og der skete mange ubehagelige ting, men de var ikke udpenslede og vulgære. Ulækre, ja, helt klart. Historien var fin, omend jeg måske gerne havde set nogle af hovedpersonens mindre flatterende sider...
Men altså, vildt god, syntes jeg! Ind og se!


Og så vil jeg bare lige - hvis du ikke allerede er det - gøre opmærksom på at Kaizers Orchestra spiller på Nytorv (KBH) i morgen kl. 13.15 i forbindelse med Roskilde Festivals indsamlingsevent for Danmarksindsamlingen lørdag. Juhuu! Skal jeg helt klart hen og se efter træning. Jeg ÆLSKER Kaizers! Gangster, nynorsk og balkanrytmer i ét! Whats not to like? Jeg må hen og danse :o)

Og så kanjeg også oplyse at det nye program for Cinemateket er arriveret i min postkasse i dag, så smut ind på deres hjemmeside og tjek filmene ud. For mit vedkommende er det et helt fint program :o) Har allerede planlagt at se musikfilmen om Arcade Fire med Nanna, Rebecca + intro af Bo Tao med Marie og månedens film.

torsdag den 23. december 2010

Forjul på Amager

Jeg kunne så ikke sove i nat. Men der er nok ikke så meget at sige til det eftersom at jeg siden i søndags har sovet minimum 15 timer i døgnet. Så er der vist sat ind på søvnkontoen. Men det gav så bagslag i nat, og sidst jeg kiggede på uret var kl. 3.30. Sov nogle timer, men stod så op kl. 7. Var i dårligt humør og havde ondt i maven over penge. Damn, min bankrådgiver holder en led tone! Jeg tror nok jeg hader ham lige nu, selvom hader er et stort ord.

Nå. Men bortset fra det, så er julen reddet, for inden jeg i går skulle mødes med Stine og Dorthe, huskede jeg at skrive og spørge Dorthen om hun var blevet færdig med Mad Men sæson 3 og om jeg måtte låne den - og hurra, for hun var blevet færdig aftenen inden! Det er længe siden jeg så sæson 1 og så lånte jeg 2 af Dorthe for nogle uger siden. På tre dage genså jeg sæson 1 og fik set sæson 2. Jeg elsker den serie. Og sæson 2 er bare ENDNU bedre end 1, så jeg har høje forventninger til 3. Den er pakket ned i min kuffert, så jeg kan trække mig lidt tilbage fra jule- og familieræset og forsvinde ind i en helt anden verden.

Troede ellers lige at jeg slet ikke ville komme hjem til jul, men ende i min lejlighed med Mad Men. Anne tilbød den anden dag at køre mig hjem til forstaden med alle mine pakker, hvilket var en lettelse, da stupide jeg jo har pakket alle mine gaver i snydekasser, hvilket syntes som en fin fin idé indtil det gik op for mig, at de jo nu fylder ret så meget. Nogle af dem er ikke en gang til at få i poser! Og så så jeg lige mig selv for mig, slæbende gennem sneen med min kufferttrolley og tre poser med gaver plus den gave som var umulig at få ned i noget. Og det magter jeg slet slet slet ikke. Men heldigvis ville Anne jo køre mig. Men allerede i aftes begyndte jeg at tænke, at det måske ikke var så smart at få hende ud på de snefygede veje og indstillede mig lige så stille og roligt på "Jul på Amager". Men hun har simpelthen insisteret på at køre ud og få mig hjem, så om et par timer drager vi afsted med en pakket bil og fuldtopladede mobiler, så vi kan ringe efter Falck, hvis uheldet er ude (7-9-13).

I går aftes var i øvrigt rigtig hyggelig. Mødtes med Stine og Dorthe på Kalaset på Nansensgade og drak gløgg og lidt øl et par timer. Fik også snakket lidt nytår. Bagefter skulle jeg ud forbi Tivoli og aflevere en papirspustetrold, som jeg har skåret til Maria. Fik også lige købt en pelshue for Stine, inden jeg hentede Maria. Vi ville ud og have en god jul-øl, men måtte lede lidt inden vi fandt et sted at sidde. Endte med Palæ-bar, der er dejligt uformelt og hyggeligt, dog med lidt for meget røg og et meget højrystet nabobord. Derefter hjem og pakke lidt, spise lidt og læse en dødssyg krimi færdig. Den var på 400 sider og på side 98 stod det helt klart hvem morderen var, tsk tsk.

Sidder nu med kaffe og stearinlys. Har sendt en enkelt ansøgning til en stilling som jeg faktisk rigtig gerne vil have ,selvom det dybest set "bare" er et servicejob. Men det lyder sjovt og alsidigt.

Et meget langt og billedløst indlæg, hva? ;o) God Forjul!

onsdag den 15. december 2010

Hip hurra

I mandags var det Nannas fødselsdag, hurra hurra hurra!!! Og det fejrede vi med kage på Café Savoir.

Nanna er klar til at pakke sin fødselsdagsgave op....


Uhm, kager, gave og godt selskab (mig!) ;o)


Glad Nanna med sine nye øreringe på, som jeg købte til hende ved Stines smykkeparty i sidste uge.

fredag den 10. december 2010

sidste søndag gik jeg rundt inde i centrum af København, fordi jeg havde været på bogmarked, på verdens mindste loppemarked på cafeen Din Nye Ven og skulle til træning i Boltens Gård.

København så smuk og stille ud i søndagen. Jeg kom bl.a. forbi et sted, hvor de stod og producerede hjemmelavet chokolade inde bare ruderne. Jeg kom også forbi Petri Kirke, der vistnok er byens ældste kirke, og som altid får mig til at tænke på J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe, fordi den blier nævnt. Jeg synes, det er en smuk kirke, og til Kulturnatten for et par årsiden hørte jeg et stykke Händel blive spillet derinde.



Jeg tog et par billeder af kirken, taget fra ydersiden af gitterlågen :o)

onsdag den 24. november 2010

Dogwalking & Guilty Pleasure!

Sidder netop og tager tilløb til at lave aftensmad. Er lige kommet hjem fra og er ved at dø efter at have holdt mig i den russiske isvinter, brrrr. Damn, det er blevet koldt!

Det har været en god dag! Stod op og bagte boller af en dej som jeg havde rørt sammen i aftes. Følte mig meget overskudsagtig. Kværnede bønner af min nye kaffe og lavede verdens hidtil stærkest sete kaffe, tror jeg. Men den var god, jeg hader sådan noget tynd sjapkaffe. Og så tog jeg mod dyreinternatet for at gå med hunde. Gik med tre hunde : Sigurd, en lille grimrian af en bastard af noget der lignede en chihuahua og noget fransk bulldog. Grim, men rigtig sød med sin strittende ører. Så gik jeg med en såkaldt muskelhund. Vildt sød basse, ikke specielt gammel, tror jeg. Men ender sikkert med at blive aflivet, hvis den bliver racebestemt til at være en af de forkerte racer. Så gik jeg og hylede lidt over det. Kan simpelthen ikke have sådan noget, øv. En sund og rask og glad hund. En kugle for panden. Den havde i øvrigt ikke noget navn, så jeg gik og kaldte den ved dens burs navn. Til sidst nåede jeg også en tur med en lille nyindkommen svensk gårdhund. Den var lidt ked af det, men det må da også være traumatisk bare at blive efterladt af sin ejer. Så kunne jeg tude lidt mere over det. Også vildt sød.

Efter hundeluftningen skulle jeg skynde mig tilbage til byen og mødes med Nanna på Din Nye Ven. Var rigtig hyggeligt at se hende - og så drak vi gløgg.

OG nu er jeg hjemme og ser frem til kulminationen på min ultimative guilty pleasure - Danmarks næste Topmodel - der er finale i aften, uhhhhh. Egentlig var Isabella nok min favorit, men hun røg ud i sidse uge. Nu er der fire tilbage - selvom jeg lidt har på fornemmelsen at de godt kunne finde på at hive Elise ind fra sidelinjen. Hende kan jeg ikke rigtig have... Må nok alt i alt heppe på Caroline, selvom jeg ikke er specielt pjattet med hende.
Det er sandelig godt at have noget ligegyldigt hejs at gå op i på sådan nogle mørke og triste aftener :o)

Nå. Det var det aftensmad. Tænder lidt for P1 og får revet noget rødbede, haj haj!

lørdag den 18. september 2010

Dejlig lørdag!

Lørdagen startede med at jeg i formiddags fik følgende sms:
"I haz da book ;o) Hvis jeg lige får din adresse, er den hos dig med mandagsposten".

Det var fantastiske Iben, der i går sendte mig en mail om at hun skulle til Randers og om hun ikke skulle svinge forbi ham tosse-idioten og hente min højtelskede og savnede bog. HVOR FANTASTISK ER IKKE DET??? At Iben, som jeg kun kender gennem vores blogge, husker på historien om min bog som var taget til gidsel i Randers og foreslå at få fat på den for mig. Det synes jeg er helt fantastisk sødt. Tænk, at der findes den slags mennesker, bare det gør mig glad i sig selv. Jeg er hende evigt taknemmelig!

Og så har jeg gået og smågrint for mig selv hele dagen ved tanken om Freakens fjæs, da han åbnede døren og Ibs står der og beder om at få min bog, hahahaahahahahaaha! Sur-fucking-prise!

Og det betyder.... At jeg vandt! Gidslet er sluppet fri og han er for evigt ude af mit liv, hurra!

Kom tidligt hjem i aftes efter sushi og hygge med den gamle klike. Jeg var lidt skuffet over ikke at være kommet i byen, som vi havde aftalt, for det trængte jeg til og jeg havde dullet mig op og alt muligt. Så jeg kunne ikke sove, da jeg kom hjem. Alligevel kom jeg op i rimelig tid og smuttede på loppemarked på Frederiksberg efterfulgt af en tur til Kongens Nytorv, hvor der var noget... forskellige delikatesse-boder med mad fra rundt omkring i Europa. Det meste var nu lidt dyrt og det var slet ikke så stort, som jeg havde forestillet mig... Nåede også lige at sige hej til Maria, som også skulle forbi og kigge.

På loppemarkedet købte jeg to nostalgi-dåser med skruelåg til mel... Jeg elsker dem!


På delikatessemarkedet faldt jeg for en røget gedeost - har lige prøvesmagt, og den er yummi!

Efter markedet tog jeg til Christianshavn, hvor jeg skulle prøve Cross Fit for første gang. Havde hørt at det skulle være sygt hårdt, men effektivt. Desværre involverede alle øvelser at mine knæ skulle overbelastes, og da de i forvejen er temmelig smadrede, måtte jeg kapitulere efter en halv time. Ynkeligt. Men i øvrigt syntes jeg heller ikke at det var sjovt, så jeg ville næppe kunne motivere mig selv til det i længden alligevel.

Og så blev det tid til kaffe med Dorthe!

Nu er jeg endelig hjemme. Har rugbrød i ovnen og en gryderet med lam, som jeg så hos Det Orange Hjørne, til at simre. Uhm, det dufter og jeg glæder mig!
Har tænkt mig at se Twin Peaks resten af aftenen. Hurra for at være gammel og træt og kedelig! No wonder, jeg aldrig møder en mand. Enten vil folk ikke med mig i byen, eller også vil jeg hellere være hjemme og stene lørdag aften.

mandag den 7. juni 2010

Lørdag : Brunch og SATC2

Lørdagen skulle jeg have været til træning kl 8.45 og derefter videre til brunch medbringende pandekagedej... Men ak, kl. 9 vågnede jeg af mig selv og tænkte : FUCK! PANDEKAGER! FUCK! JEG HAR GLEMT AT KØBE MEL! Så jeg hestede over i Kvickly - og opdagede at de havde lukket pga. grundlovstak. Så jeg måtte på vejen ud til Ditte P. købe mel i døgnnetto ( min ven) og lave pandekagerne derude.

Jeg fik hurtigt sat pandekager over...


Ditte P.s müslistænger som jeg desværre aldrig nåede at smage. Der var alt for stort udvalg af lækre sager.


En ægte pangekagebager vender pandekagerne i luften!


Rie glæder sig til at kaster sig over den dejlige mad - og Cavaen!


Anne tager brunchbordet i øjesyn.


Jeg var stor fan af Mettes kanelsnegle!


Primadonna, gedeost og brie.


Så skal der slikke sol og slås mave ;o)


Bagefter tog en del af os videre til Empire, hvor vi delte en flaske Asti og så Sex And The City. Den er jo som bekendt blevet sablet ned, men jeg synes altså, den var fin nok. Det gælder vel bare om at have de rette forventninger. Kan godt forstå man bliver skuffet, hvis man tror man skal på Noma og så bare skal på McD...

Efter filmen tog fem af tøserne på caféen Bodega på hjørnet af Kapelvej, hvor vi fik os... En Cosmo, naturligvis :o)

Maria.


Dorthe. Tog med selvom hun havde hovedpine.


Christa.


Rie.

Cosmopolitan.



Christa, Rie og jeg blev på caféen og spiste aftensmad og fik en øl.

Sikke en dejlig dag!