Viser opslag med etiketten Søndag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Søndag. Vis alle opslag

søndag den 18. september 2011

Suppetid!

Her til aften har jeg lavet suppe, uhm - den blev rigtig god! Jeg er i perioder ret glad for suppe, men de sidste par år har jeg været mindre begejstret. Jeg tror, det kommer af tiden, hvor jeg arbejdede som køkkendame i en børneinstitution. Jeg lavede mad til omkring 45 børn, hvor de fleste var vuggestueunger - og de ELSKEDE suppe. For det skal jo ikke tygges :o) Og så kom suppen for det meste sammen med min hjemmelavede brødcroutoner, som de elskede omend endnu mere end selve suppen. Jeg sværger, nogle af ungernes børste ord var "brødcroutoner"! Jeg mener, at jeg til tre stuer lavede croutoner af tre pakker toastbrød, og det blev spist op - hver gang!

Nå, men så lavede jeg jo suppe mindst en gang om ugen og blev pænt træt af det, selvom suppe kan varieres i næsten det uendelige.

Suppen i dag bestod af persillerod, kartoffel, sød kartoffel og porrer, og den blev drysset med en passe hakket persille og lidt skinke, som jeg havde sprødristet i ovnen. Nam.

Dagen i dag har været så fin. Efter Vanessa-gåturen læste jeg lidt og redigerede billeder. Så tog jeg på loppemarkedet på Jægersborggade, hvor jeg altid bliver i øjeblikkeligt halvdårligt humør, fordi der er så mange smarte og unge, smukke mennesker. Det er til at blive helt depri over. Nå, men så fandt jeg en fin turkis, prikket kjole til 45 kroner. Så steg humøret lidt ;o) Den glæder jeg mig til at have på i morgen, sammen med mine nye vinterstøvler, som jeg købte i Berlin, og en læderbælte. Derefter cyklede jeg over til FW og tog en dansetime med en af de sejeste instruktører, juhu.

Og så hjem og forberede arbejde - sprogholdet i morgen. Jeg syntes i øvrigt at timen i onsdags var en smule bedre. Tror bare jeg skal acceptere at anden time er lidt træg, fordi jeg er træt og de er endnu mere trætte, fordi de har været i skole hele dagen og klokken på det tidspunkt er 19. Er sgu også hård kost samtidig med at der sikkert er helt vildt mange indtryk og nye ting at forholde sig til for dem, fordi de har været i landet i tre uger. Synes bare altid at stemningen bliver lidt irriterende dér i anden time.

Og nu tror jeg satme det er tid til lidt lystlæsning! Længe siden!

Morgentur

Siden i går eftermiddags har jeg passet hunden Vanessa - vældig hyggeligt. Vi har gået en del ture og sovet i ske. Lige nu ligger hun rullet sammen ved siden af mig på sofaen efter en lang morgentur på Amager Fælled. En skøn tur. Det tror jeg også at Vanessa syntes. På et tidspunkt sponsede hun helt overstadigt rundt og hoppede i store vandpypper - det SÅ sjovt ud. Vi var også virkelig i nærkontakt med naturen, da en hjort sprang direkte ud foran os :o)

Åh, hvor er jeg hundeskruk!

søndag den 10. juli 2011

Ryst djævelen!



Lidt perfekt søndagsmusik! Jeg ELSKER Antonys stemme og det her nummer er svinefedt - vældig funky i forhold til hvad han ellers laver. Jeg vil SÅ gerne til Antony and the Johnsons-koncerten i DRs koncertsal, det garanteret overjordisk smukt, men det koster altså minimum 350 kroner + gebyr, og det har jeg ikke lige. Overhoved. Da jeg lå med tømmermænd i torsdags, lå jeg nemlig og tænkte... Over at jeg VIL et sted hen her i sommer og inden jeg jo formentlig begynder at læse igen. Om det så bare er nogle dage. Nu har jeg aftalt at besøge min søde kusine i hendes kolonihave på Fyn i et par dage i forbindelse med at jeg alligevel skal derover til min onkels fødselsdag. Det bliver ikke så dyrt, og jeg kan køre med min søster hjem (går jeg ud fra) eller forældre. Derudover vil jeg et par dage til Berlin. Jeg har skrevet og spurgt en pige, som jeg et par gange har lejet en lejlighed billigt af, om jeg måtte leje den igen. Ved dog desværre af erdaring at hun ikke er så god til at svare tilbage, og derfor har jeg også kigget lidt på hoteller. Med bus og en dag mindre, så kan det vist godt lade sig gøre i slut-august. Så det vil jeg. Men så bør man nok ikke kaste 400 kroner efter Antony-billet, hæ. Desværre!

Weekenden har været stille-stille. Fredag tog jeg lidt ud med Stine og drak og øl, men var hjemme igen lidt efter midnat. Ville gerne være frisk lørdag, hvor jeg skulle til to-timers danse-event. Den slags magter jeg nemlig ikke med tømmermænd (jeg magter jo ingenting med bare de mindste tømmermænd). Og det var en fin danse-time, ret svedig og hyggelig. Bagefter stenede jeg og læste bog færdig inden jeg kørte til Frederiksberg for at passe barn (igen). Det var heeelt stille og roligt, for pigebarnet havde ikke sovet lur og var så godt som i coma, da jeg kom. Sad bare og stirrede ufravendt på Pinocchio på hollandsk. Da den sluttede børstede vi tænder og sang godnat-sang, og så kunne jeg ellers plante mig på sofaen resten af aftenen med min bog.

Fik læst Vindens Skygge, som jeg fik i fødselsdagsgave, færdig inden jeg tog af sted, så jeg kunne komme i gang med Knausgaards bind 2, som jeg ENDELIG havde fået fra biblioteket. Vindens Skygge var ikke rigtig mig. Jo, jeg var da underholdt, bevares, men det var sådan en gang højstemt romantisk pladder om tilfælde og eventyr, hemmelig bogselskaber, forbrændte ansigter, ukendte fædre og tabt kærlighed. Sådan noget lomme-filosofisk tralala a la Paulo Coelho. Ha ha, så er det rart at komme over til det helt low key, detaljeorienteret og gennemrealistiske Knausgaard!

Nu er det søndag og jeg skal til endnu en danseevent lige om straks :-) Bagefter skynder jeg mig til Roskilde og besøger søster & co., hvorefter jeg nupper to dage hos forældrene. Happy happy!

mandag den 23. maj 2011

Søndagsdrama

En ellers gennemhyggelig og social weekend fik en dramatisk afslutning i går... Jeg havde cyklet rundt ude ved Naturcenter Vestamager, der er et enormt og fladt område herude - men superlækkert. Lige som jeg var faret vild og ikke tog den mest oplagte vej, fordi den så kedelig ud, blev det pludselig mørkt, skyerne trak sig sammen og blæsten tog til. Så så man mig. In the middle of nowhere med fladt land til alle sider. Så jeg begyndte at køre om kap med tordenskyen og nåede liiiiiige præcis hjem inden helvede brød løs.

Men ak, jeg nåede kun lige op i lejligheden og havde fået smidt mine ting, før jeg kunne konstatere at naboens firlængede partytele var på vej ud på parkeringspladsen. Naboen bor til den anden side og havde ikke hørt noget. Jeg fik banket dem op, og så var det ellers ned og skille lortet ad mens skybruddet var på sit højeste. Jeg var megaangst over lynene - sådan at stå inde blandt en masse jernstænger i mens lynene glimptede løs. Efter knap en time var vi færdige - og gennemblødte af regnen. Er sikker på at alle naboerne kække stod og grinede ad os og tænkte at det måtte være hævn for at vi havde festet nede på græsset dagen før. (Vil dog lige sige at vi ikke larmede og tog tidligt i byen).

Resten af aftenen kunne jeg ikke få varmen. Selvom jeg tog et langt bad. Og i dag er jeg sløj. Faber-ish, ondt i halsen og øret. Men mest bare i skidt humør... Sikkert bare fordi det er oven på en sjov weekend. Men fx bliver jeg vildt ked af det, når jeg ser den fantastiske fyr på Facebook. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg bliver helt trist. Jeg ved godt jeg ikke kan få ham, og det synes jeg er sørgeligt. Så i dag har jeg besluttet mig for at være på FB så lidt som muligt... Jeg orker ikke hele tiden at få hjertet op i halsen og blive ked.

mandag den 16. maj 2011

Praktiske gøremål

I går, søndag, kom min søster, svoger (ikke svigerbror) og niece på besøg til brunch hos mig. Min svoger skulle hjælpe mig med at bore nogle ting.

Søster og niece putter med tæppe i sofaen - niece vinker energisk til moster.


Og så kom de endelig op, fe-knagerne som jeg fik i julegave forrige jul. Det har sgu været en kamp... Først kom Torben med sit slagbor, men det var ikke nok. Så kom Finn med sin borhammer, men manglede den rigtig bore-ting. Nu er de oppe! Den sidste sidder ikke godt, og muligvis borede vi ind til naboen ved den midterste. Ups.


Fine feer.


Og skabet på op. Grundet tømmermænd lørdag, fik jeg ikke malet det ordentligt færdigt og sat papir på :o( Har malet det indeni igen og fået ekstrem meget malerhjerne, men jeg har jo glemt at male det nedenunder. Skal ejg have gjort endda. Der er kommet papir på hylden, men jeg havde ikke nok til indersiden. Skal jeg lige have klaret...
Så skal jeg selvfølgelig have hægtet lågerne på og, når der kommer penge, have fundet et par fine greb. Papiret blev noget andet end jeg lige regnede med. Havde egentlig noget fint mønstret, me syntes ikke at faven var god, så nu bliver det - surprise - prikker.

mandag den 9. maj 2011

Resten af weekenden...

Tilbragte resten af weekenden ude hos mine forældre, hvor jeg læste, hyggede med kaffe i solen og klappede hunden. Rart. Selvom min far er syg. Han var hjemme fra hospitalet for weekenden, men kunne ikke ret meget.

Brormand har droppet kaffen til fordel for hjemmelavet mynte-te. Han lavede en til mig fredag aften, som efter min mening var totalt udrikkelig, fordi min bror er sukkegris. Da han lavede mig en ny lørdag aften, fik jeg mindre sukker og puttede så en masse citron og rom i. Og så var det jo faktisk en varm mojito! Uhm, godt smagte den!

Daniel og mynte(sukker)te.


Søndag skulle vi på det store loppemarked i Genbrugsgruppen og min søster, hendes mand og min niece ville gerne med og se på legetøj. Derfor kom de ved 8-tiden og medbragte morgenmad.

Helene lagde puslespil.

Hun er faktisk enormt glad, men HVER gang jeg tager mit kamera frem, stiller hun det der sure fjæls op og stirrer på mig....


Theodor hygger i solen. Han ligger præcis sådan placeret, at han både kan holde øje med bryggersdøren og med mig, der stod og legede Flemming Leth.


På loppemarkedet købte jeg nemlig et lille skab til mit badeværelse. På søndag kommer min søster og hendes mand ind til mig, og så skal Finn sætte skabet op, når han alligevel skal sætte nogle knager op for mig. Inden da skal skabet gøres klar. Søndag sleb jeg det og rensede det med grundrens.

Derudover skal det males blåt (ville have haft det mintfavet, men det kunne jeg ikke få på spray), klistre hyldepapir på - og på et tidspunkt, når jeg ikke er så fattig som i denne måned, skal der nogle fine greb på. Voila!


Udover skabet købte jeg denne cremefarvede Steltontermokande til 30 kroner. Fund! Og så købte jeg også ny stol, men den har jeg ikke fotograferet, da Line og Finn fik den med hjem i bilen, så de kan tage den med i næste uge. Den skal i øvrigt også males. Rød, tænker jeg. Vil gerne have nogle forskellige spisebordsstole, men i samme farve, som jeg så det hos hende, der lejer Phils lejlighed. Bliver fint!

tirsdag den 5. april 2011

Landsindsamling for Kræftens Bekæmpelse

I søndags havde jeg en aftale med Dorthe, Søren, Nanna og Stine om at vi skulle ud og samle ind til Kræftens Bekæmpelse. Vi havde alle tilmeldt os Ydre Nørrebro-området, da det er dér Dorthe & Søren bor. Og de inviterede nemlig efterfølgende på sen frokost.

Men for mig startede formiddagen hos Nanna, der havde inviteret på morgenmad - nybagt boller, friskpresset rødebedejuice og kaffe - hyggeligt!
Nanna og hybenmarmelade.


Smuk Nanna.



Derefter var vi klar til at forcere opgange og trapper! Nanna var chefindsamler i vores tomandsgruppe og havde dermed ansvar for bøsse og taske ;o) Vi fandt hurtig en arbejdsdeling - jeg ringede på dørklokkerne og så skubbede Nanna døren åben og gik forrest op. Så skiftedes vi lidt til at banke på, Nanna førte for det meste ordet, mens jeg havde ansvaret for brochurerne der skulle ind til de ikke-åbnede døre. Nanna åbnede for brevsprækken, og så puttede jeg brochuren ind. Team Work, når det er bedst!!!!!


Så skulle vi have talt pengene! Jeg gættede på 692 kroner mens Nanna var mere optimistisk og gættede på over 800 kroner.
Men ingen af os havde ret! Vi havde samlet 1075, 50 kroner! HURRA!


Hjemme hos det søde værtspar sammenlignede vi resultater. Dorthe og øren fik mest med over 2000 kroner! Men vi havde altså også en hel del opgange, som vi slet ikke blev lukket ind i :o( Hele seks, mener jeg.


Uhm, lækker forret!!!!


Dorthe havde også bagt muffins.


Efter mad, kage og kaffe gik vi helt kolde af træthed. Stine var så træt, at hun begyndte at vrøvle og sige søde ting :o)

I dag - to dage efter - er min lægge HELT smadrede af at gå på trapper! Jeg er rimelig skuffet over min læg-form, for SÅ mange opgang havde vi jo altså heller ikke, men mere skulle der åbenbart ikke til.

søndag den 23. januar 2011

En dejlig gåtur

Bulleder fra en dejlig lang gåtur ude ved staden i eftermiddag. Jeg havde kaffe i termokoppen og kameraet over skulderen - så skønt. Solen skinnede det meste af tiden og der var næsten forårsstemning.




Stener lidt og leger med billederedigering.

Er lidt træt. Gæster gik først lidt i 3 i går, og så kunne jeg ikke gå direkte i seng, så jeg blev oppe til ved 4.30-tiden og så Sonja fra Saxogade på Bonanza - Den serie er fandme sort! For det første, så er fortælleteknisk snille en by i Rusland, og så er moderen (spillet af Jytte Abildstrøm) helt igennem politisk ukorrekt. Det sjoveste var alt det hun sætter den lille Sonja til, som måske er 8 år. Det ville man aldrig se i dag. Fx får Sonja helt og aldeles ansvaret for sine to mindre søskende, Heidi og Lillebor, som hun bl.a. lader lege alene nede i park. Det er også hendes pligt at hente lillesøsteren, der er blevet parkeret hos en nabo, efter skoletid. Jaja, DK så anderledes ud den gang i 1968. Men den er nu vildt sjov at se. Kan jeg godt anbefale at se en søvnløs nat eller en kedelig søndag :o)

Nu vil jeg komme lidt ud i lyset og luften og lege lidt med mit kamera :o)

søndag den 9. januar 2011

Sådan søndag

Kaffe, Mumi-far, dyne, briller og nyt pandehår!

søndag den 19. december 2010

Søbjørn


Lidt dejlig søndagsmusik. Jeg har det underligt i dag. Har sovet fint hele natten - og alligevel taget to lure af mere en to timer hver... Har hovedpine og kvalme. Ikke rart. og egentlig bare lyst til at sove videre.

Orker heller ikke helt det der jul. Endsige at slæbe alle mine pakker hjem til mine forældre...

søndag den 12. december 2010

Er lige helt knækket efter en times Thai bo vs. Kickboxing. Jeg elsker Thai bo, men det der kickboxing var så bare slet ikke mig. At stå og tæske formålsløst på nogle puder. Eller, i virkeligheden er jeg jo nok bare for utålmodig, fordi jeg ikke mestrede teknikkerne og ikke kunne finde ud af at gøre det rigtigt. Næ, giv mig noget koreografi - det ved man hvad er :o)

Har fået smadret min nyvundne status som a-menneske, øv. Sovet for længe i de sidste par dage og ikke kunne sove om natten.

Lige nu sidder jeg med en cola i hånden og syre i arme og ben fra træning. Not nice! Skal have et bad, røre lidt i en rugbrødsdej, og så ud til dorthen og bage julekager. Klejnekogning, hej hej.

Hav en dejlig søndag!

fredag den 10. december 2010

sidste søndag gik jeg rundt inde i centrum af København, fordi jeg havde været på bogmarked, på verdens mindste loppemarked på cafeen Din Nye Ven og skulle til træning i Boltens Gård.

København så smuk og stille ud i søndagen. Jeg kom bl.a. forbi et sted, hvor de stod og producerede hjemmelavet chokolade inde bare ruderne. Jeg kom også forbi Petri Kirke, der vistnok er byens ældste kirke, og som altid får mig til at tænke på J.P. Jacobsens Fru Marie Grubbe, fordi den blier nævnt. Jeg synes, det er en smuk kirke, og til Kulturnatten for et par årsiden hørte jeg et stykke Händel blive spillet derinde.



Jeg tog et par billeder af kirken, taget fra ydersiden af gitterlågen :o)

søndag den 13. juni 2010

utroligt meget brok om mænd


Fodbold-fanisér dig selv her.

Jeg er DKs største fodboldfan!
Noooooot. Jeg var ved at dø af kedsomhed, da jeg i går sad på en bar med fodbold kørende på tv'et på Nørrebro. Da jeg så også fik stærke mavesmerter, cyklede jeg hjem.
Det havde ellers været en super dag indtil da.

Jeg stod sent op, hyggede og smuttede så til loppemarked på Jægersborggade. Det var faktisk et super marked (ikke supermarked ;o)) og jeg ville ønske at jeg havde haft mere tid til at støve rundt. Stødte i øvrigt på min lorte-eks og så til min store glæde at hans kæreste er rigtig grim og meget tyk - barnligt, I know, men alligevel tilfredsstillende. Og han var også selv grim at se på, HA. DESVÆRRE ved jeg ikke med sikkerhed om han så mig. Jeg tror det nok, men han så mig i hvert fald ikke NOK. Jeg så tilfældigvis godt ud i dag, og jeg gik faktisk tilbage for at gå forbi ham igen, men da var han væk. Det jeg gerne ville var : gå i mod ham, få øjenkontakt, og liiiiiiiiige når han skulle til at sige hej, ville jeg give ham "du er såååå lidt i mine øjne"-blikket og kigge væk. Men det skete så desværre ikke. Damn, den idiot har behandlet mig såååå dårligt! Men det kom bagpå mig at jeg trods alt ikke rigtig følte noget ved at se ham, andet end en barnlig trang til at hævde mig selv.

På markedet købte jeg et par sorte brogueagtige sko fra HM til en halvtredser og Street Fighter på dvd.

Og så tog jeg til kulturklub. Vi hyggede med den lækreste frokost, asti og øl. Senere var det meningen at vi skulle til START! festival, men vi (nok især jeg) blev så demotiverede af regnen at vi i stedet fandt ned på en bar med fodbold og UTROLIGT mange pæne mænd - der var så bare desværre ikke plads til os også, så vi fandt en ny bar med knap så mange pæne mænd. Og så var det jeg fik ondt i maven og tog hjem. Lidt træls, for jeg havde glædet mig til en skør bytur.

Nu ligger jeg på min sofa med dyne, kaffe og musik - ikke værst ;o)

Jeg har lidt krise over mænd. Jeg synes, det er åndsvage!
For det første.... Ham jeg var så vild med... Altså i sommer, og som fik en kort genkomst her for et par uger siden. Han har ytret lidt ønsker om at komme på Roskilde her på det sidste. Hvilket jeg syntes var en enormt dårlig idé, da Roskilde ikke er stort nok til os begge. Jeg har det fint med at han bor i den anden ende af landet, det gør at jeg ikke bruger unødig energi på ham, når nu ejg ved, at jeg alligevel ikke kan få ham. Og Roskilde er bare for geografisk tæt på mig, på trods af de 100.000 andre mennesker. Nå, hvorom alting er, så skriver han på chatten i fredags, at han HAR droppet Roskilde. Han har ikke rigtig penge til det, han ved ikke om han kan få fri og han har ikke en lejr.
Og SÅ er det, at jeg skal holde min kæft, men nej, jeg er jo overskudsagtig (eller vil gerne virke sådan) og skriver "nå men, angående lejr, så kunne du jo altid have fået en plads i min lejr". Og en-to-tre vupti, så har man den købt en billet - og skal nu ligge i min lejr! Ooooooh noooo! "Jamen! Skulle du ikke liiiiiige høre om du overhoved kan få fri fra arbejde?". Nej, han ville satse. FOR SATAN!
Og som om det ikke er nok, så kommer lige kongebemærkningen fra ham:
"Men Natascha, lige en ting - ikke noget kæresteri, vel?"
Fuck dig, din store NAR. Prøv lige at få mig til at føle mig mere dum end jeg gør i for vejen.

Nå. Whatever. SÅ vild er jeg jo altså ikke med ham, og det handler jo dybest set om at tage en beslutning. Og det HAR jeg gjort. Han betyder ikke noget, han er bare en patroniserende idiot. Han kan sætte sit telt i vores lejr, men det betyder jo ikke at jeg skal snakke med ham hele tiden. Og vi har ikke samme musiksmag.

Nå. Men UDOVER det. Så samme aften begyndte Freaky F at skrive til mig. Om vi ikke skulle mødes, så han kunne dominere mig? Øh, nej tak, jeg har det lige så godt. Og en anden fyr, en rigtig sød af slagsen, som jeg vildt godt kan lide, skrev pludselig og erklærede at han havde været forelsket i mig lige siden han mødte mig. Og næste morgen vågnede jeg op til en sms fra Krogen : Om jeg havdee fået noget pik fornylig. Øøøøøøh, godmorgen! Og det vedkommer vist ikke dig.
Jesus kristus, hvor ER mænd sære. Jeg blev helt træt!

Men ejg skal på anden date i næste uge ;o) Og det glæder jeg mig til.

søndag den 6. juni 2010

Trækker vejret dybt!!!!!!!!

Har brugt weekenden på lutter hyggelige ting, er lige kommet hjem fra loppemarked og skal nu nå et bad inden date!

To be continued!

tirsdag den 27. april 2010

Forsinkede søndagsbilleder

Jg er blevet liiiiiidt dårlig til at lægge billeder op umiddelbart efter begivenhederne - og det til trods for at jeg har fået mig en superhurtig computer, ahrøm, det er lidt pinligt.

Men her kommer billeder fra en hyggelig søndag for halvanden uge siden, hvor jeg hang ud med Rie og hendes forældre.

Vi gik en tur ned til stranden og nød foråret, vejret og ikke mindst lyset!

To glade damer.



Rie lavede engelsk mad! Yorkshirepudding og nutroast.
Bagefter fik vi Manhattan Style Cheesecake, som jeg også lavede sidste sommer, men jeg havde så travlt med at spise, at jeg ikke fik taget billeder.


Familien Pedersen ringer til Brighton for at være på webcam med Søster og den lille baby Astrid.

søndag den 25. april 2010

Solskinssøndag!!!

Jeg kom jo hjem lidt over to i nat, men jeg kan jo aldrig gå direkte i seng, så det blev alligevel lidt halvsent før jeg sov - og så vågnede jeg ved ottetiden og kunne ikke sove længere. I stedet hyggede jeg med kaffe og internet med dynen i sofaen. Tømmermænd havde jeg heldigvis ikke skyggen af, hurra!
ved 11tiden cyklede jeg atter til Vesterbro, indtil Dyrehaven, hvor vi var i aftes, for da vi skulle gå i går, kunne jeg ikke finde mit tørklæde. Og jeg er svært glad for det tørklæde, som jeg købte i Madrid. Så her til formiddag måtte jeg tilbage til gerningsstedet for at se om de havde fundet det under oprydningen. Det havde de ikke. ØV! Nogen har nakket det. Det svin!

Bagefter gik jeg det meste af vejen tilbage til Amager og nød vejret, folk, omgivelserne og god musik på ipod'en. Jeg skulle forbi Rie, for hun havde taget Økonomibogen med hjem fra Ditte, og jeg vil jo svært gerne i gang med at læse den og lære hvordan jeg får styr på mit liv og mine finanser :o)

Derudover jeg har lavet en ny portion müsli og dej til rugbrød - jeg er nemlig blevet afhængig af begge dele!


Nu skal jeg drikke lidt latte og læse i ovenstående to bøger inden jeg skal i gang med at forberede undervisning.

Halløj for nu!!!

søndag den 18. april 2010

God-Søndag-formiddag!

God formiddag! Her er jeg - på vej til træning. Og nu er jeg så hjemme igen. Fik lige rystet røv til en omgang latin - det var skønt! Har ikke fået trænet så meget i denne uge som ønsket, så det var rart lige at slutte ugen af med en omgang.


Nu sidder jeg og nyder lidt frokost - en Firefly Britannia med raspberry, blackberry, Bramley apple og Ginger og guarana - og en skive hjemmebagt rugbrød med hytteost og purløg fra egen have! AKA altankassen.

Hvorfor er purløg det eneste der vil gro i min altankasse?!?


Det er nu rart at have friskklippet purløg til sin hytteost eller omeletter.

Nu skal jeg i bad, og så står den på gåtur med kaffe og Philip.
Derefter skal jeg ud til Rie og have den vildeste middag med hende og hendes forældre. DET glæder jeg mig til. Rie har kastet sig ud i at lave den Manhattan Style Cheese Cake fra Newyorker By Heart, som jeg lavede i sommer.