Søndagsdrama

En ellers gennemhyggelig og social weekend fik en dramatisk afslutning i går... Jeg havde cyklet rundt ude ved Naturcenter Vestamager, der er et enormt og fladt område herude - men superlækkert. Lige som jeg var faret vild og ikke tog den mest oplagte vej, fordi den så kedelig ud, blev det pludselig mørkt, skyerne trak sig sammen og blæsten tog til. Så så man mig. In the middle of nowhere med fladt land til alle sider. Så jeg begyndte at køre om kap med tordenskyen og nåede liiiiiige præcis hjem inden helvede brød løs.

Men ak, jeg nåede kun lige op i lejligheden og havde fået smidt mine ting, før jeg kunne konstatere at naboens firlængede partytele var på vej ud på parkeringspladsen. Naboen bor til den anden side og havde ikke hørt noget. Jeg fik banket dem op, og så var det ellers ned og skille lortet ad mens skybruddet var på sit højeste. Jeg var megaangst over lynene - sådan at stå inde blandt en masse jernstænger i mens lynene glimptede løs. Efter knap en time var vi færdige - og gennemblødte af regnen. Er sikker på at alle naboerne kække stod og grinede ad os og tænkte at det måtte være hævn for at vi havde festet nede på græsset dagen før. (Vil dog lige sige at vi ikke larmede og tog tidligt i byen).

Resten af aftenen kunne jeg ikke få varmen. Selvom jeg tog et langt bad. Og i dag er jeg sløj. Faber-ish, ondt i halsen og øret. Men mest bare i skidt humør... Sikkert bare fordi det er oven på en sjov weekend. Men fx bliver jeg vildt ked af det, når jeg ser den fantastiske fyr på Facebook. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg bliver helt trist. Jeg ved godt jeg ikke kan få ham, og det synes jeg er sørgeligt. Så i dag har jeg besluttet mig for at være på FB så lidt som muligt... Jeg orker ikke hele tiden at få hjertet op i halsen og blive ked.