mandag den 9. maj 2011

Loppemarked med mor - lørdag

Min mor og jeg havde booket en stand på årets loppemarked i parcelhuskvarteret, selvom jeg godt vidste, at vi ikke havde så meget at sælge ud af. Eller, jeg troede dog at min mor havde mere, da hun altid brokker sig over alt det, de har stående. For mit eget vedkommende, så solgte jeg jo ud og smed væk sidste år, så jeg havde kun lidt sørgelige rester at tilføje. Men altså, af sted kom vi!

Så er der pakket og gjort klar!


Jeg overvejede om vi kunne tjene på Theo - han er dog så gammel, at han må kunne kaldes antik!


Jeg afprøvede et par rulleskøjter inden de skulle med på loppemarked!


En kop kaffe på trappetrinet i solen - så er jeg klar!


Så er der stillet op! Vores bod var temmelig ussel, for at sige det mildt! Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men alle andre havde gjort vildt meget ud af det og havde sindssygt meget med. Dog mest legetøj. Vores bod så meget ussel. Og var heller ikke ligefrem populær.

Jeg solgte for i alt 11 kroner. En dvd og en badering. Mor solgte en helt ny hængekøje til den nette sum at 20 kroner. Så vil blev ikke ligefrem rige, hahahah!

Til gengæld havde jeg lige smækket lidt muffins sammen om aftenen til at tage med og sælge - og DE var til gengæld helt utroligt populære blandt markedets yngste. Vi fik totalt udsolgt, og folk blev ved med at komme tilbage for at høre om der var flere, haha. Der var vist et par smådrenge der ikke kunne spise rugbrød den dag!


Stemningsbillede! Der var liv og glade dage, og især børnene hyggede sig vældig meget. I det hele taget var det mest familier, der solgte ud af gammelt legetøj, men der var da også en fin bod med Höganes stentøj og Le Creuset-gryder.


Jeg tjente 11 kroner og brugte 75, for jeg købte nemlig denne her fine te-kande fra Höganes. Inde i den er der indsat te-filter (udtageligt), vildt smart. Synes farven er helt perfekt, og så passer det faktisk til det lille sæt med sukkerskål og mælkekande, som jeg købte sidste år i charlottenlund.

Selvom salget ikke ligefrem gik forrygende, så var det meget hyggeligt, at sidde der nede, og solen skinnede jo fint.

4 kommentarer:

  1. Det er fandme et kup du har gjort der!
    Den kande koster 5-6-7oo kroner fra ny. Jeg har selv en (i samme farve, såvidt jeg kan se), og jeg er SÅ glad for den. Den holder virkelig varmen godt - og det indbyggede te-filter er guld værd!

    SvarSlet
  2. Jeg følte mig også vildt heldig! ELSKER, når man gør den slags kup - den er helt fin og ny! Hun havde også tallerkner, samme blå nuance, som jeg faktisk godt kunne tænke mig, til 30 kroner stykket, men de var lidt for slidte, syntes jeg.

    Og fedt, at du anmelder kanden så godt! Glæder mig til at tage den i brug :o)

    SvarSlet
  3. ÅÅh jeg elsker de der tekander! Men har aldrig haft råd! Godt fund!

    SvarSlet
  4. Dobbelt unfair! :-(
    Leder efter samme tekande, i samme farve - men helt forgæves!
    Selv normalprisen vil jeg med glæde give!
    Hvis der er nogen der ved hvor den kan findes i den farve (gerne brugt), så lad mig endelig vide :-)

    SvarSlet

Blog-arkiv