onsdag den 18. maj 2011

Om at træne

Synes selv jeg har været lidt aktiv i dag - selv for sporty spice som mig.... Normalt får jeg jo trænet alle ugens hverdage og nogle gange lidt i weekenden, men siden yndlingsinstruktør er gået på barsel har jeg kun få gange trænet to timer om dagen. I dag har jeg været til en times yoga + 1/2 times No Stress der blev til mere yoga, fordi vi kun var tre, hvorefter jeg cyklede fra Amager til Herlev Sygehus og besøgte min far - og tilbage igen. Og her til aften har jeg danset en time.

Det er længe siden jeg holdt op med at træne fordi jeg ville tabe mig ved det. Jeg kan simpelthen ikke lade være. Jeg har lyst til det! Jeg har heeeele tiden lyst til at danse! Nogle gange kan jeg mærke at jeg skal passe på... At min krop har brug for hvilen. Men det er svært, når ens humør er lige så stabilt som en rutsjebane og det eneste (udover godt selskab med søde folk), der kan holde det oppe er at danse. Men nogle gange værker lænden og hofterne. Og jeg skal jo også passe på med mine knæ. De har det dog bedre end nogensinde, synes jeg, men alligevel.

Og i øjebliket... så synes jeg min krop er pæn. Ved godt, det er lidt tabu at synes, at ens krop er pæn - man skal jo helst brokke sig lidt. Men jeg synes min krop er veltrænet og med feninine kurver. Det kan jeg godt lide. Og jeg kan mærke at jeg er sund og stærk. Det er rigtig rart.

4 kommentarer:

  1. Hvad er det egentligt for noget dansetræning du laver???
    Glemmer hele tiden at spørge!

    Jeg synes det er alletiders cool at du synes du er fin! Jeg er selv så kritisk over for mig selv, selv om jeg har tabt mig en hel del. Gid jeg havde det lige som dig. Synes ikke du skal se det som tabu at være tilfreds, det er jo sådan alle burde have det!!!

    SvarSlet
  2. Jamen det er såmænd bare Fitness World svar på zumb, som de kalder for Latinmix. Og så nogle gange dance fit, som er mere street. Men det er desværre sjældent, nu hvor favorittræneren ikke er der... Men latinmix er en blanding af forskellige latinamerikanske danse og afro - det er vildt sjovt og god musik!!! Og så får man rystet sin røv, hahaha.

    SvarSlet
  3. Det må være en fed følelse at have lyst til at træne i så høj grad, at det er svært at lade være! Selvom man selvfølgelig skal huske hviledage ind i mellem;)

    Personligt er jeg desværre ikke nået dertil endnu - jeg synes stadig, det er lidt øv at rende rundt og knokle nede i fitnesscentret, men jeg satser på, at lysten til det kommer med tiden:)

    SvarSlet
  4. Det er superfedt, når man tager til træning, fordi man ikke kan lade være - og ikke fordi man bør! Det gør det meget sjovere og motiverende. Især når man så også kan se på kroppen at man træner den. Men ja, husk endelig resitution. Skader er ikke godt, når man nu elsker at træne ;-)

    SvarSlet

Blog-arkiv