Men apropos....

...min egen tur tilbage til tyvernes Berlin, så var jeg i forrige i bio og se filmen om en tur tilbage til tyvernes Paris, nemlig Woody Allens Midnight in Paris. Det skal lige siges, at jeg aldrig har set en Allen-film, som jeg kunne lide. Faktisk er det de færreste jeg har set til ende, og det på trods af at jeg er i total Woody Allen-segmentet. Men denne her... elskede jeg. Fjollet og banal, forudsigelig, men totalt hyggelig, sød og sjov. Og så alle referencerne til tidens kunstnere - så hyggeligt! Nanna og jeg sad og kluklo rigtig mange gange :o)

Filmplakaten i sig selv er skøn. Havde jeg lidt mere plads, så ville jeg gerne have den.

Ja, jeg blev jo så lidt forelsket i Heminway-karakteren... Mest fordi skuespilleren er røvlækker og fræk, men så var han også bare sjov med sit slåseri, hæ.

dramatiske Zelda og F. Scott Fitzgerald.

Yummy-Hemingway.

Smukke Marion Cotillard (hende som spillede Edith Piaf i Spurven).

Og endnu en favoritkarakter, Dalí, spillet af Adrien Brody, som jeg er stor fan af! Da jeg var barn, var jeg vild med Dalís billeder, og i 1995 besøgte jeg Dalí-museet i Figueres - med utroligt mange tømmermænd. Så mange at jeg måtte gå ud og kaste op. Nå, det var et lille sidespring. I filmen støder hovedpersonen tilfældigt på Dalí i en bar, ligesom så mange andre af karakterene.

Jeg glæder mig til at se filmen igen, selvom det nok først bliver, når den kommer på video. Ej ok, hvor gammel er jeg? På dvd, selvfølgelig.