lørdag den 25. juli 2015

Gysertimen: Creep (2004)

Wow. Jeg tror simpelthen, det er lykkedes mig at se verdens dårligste gyser. Eller horrorfilm, som må være rette betegnelse for Creep fra 2004. Filmen er engelsk-tysk og handler om en kvinde i London, der forlader en fest for at tage ud og finde George Clooney, som angiveligt er i byen.


Desværre falder hun i søvn og misser sidste tog, og da hun vågner er perronen tom og stationen forladt. Men lige da hun skal til at give op, hører hun et tog, som standser, og hun hopper på. Men herfra starter mareridtet manifesteret i en eller anden form for misfoster, der bor nede i undergrunden og på bestialsk vis myrder folk. Eller, det er han muligvis først begyndt på nu.

Jeg var på intet tidspunkt skræmt, den var kedelig, forudsigelig (ok, det er de fleste gysere) og decideret elendig.

Horror er nu heller ikke min under-gyser-genre, men alligevel. Normalt kan jeg i det mindste føle mig underholdt. I aftes var jeg nødt til at drikke en del vin for ikke at gå helt kold over.

Se traileren til Creep herunder.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar