mandag den 8. juni 2009

Hurra for i dag!

Jeg har været i det bedsteste af det bedste humør i dag - og det på trods af at min dag startede yderst uheldigt : Jeg vågnede fyrre minutter for sent, og havde dermed 10 minutter til at komme ud af døren, så..... Ingen bad, ingen make up og intet morgenmad!

Da jeg så kom ud på Amagerbrogade, var jeg ved at blive kørt ned af en racercykel, der cyklede sådan ca. tyve gange gennemsnitsfarten på cykelstien, hvortil han smed et "STORE SPADE" efter mig. Ombord på S-toget hældte jeg den dårlige DSB-kaffe ned af min lyse bluse. Så er tonen ligesom slået an!!

Men derfra gik det kun opad! Jeg var i strålende humør og overskudsagtig på den næsten inerverende måde - spørg selv 7.c, der vist troede, jeg var tosset, da jeg begyndte at lave dansetrin til diktaten og læse op med sjove stemmer. Ahrøm. Og klassen var bare så cool i dag!! Var arbejdsomme, så jeg næsten ikke troede mine egne øjne, forholdsvis stille, når jeg sagde noget, og generelt bare SÅ søde :o)

Efter job sad jeg lige og rettede diktater en times tid før jeg smuttede hjem til Kbh og hestede til Power Yoga - VILDT fed time, og jeg fik kun endnu mere energi af det! Det vil jeg snart til igen. Sveden haglede af mig, som om jeg var til thai-bo. Tænk, at man kan svede så meget, når man dybest set står på samme sted. Jeg var gennemblødt bagefter, som om jeg havde været i bad!

I dag kan intet slå mig ud! Huhej, kom an!

Har også brug for lidt overskud, denne her uge bliver lang og hård... Har jeg nævnt at jeg skal på date to dage i træk i denne uge? Gang i mig... Tror jeg nok.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv