fredag den 12. juni 2009

fredagsopdatering på liv.

Jeg fik vist ikke fortalt nok om date i tirsdags (nogen har brokket sig!)...
Men der er vist bare ikke så meget at sige. Det var hyggeligt, han var sød og vi snakkede i fire timer inden vi skiltes igen.
Men sød og hyggelig er der jo så mange der er! Så jeg ved ikke... Tror heller ikke han er interesseret i mig.

Jeg skulle jo egentlig på TO dates i denne uge, men onsdag skete der dét, at jeg kom hjem fra job ved 17tiden, faldt i søvn på sofaen og vågnede så op igen kl. 0.24 (kun lige afbrudt af at jeg halvt i søvne fik skrevet til date, at jeg var syg). Vi skal ses på et andet tidspunkt, men lige nu er jeg lidt stresset, så jeg ved sgu ikke hvornår. Hm.

I går var bare helvedesdagen... Agtig. Nej, den var sgu egentlig fin ok, bare lidt lang. Og hård. Tog på tur med 7.c til Kbh - var lidt nervøs for at være på egen hånd med 23 teenagers, men det gik ganske fint. Vi havde kun to uheld - da vi stod og skulle med metroen på Frederiksberg Station, kom kun halvdelen med metroen, fordi dørene lukker så hurtigt, at vi ikke kunne nå ind alle mand. Så panikken i Idas øjne, mens jeg mimede "Nørreport Station!", så de kunne komme af det rigtige sted. Så i halvandet minut var halvdelen af klassen på egen hånd i Kbh, ha ha.

Andet uheld var i S-toget, hvor Ramstedt absolut skulle få næsen i klemme i kupédøren! Jeg døde næsten af grin - det så SÅ komisk ud, for han kunne ikke finde knappen til at lukke døren op, så han stod bare der på den anden side af dørene, med næsetippen inden på vores side.
Det allersjoveste var, at han fik en kæmpe klemmelus på næsen!

Efter turen styrtede jeg i regnvejr tilbage til skolen, hvor jeg tilbragte de næste fire timer med et planlægningsmøde. Meget langt møde. Meget frustrerende!
Har sjældent trængt så meget til yoga, som i går - og det skulle jeg heldigvis til, hurra!


Nu sidder jeg på skolen. Har lige pint klassen med en grammatikprøve (hæhæ) og har fri nu. Så skal man bare lige tage sig sammen til at begive sig ud i regnen.
Hvis vejret bliver sådan herr, så skal jeg IKKE på Roskilde!!!!!!!!

2 kommentarer:

  1. Ville så gerne have været tilstede og set ham med næsetippen i klemme.. Var kommet til at grine alt for højt!

    SvarSlet
  2. Hæ, tro mig - jeg trillede næsten rundt af grin - og jeg er hans LÆRER! Det så mega skægt ud, fordi han stod på den anden side, og hans næsetip var inde hos os!!

    SvarSlet

Blog-arkiv