Ulveskindet, Træning og hospital.

Mand, der er godt nok ikke sket det store i mit liv i dag.
Meningen var, at jeg ville stå op, tage til dans og så ud og gå med hunde igen i dag, men jeg sov ikke godt i nat, og jeg er blevet møgforknølet af at stå og vente på et forsinket tog i kulden i går. Dammit, møgvinter!

Så det meste af dagen er gået med at stene. Og være på Facebook. Og læse. Er gået i gang med andet bind i Kerstin Ekmans Ulveskindet-trilogi. Jeg ELSKER Ekmans skrivestil, selvom den også er knudret. Men hendes sprog er så smukt. Altså. Nu kan jeg ikke lige finde en bestemt beskrivelse, som jeg tænker på, men bare en linje som "Eksisterer alting stadig væk? Lige under en hård overflade af nu". Dem slags elsker jeg. Og især hendes naturbeskrivelser. Der er mange ord, jeg ikke kender, navne på planter og fugle. Men det gør ingenting. Det var i sommer jeg læste første bind, så jeg skulle lige i gang og komme i tanke om de forskellige personer. Dette bind handler om Myrten, Hillevis datter, og vi er kommet op i 40erne.

Og så kom jeg til træning her før.
Lige indn ringede telefonen og det var min far. Han er så på hospitalet, på hjerteafdelingen. Helt sort. Og så TYPISK at jeg intet har fået at vide. Min mor kunne jo godt have ringet og sagt "din far er indlagt", men næ nej, det er jo kommunikation, og den slags bruger vi ikke i min familie. Jeg fik ringet og informeret min søster. Jeg er ikke helt sikker på hvad der er galt med ham, han siger selv bare, at det er maskineriet der ikke fungerer så godt mere, og sådan er det at blive gammel.
Sagen er, at han i tirsdags skulle have foretaget en operation for brok - en operation som han har ventet på siden en gang i sommer. Jeg var der hjemme, men efter et par timer kom han tilbage og meddelte, at de ikke kunne foretage operationen, fordi han havde for meget væske i maven. Det undrede mig MEGET, at de ikke havde opdaget det noget før, for min far har en meget stor mave. Så skulle han til sin egen læge dagen efter og nu er han så på hospitalet...