mandag den 1. november 2010

Min weekend


Hele weekenden har jeg brugt på at passe niece i Roskilde.
Jeg havde været lidt loren ved det, for det var første gang at barnet skulle vågne uden sine forældre, så jeg frygtede det værste. Men pigen var som en engel hele weekenden - slet ingen problemer.

Lørdag eftermiddag kom Gudny med sin lille Julius, der er jævnældrende med Helene, og de hyggede på legeplads - og senere med småkager.
Søndag morgen (jeg troede det var formiddag, men havde lige glemt vintertid) gik vi en tur i skoven og så på de fine farver.

Det har været en hyggelig weekend, men jeg kan mærke at jeg slet ikke er gearet på børn på den måde. Det er lidt sært, for for et par år siden var jeg mega skruk. Nu er jeg ikke sikker på at jeg nogensinde vil have børn. Det er bare en livsstil, der slet ikke er mig. Sandt at sige, så synes jeg, at børn er lidt kedelige. Og irriterende. Jeg bliver irriteret, når de ikke gider spise det, jeg servere. Eller bare sidder og klasker i maden. Og at de stort set skal spise hele tiden, fordi deres maver er så små, at de ikke kan indeholde særligt meget. Og jeg bliver irriteret, når jeg ikke forstår hvad det er de prøver at kommunikere. Og jeg synes, det er vildt kedelig at sidde og lege de samme babylege hele tiden. Og jeg kan godt lide at sove. Babyer er søde, men tager bare alt for meget tid. Og det tror jeg bare ikke er mig. Jeg kan lide at gå ned og træne, når det passer mig, at gå i bad, når jeg har lyst, spise når jeg vil - eller lade være, hvis jeg ikke gider. Jeg kan lide at sidde og spilde min tid på nettet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv