Mit første live blogindlæg! Jeg ligger på Riget og venter på min næste blodprøve. Er med i et videnskabeligt forsøg om diabetes og arvelighed. Jeg deltog også i det for omkring ti år siden, men nu har de udvidet det en - gulp og gisp - en fedt- og muskelbiopsi!
Jeg har været meget nervøs. Til trods for at jeg godt, at det hele altid er noget, jeg får opbygget i min hjerne, og jeg i virkeligheden har en høj smertetærskel. Men jeg er nu en gang 1. Hysterisk 2. Hypokonder, og 3. Vildt bange for nåle og er før besvimet ved blodprøver.
Lagde ud med at glemme mine papirer hos kæresten og dermed ikke have den eksakte adresse. Så jeg kunne naturligvis ikke finde det, men rendt forvildet rundt og ledte efter et skilt og en afdeling, der kunne lyde logisk. Da jeg endelig fandt det, var jeg et kvarter forsinket. Og så gik det løs.
Første blodprøve var lidt hård, men så gik jeg nærmest ind i en trancelignende tilstand af ren apati, og siden har de nærmest kunne gøre ved mig, som de ville. Men jeg er ligesom også mødt op fastende og mangler VIRKELIG min kaffe!!!
"Det her gør nok lidt ondt", sagde lægen, da hun skulle suge noget af min lårmuskrl ud.
Jeg snøvlede: "næ... Jeg kan slet ikke mærke noget".
"Det lyder godt - men jeg tror du kan mørke lidt nu så".
"Næ.....".
Faktisk har det værste indtil videre været at drikke 2,5 dl sukkervand. Har stadig kvalme. Har derudover fået verdens mindste fedtsugning på maven, fået tre blodprøver, og nu ligger jeg og venter på på den sidste, som er en del af sukkerbelastningstesten og først skal tages om en time. Derefter skal jeg scannes og have målt blodtryk. Vægt og bmi.
Jeg er virkelig træt og sulten! Tror jeg tager en lur.
onsdag den 21. november 2012
torsdag den 8. november 2012
Rastløshed
Det har været en dejlig dag, so far... Tidligt op med ham, jeg godt kan lide, som serverede morgenmad til mig på sengen :o) Jeg ER forkælet! Jeg skulle til et kommunikationsarrangement inde på Petri Hotel hele formiddagen. Det var faktisk ret godt og interessant. Ikke alt var relevant for mig, og meget vidste jeg i forvejen, men generelt elsker jeg at høre engagerede mennesker tale og fortælle, så det var en på mange måder underholdende formiddag.
Bagefter mødtes jeg til en gåtur med Lisa. Vejret var heldigvis blevet godt på det tidspunkt, og det var rart at gå og sludre.
Og så hjem og putte noget svin i ovnen. Jeg får Maria til sen aftensmad i aften, og da jeg som sædvanlig er på r....., fandt jeg et godt stykke nakkefilet frem fra fryseren i går, som skal blive til pulled pork. Dog kom det noget sent i ovnen, så jeg håber, det når de 94 grader om halvanden times tid, når M ankommer.
Lige nu er jeg rastløs. Har syet lidt, ryddet en smule op, læst et par sider i en bog og bladret i et magasin. Kigget på opskrifter på julesmåkager... Ringet til mine forældre og prøvet på at få fat på min søster....
Jeg glæder mig til weekenden. I morgen skal jeg til Turboweekend med Dorthe og Stine - og selvom jeg så dem i lørdags, så glæder jeg mig til at hænge ud med dem igen, hurra! Lørdag skal jeg med til kærestens venindes runde fødselsdag, og søndag tror jeg bare, vi skal hænge lidt ud. Forberede danseundervisning og øve lidt selv, sove længe, måske se Matador og lave mad. Og jeg skal forbi én på Østerbro, som har et par stepsko vældig billigt til salg. Og nå ja, så burde jeg nok øve noget af det der step, bum bum!
Skal I noget hyggeligt, sjovt og spændende i den kommende weekend?

Dagens mand i sort/hvid
Alt for længe siden, vi har haft én, men i dag faldt jeg over Cary Grant, der smukkeserer sig i to spejle. Cary Grant (f. 1904, d. 1986) står for mig som en rigtig mand. Egentlig ikke min type, det er han lidt for pæn til, men dog et rigtig flot eksemplar af slagsen. Ikke sandt? Man får bare lidt lyst til at purre op i og rode hans hår, og måske lade ham grå lidt skæg, hæ!
mandag den 5. november 2012
Tap tap tap!!
Nå men, jeg var så lige til min første step-time i dag! Og med step mener jeg altså ikke den slags, hvor man går op og ned af en bænk, men den rigtige old school slags.
Det var jeg godt nok ringe til. Men ok, hvad kan man forvente efter en time (som godt nok trak ud til næsten to). Jeg kom hestende fra min normale danse, som er på V.bro. Det slutter kl. 20.15 - og step starter.... kl. 20.15. På Nørrebro. Ikke optimalt, men jeg havde sååååå meget lyst til at prøve det, ikke mindst nu, når jeg ikke havde mulighed for at gå til jazz, fordi det ligger samme tid som mit lindyhold, og jeg havde lyst til at prøve noget andet end solocharleston, hvor jeg syntes, jeg manglede lidt udfordringer. Og så er der bare generelt meget charleston i mit liv med partnercharleston m.m. Så jeg må bare farte af sted fra det ene til det andet hver mandag.
Heldigvis var det ret sjovt, selvom jeg viiiiiiirkelig ikke er nogen Fred Astaire på stepgulvet. Men også hårdt. Tror det bliver god træning for balder og lår :o) Jeg håber virkelig, at jeg kommer lidt efter det og ikke skal føle mig som en ko på glat is hver gang. Det var også bare virkelig irriterende, at jeg ikke havde ordentlige sko!! Jeg havde min alm. dansesko på, som er bløde og flade, så der kom ikke noget som helst lyd ud af dem, og så var det svært at lave de forskellige trin distinkt nok. Men jeg har sgu ikke lige 700 kroner til stepsko :-/ Slet ikke når jeg ikke en gang ved, om det er noget, jeg synes er sjovt, vil holde fast i, eller om der overhovedet kommer flere hold, når det her hold slutter til jul. Dog fandt jeg lige et par på den blå avis til 200 kroner, men de er lige en størrelse større end jeg normalt er....
Men nu er jeg godt nok bombet. Jeg er egentlig syg/sløj i dag, jeg har ondt i halsen, snotter, nyser og hoster - og er generelt bare utilpas, lidt svimmel og tung i hovedet, men dog feberfri, og jeg er ikke helt sikker på, at tre timers dans var hvad min krop trængte mest til her til aften, men jeg kunne ikke rigtig blive væk, da jeg også var væk fra begge hold i sidste uge, da jeg passede børn... Så jeg slæbte mig op fra sofaen og kom af sted, selvom det nok bliver ris til egen røv i morgen, hvor jeg skal arbejde, øve danselektier på v.bro, undervise dans på ø.bro og til sen fødselsdag. Men altså. Sådan er nogle dage vel - så kunne man bare godt undvære hals-onde og co.
God, hvor er jeg lækkersulten. Har på trods af sløjhed spist sundt nok i dag, men nok ikke fået nok grøntsager til frokost. Det er nok det, jeg kan mærke nu. Må hellere komme i seng, for nu er det allerede sent. GODNAT!
Man har vel lov at drømme :o)
torsdag den 1. november 2012
Kald mig bare en svag sjæl
Jeg har ingen penge. VIRKELIG ingen, men alligevel kunne jeg ikke modstå fristelsen til at køre over og lure på Lola Ramona-lagersalget, som jeg her til morgen opdagede skulle finde sted. Men så var de der ligesom, de sko, som jeg har sukket over i et par måneder. Til ca. halv pris. Men jeg skulle jo ikke købe noget, bare kigge lidt... Så mødte jeg en lidelsesfælle, min kærestes veninde, og hun synes også, at Lola Ramonaer er en menneskeret... Og skulle selv have sko. Så hvis vi slog os sammen, ville vi få yderligere rabet, og pludselig havde jeg købt ønskeskoene til lidt under halv pris. Fuck så, at jeg skal leve af havregrød resten af måneden, ikk???
(og ja, jeg er vældig, vældig glad for sko med farvet snude, som ligner mine dansesko)
(og ja, jeg er vældig, vældig glad for sko med farvet snude, som ligner mine dansesko)
Work in progress
Jeg er jo i gang med at sy kjole. Og har været det i en rum tid. Problemet er, at jeg er meget uselvstændig, når det kommer til syning. Heldigvis kommer Rikke troligt og hjælper mig. Men vi snakker også helt utroligt meget, så vi når ikke så fantastisk meget pr. gang, men det er ekstremt hyggeligt!
I går fik vi dog syet foer i overdelen, syet sidesømme og påsat den hvide krave. Så nu ser vidunderet altså sådan her ud:
Jeg synes selv, den bliver meget, meget smuk!!! Og ja, jeg skam fået mig en gine, hurra! Heldigvis er vi nu ovre de mest komplicerede ting som indsnit og den slags, så inden Rikke kommer næste gang, skal jeg har syet rynketråd i ærmerne, syet ærmer sammen og sat delene til nederdelen sammen. Det bliver et megavidt skørt - så fedt!
Vi har talt lidt om, at jeg skal sy et bælte, hvor bæltespændet er et anker, og brodere et lille anker på den ene side af kraven :o) Det kunne blive vældig fint. Dog tror jeg, jeg i stedet for at brodere selv, vil finde sådan et færdigbroderet, som kan sys på...

Cute på en torsdag
Nogle gangekan jeg godt ærgre mig over, at jeg ikke har brug for flere kopper og krus. Der er SÅ mange fine, men jeg klarer mig fint med min efterhånden anseelige samling af Mumikrus. Jeg har ikke plads til flere, jeg har ikke brug for flere.
Men se lige, hvad jeg så, da jeg tullede rundt i Bahne på Fisketorvet i går!!!! Cuteness med cute på!!!
De minder mig om en Disney tegnefilm, som jeg elsker. To forelskede hatte må grueligt meget igennem - til musik med The Andrew sisters. Den får du sgu lige her, for den er SÅÅÅÅ cute :o)
Men se lige, hvad jeg så, da jeg tullede rundt i Bahne på Fisketorvet i går!!!! Cuteness med cute på!!!
De fandtes også som sukkerskåle.... Men det mangler jeg heller ikke.
De minder mig om en Disney tegnefilm, som jeg elsker. To forelskede hatte må grueligt meget igennem - til musik med The Andrew sisters. Den får du sgu lige her, for den er SÅÅÅÅ cute :o)
Formindsket
Nå, men i dag gik så for alvor op for mig, at jeg rent faktisk har tabt mig. Jeg har jo været på sympatikur, men ikke rigtig fået vejet mig i over en måned. Sidst havde jeg tabt mig tre kg. Sidste weekend var jeg til bal i min nye kjole, og ham, jeg godt kan lide, tog et billede af mig, som jeg selv synes er et ret vellykket billede af mig.
I forgårs modtag jeg så en mail med nogle billeder fra et bryllup, som jeg deltog i for lidt over to år siden. Ok, jeg havde nok også tabt mig noget efter det bryllup og inden jeg startede på kur, og det ER virkelig også et uheldigt billede af mig, men alligevel...
Ha ha, jeg burde fandme have haft målt de arme for sammenligningens skyld ;o) Anyways, i morges tog jeg mig så lige sammen og vejede mig, og shit, jeg har tabt 7,8 kg siden jeg begyndte at lege kur for knap to måneder siden! Det synes jeg er ret vildt - især taget i betragtning af, at jeg ikke rigtig følger den og i øvrigt snyder pænt meget. Især med alkohol. Jeg er dog bedre til ikke at gå amok i kager, vil jeg sige til mit forsvar. Jeg siger ofte nej tak, og jeg køber ikke noget.
Derudover går det overraskende ok med at undgå kulhydrater til aftensmad, som ellers er min største udfordring. Jeg tror måske, jeg har fået kulhydrat til aftensmad 4-5 gange i den her periode, så der klapper jeg mig selv ret meget på ryggen. Min morgenmad og frokost er ret meget som den altid er, men generelt spiser jeg masser af grøntsager og protein, fx mine supper til frokost.
Dog tror jeg, der er to meget væsentlige årsager til at jeg har tabt mig:
1) Forelskelse - som gør, at jeg ligesom får nogle behov opfyldt, så jeg ikke behøver trøstespise chokolade.
2) Jeg danser mange aftener om ugen - hvor jeg ellers kan forfalde til snackeri. Så jeg får motion i stedet for kage ;o)
Ellers har jeg jo dyrket rigtig meget motion de sidste år, mere end jeg gør nu, men min teori er, at den hårde motion stresser min krop for meget, og jeg derfor ikke taber mig. Min dans nu føles ikke som træning. Jeg tænker jo ikke "nu skal jeg ud at motionere" men "juhuu, nu skal jeg ud af det sjovt med søde folk" :o)
Det kunne være fint at tabe mig 5 kg mere - men jeg har egentlig ikke rigtig tænkt mig at gøre mere for det, end jeg gør nu. Og jeg tror, jeg har nået mit limit for, hvor meget jeg kan tabe mig ved bare at være på halvkur. Og jeg orker simpelthen ikke fuldtidskur og dårlig samvittighed. Men jeg er da glad for det resultat, jeg har opnået!

onsdag den 17. oktober 2012
Hvis jeg havde penge....
...men det har jeg ikke. Men HVIS nu. Så skulle jeg have en ny kjole. Jeg har tabt mig en smule (ok, efter weekendens fråseri og gårsdagens pludselige ædeflip har jeg måske nok taget det meste på igen, haha) på det sidste, og lige nok til, at jeg synes, at alt mit tøj sidder af h... til. Stort set. Havde i går lyst til at have min kjole med skotte-hunde på, men jeg lignede en nar med den. Så jeg drømmer om nye kjoler.
Og især i kønne, klare farver til at lyse lidt op i gråvejret med. Måske denne her fra Dorothy Perkins.
Og dog. Skulle jeg få råd, så var jeg nede og tjekke, at den søde 50er-kjole, som jeg opdagede inden jeg tog til Berlin, stadig hænger i genbrugsbutikken, så det ville jo nok blive den. Ville også være genial til den Høst Måne-fest jeg skal til om halvanden uges tid.

Gadekunst på tv
I aftes sendte DR2 en dokumentar om Englands grand master indenfor street art, Banksy.
Personligt er jeg vældig fascineret af hans kunst, så jeg kan kun anbefale andre at se filmen, når den bliver genudsendt på lørdag kl. 16.10.
Pin-ups fra morgenstunden
Jeg elsker klassiske pin-up-billeder, især de tegnede, men jeg var lige ved at få kaffen i den gale hals af grin her til morgen, da jeg kom forbi denne fantastiske tumblr.
Cats that looks like pin-up girls - fantastisk.
tirsdag den 16. oktober 2012
En velsmagende weekend
Sidste weekend kom i den grad til at handle om mad for mig - og var meget lidt slankekursagtig! Jeg lagde ud fredag, hvorfra jeg desværre ingen billeder har. Jeg skulle til noget burlesque med ham, jeg godt kan lide + Rie, der desværre var blevet syg og måtte aflyse. Jeg fik hende dog overtalt til at komme til middag hos mig alligevel, så hun kunne møde ham den skønne. Jeg har stort set ingen penge for tiden (eller - faktisk ingen), så jeg holdt det rimelig low key og lavede noget kalkun, jeg fandt i fryseren, rodfrugtfritter og en skøn, skøn salat med ingefærmarinerede blommer, gedeost og salte nødder. Og til dessert lavede jeg min populære champagnecreme med lys chokolademousse og hindbær. Mums!
Dagen efter skulle jeg deltage i min første parmiddag ever! Ham, jeg godt kan lide, stod for selve middagen, hvor han lavede nedenstående kylling i tagine med nektarin, hokkaido og oliven - Uhmmmm, det smagte så skønt! Jeg selv stod for dessserten...
Jeg fik ni fine snitter ud af denne portion - så var der også lige en deler til natmad og en ekstra til ham, jeg godt kan lide, næste dag...
Kornene fra vaniljestang og 1 spsk. fuld af flormelissen mases sammen med en lille palet på bordet, såkornene skilles ad. Vaniljesukker, den resterende flormelis, stuetempereret smør, hvedemel og bagepulver æltes sammen. Tilsæt til sidst vandet og ælt dejen smidig og glat.
Dejen stilles i køleskab ½ time inden udrulning, hvorefter den kolde dej rulles ej og skæres til, så det bliver til to forholdsvis ens firkantede stykker. Bages på bagepapir 10 - 12 minutter ved 200 grader. Det er ok at strimlerne virker "halvbagte". Så afkøles de og lægges med hindbærmarmeladen. Toppen stryges herefter m. tyk glasur og drysses straks med krymmel. Udskær til "snitter" med en skarp kniv.
Voila! Vi spiste dem ret nybagte, men de blev kun bedre af at trække.
Jeg er så heldig, at jeg har en kæreste, der godt kan lide at lave mad i det hele taget - og godt kan lide at begave mig med lækker morgenmad! Og tænk, det sætter jeg stor pris på :o) Og sådan her så det ud søndag morgen, hvor han lavede brunch til mig, inden jeg susede på loppemarked og en tur hjem.
Senere på eftermiddagen vendte jeg tilbage til hans lejlighed, hvor hans forældre kom forbi medbringende gammeldags æblekage med æbler fra egen bornholmerhave - Mums!
Vi sluttede så aftenen af med klassiske hotdogs med kærestens egen ketchup og hjemmelavet agurkesalat, hvorefter vi så zombiefilm og gik tidligt i seng - en dejlig og velsmagende weekend :o)
Dagen efter skulle jeg deltage i min første parmiddag ever! Ham, jeg godt kan lide, stod for selve middagen, hvor han lavede nedenstående kylling i tagine med nektarin, hokkaido og oliven - Uhmmmm, det smagte så skønt! Jeg selv stod for dessserten...
Nogle af os (læs: os begge) ELSKER hindbærsnitter! Så det lavede jeg efter efter opskrift fra Det Søde Liv, en opskrift, jeg har brugt før og som er ekstrem nem.
- Korn fra 1 Vaniljestang
- 70 g. flormelis
- 150 g. stuetempereret smør
- 250 g. mel
- 1 tsk. bagepulver (ups, det glemte jeg sgu da... Nå, det lagde ingen mærke til)
- ½ dl. vand
Kornene fra vaniljestang og 1 spsk. fuld af flormelissen mases sammen med en lille palet på bordet, såkornene skilles ad. Vaniljesukker, den resterende flormelis, stuetempereret smør, hvedemel og bagepulver æltes sammen. Tilsæt til sidst vandet og ælt dejen smidig og glat.
Dejen stilles i køleskab ½ time inden udrulning, hvorefter den kolde dej rulles ej og skæres til, så det bliver til to forholdsvis ens firkantede stykker. Bages på bagepapir 10 - 12 minutter ved 200 grader. Det er ok at strimlerne virker "halvbagte". Så afkøles de og lægges med hindbærmarmeladen. Toppen stryges herefter m. tyk glasur og drysses straks med krymmel. Udskær til "snitter" med en skarp kniv.
Voila! Vi spiste dem ret nybagte, men de blev kun bedre af at trække.
Jeg er så heldig, at jeg har en kæreste, der godt kan lide at lave mad i det hele taget - og godt kan lide at begave mig med lækker morgenmad! Og tænk, det sætter jeg stor pris på :o) Og sådan her så det ud søndag morgen, hvor han lavede brunch til mig, inden jeg susede på loppemarked og en tur hjem.
Senere på eftermiddagen vendte jeg tilbage til hans lejlighed, hvor hans forældre kom forbi medbringende gammeldags æblekage med æbler fra egen bornholmerhave - Mums!
Vi sluttede så aftenen af med klassiske hotdogs med kærestens egen ketchup og hjemmelavet agurkesalat, hvorefter vi så zombiefilm og gik tidligt i seng - en dejlig og velsmagende weekend :o)
Min nyeste besættelse - Rachel Khoo
Jeg er lidt besat af kokken Rachel Khoo i øjeblikket. Jeg opdagede hende, da jeg så en omtale af hendes kogebog The little Paris kitchen, som for nylig er blevet udgivet på dansk. Derefter så jeg uddrag af hendes programmer - og så fandt jeg hele programmerne, som er blevet sendt p BBC2.
Hendes filosofi er at sætte fokus på, at fransk mad ikke behøver være prætentiøst og besværligt, og så er hun så fiiiiin i masser af prikkede kjoler og med det sødeste lille køkken!
... og for at det ikke skal være løgn, så spilles der det hyggeligste musik i baggrunden - ofte noget dejligt swinging jazz!
Jeg vil være Rachel Khoo! Jeg vil bo i en fin lejlighed med rustikke køkkenting i Paris og gå på markeder og købe skønne oste og lave fantastiske desserter!
Indtil videre vil jeg starte med at ønske mig hendes kogebog i julegave. Det er vel også en slags start. Og lave hendes lammestuvning.
Se hendes hjemmeside her, hvor der er uddrag af programmerne. Programmerne i deres helhed kan sagtens findes og streames.
Hendes filosofi er at sætte fokus på, at fransk mad ikke behøver være prætentiøst og besværligt, og så er hun så fiiiiin i masser af prikkede kjoler og med det sødeste lille køkken!
De solbriller har jeg også :o)
... og for at det ikke skal være løgn, så spilles der det hyggeligste musik i baggrunden - ofte noget dejligt swinging jazz!
Jeg vil være Rachel Khoo! Jeg vil bo i en fin lejlighed med rustikke køkkenting i Paris og gå på markeder og købe skønne oste og lave fantastiske desserter!
Indtil videre vil jeg starte med at ønske mig hendes kogebog i julegave. Det er vel også en slags start. Og lave hendes lammestuvning.
Se hendes hjemmeside her, hvor der er uddrag af programmerne. Programmerne i deres helhed kan sagtens findes og streames.
onsdag den 3. oktober 2012
Læsestof
Jeg kunne godt have brugt det her læs i går, da jeg lå syg med maveonde hele dagen. Ja, jeg troede sågar en kort overgang, at jeg havde blindtarmsbetændelse! I dag er det stort set overstået, og jeg har været forbi redaktionen og i min postkasse, hvor mit abonnement på Inf. var begyndt. Hurra, siger jeg bare! Selvom jeg i aften skal danse heeeeeeele aftenen, og så hjem til ham, jeg godt kan lide. Så ingen hyggelæsning til mig i aften.
Django Lassi
Da jeg var i Berlin med ham, jeg godt kan lide, havde jeg fundet en koncert, som jeg gerne ville til. Ikke at jeg kendte bandet, men det var gipsy swing, og der skulle også være en dj, der spillede swing, så vi kunne danse lidt :o)
Forinden var vi ude at spise, og jeg havde tømt min taske for unødvendigt grej, da jeg også skulle have plads til danseskoene, men da vi kom ud til Raw-området i Friedrichshain, gik det op for mig, at jeg havde glemt min lille notesbog, hvori jeg havde skrevet navnet på den club, det skulle foregå i. Ups. Men jeg var så også sikker på, at jeg ville genkende det, når jeg så det - for det var et lidt specielt navn. Så vi gik lidt rundt - og heldigvis fandt vi det.
Badehaus Szimpla hedder stedet, og bandet, vi skulle høre, hed Django Lassi.

Det var superfed musik, lige til at blive glad i låget af.
Heldigvis havde vi danset inden bandet gik på, for der var bestemt ikke plads til danseri, da de spillede - og det gik også liiiiiiiiige lidt for stærkt til os ;o)
Forsangeren spillede på violin og bassisten så ud til at hygge sig ekstremt.
Vi undrede os over, at guitaristen kunne se så cool og rolig ud, mens hans fingre gik amok på strengene.
Jeg nød koncerten i fulde drag.
Har du ikke selv lige lyst til at høre et nummer med det fede band? Det tror jeg nok, du har!
mandag den 1. oktober 2012
Dagens mand i sort/hvid
Ham Michael Fassbender er altså pæn. Både i farver og i sort/hvid. Men her får du ham helt uden kulør - som jeg bedst kan lide dem, mændene. Enjoy!
søndag den 30. september 2012
Moonrise Kingdom
Jeg var, som nævnt, i biffen og se Moonrise Kingdom med min kæreste i går, og vi var begge svært begejstrede for filmen.
Det er Wes Anderson, der har skrevet og instrueret den, og ham kender jeg fra Fantastic Mr. Fox, The royal Tenembaums og The Darjeeling Limited. Jeg havde set forfilm og læst en del om filmen inden, fordi jeg lavede en omtale af den på kultursiderne i det blad, jeg skriver for - og lige siden havde jeg glædet mig til at se den.
To børn, begge outsider-typer, forelsker sig i hinanden og løber hjemmefra. Såvidt det kan lade sig gøre på den lille ø, de bor. Resten af øen sætte på den anden ende i eftersøgning på de to unge elskende.
Filmens styrke er helt klart stemningen, æstetikken, humoren og de megakarikerede men ikke desto mindre hylesjove karakterer.
Jeg var især vild med Edward Norton som den meget dedikerede spejdertrup-fører. Men Det var også forfriskende at se Bruce Willis som kikset politimand med kærlighedsproblemer.
Tresserstemning, fin musik og romantik.
Whats not to like?
Mere handskeri
Jeg er så lige lidt forelsket i disse handsker.
Er de ikke vanvittigt fine???
Hvis du skulle have lyst til at smide 40$ efter smukke, prikkede handsker, så er det her, det skal gøres :o)
Har du i øvrigt set...
...at Forbrydelsen III er startet? Det var så lige gået min næse forbi! Jeg ser jo aldrig fjernsyn, og ingen havde lige gjort mig opmærksom på, at serien var startet sidste søndag.
Men det opdagede jeg heldigvis ved en tilfældighed, og så kunne jeg jo lige se sidste uges afsnit lige inden nr 2 startede :o)
I øvrigt er New Girl begyndt igen, ligesom Downton Abbey og How I met your mother. Og i dag starter den nye sæson af Once upon a time :o)
Så mangler jeg bare lige Girls og Mad Men!
Weekend med lidt lopperi
Det har været en skøn weekend! Fredag aften tog jeg ud til Marie og så gyser. Endelig skulle vi se The Woman in Black, som vi længe har ville se. Den er med Daniel Redcliffe aka Harry Potter, og det vil måske gøre, at nogen ikke helt kan tage den seriøst, men man skal ikke lade sig narre - den er PISSEUHYGGELIG! Men den havde så alle de værste elementer; udover totalt overload af chokeffekter, så var den fyldt til bristepunktet med spøgelsesbørn i gammeldags tøj, et hus, man ikke kan komme væk fra efter mørkets frembrud, antik og mekanisk legetøj og skygger i vinduerne! Jeg var ved at dø, og jeg var pænt glad for, at jeg skulle hjem til ham, jeg godt kan lide, bagefter - og ikke hjem til en tom lejlighed, uf!
Lørdag babysittede vi ham jeg godt kan lides nevø. Det var lidt som at lege far, mor og børn og var egentlig ret hyggeligt. Babyen udviklede dog ret hurtigt et symbiotisk forhold til mig - og gjorde manden temmelig magtesløs, da jeg på et tidspunkt tillod mig at gå på toilettet og overlade barnet til ham - der straks begyndte at græde og række ud efter mig. Barnet, altså, ikke ham ;o) Da vi havde afleveret babyen til forældrene, tog vi i biografen og så Moonlight Kingdom, som jeg længe har set frem til at se. Og den skuffede ikke, men var præcis lige så fin og sjov, som jeg havde håbet på. Lige hvad vi trængte til.
Tidligt i seng, da ham, jeg godt kan lide, skulle tidligt op og med et tog. Jeg selv legede sød kæreste og ryddede op i hans køkken og tog opvasken og redte seng, så han kunne komme hjem til en pæn lejlighed - han skal nemlig starte på nyt job i morgen - heldige asen. Bagefter afleverede jeg Berlin-nøgle og nød det fine vejr. Kl. var kun 9.15 og pludselig fik jeg en næsten ubærlig trang til loppemarkeder - og kom så lykkeligvis i tanke om, at årets sidste loppemarked på Onkel Dannys Plads skulle løbe af stablen. Så mod Vesterbro med mig.
Nu er jeg jo ikke verdens bedste til at stå tidligt op, så normalt ankommer jeg noget senere til loppemarkeder - og sikke et slaraffenland det er om morgenen!!!! Det svømmede jo næsten over af fine ting, men jeg havde kun 100 kroner med, hvilket nok var meget heldigt. Brugte dem alle, men kunne sagtens være blevet fristet yderligere.

Prikket peplumbluse i lyserød for 26 kroner og kjole til 30 kroner.
Kjolen er egentlig for 80er til min smag, MEN jeg kunne simpelthen ikke stå for farven og mønstret. Og så til 30 kroner... Jeg tror, det bliver fint, når jeg lige får et bredt bælte i taljen :o)
Derudover lykkedes det mig endelig at finde en saftevandskande!
20 kroner måtte jeg af med. Den rummer lige knap en liter, vil jeg tro.
Disneyfilm. Min niece er meget glad for Mickey Mouse, så hun skal have Mickeys magiske jul i kalendergave. De to andre er til mig selv. Jeg har længe haft skrevet Disneys klassikere på min ønskeseddel, men det er som om ingen tager det ønske seriøst... Jeg har i hvert fald aldrig fået nogen, og jeg synes også, de er for dyre. Men i dag fik jeg så Oliver & Co. og Bambi til en tier stykket. Og Bambien er endda i ubrudt indpakning :o)
Abonner på:
Opslag (Atom)