Dagen efter skulle jeg deltage i min første parmiddag ever! Ham, jeg godt kan lide, stod for selve middagen, hvor han lavede nedenstående kylling i tagine med nektarin, hokkaido og oliven - Uhmmmm, det smagte så skønt! Jeg selv stod for dessserten...
Nogle af os (læs: os begge) ELSKER hindbærsnitter! Så det lavede jeg efter efter opskrift fra Det Søde Liv, en opskrift, jeg har brugt før og som er ekstrem nem.
- Korn fra 1 Vaniljestang
- 70 g. flormelis
- 150 g. stuetempereret smør
- 250 g. mel
- 1 tsk. bagepulver (ups, det glemte jeg sgu da... Nå, det lagde ingen mærke til)
- ½ dl. vand
Kornene fra vaniljestang og 1 spsk. fuld af flormelissen mases sammen med en lille palet på bordet, såkornene skilles ad. Vaniljesukker, den resterende flormelis, stuetempereret smør, hvedemel og bagepulver æltes sammen. Tilsæt til sidst vandet og ælt dejen smidig og glat.
Dejen stilles i køleskab ½ time inden udrulning, hvorefter den kolde dej rulles ej og skæres til, så det bliver til to forholdsvis ens firkantede stykker. Bages på bagepapir 10 - 12 minutter ved 200 grader. Det er ok at strimlerne virker "halvbagte". Så afkøles de og lægges med hindbærmarmeladen. Toppen stryges herefter m. tyk glasur og drysses straks med krymmel. Udskær til "snitter" med en skarp kniv.
Voila! Vi spiste dem ret nybagte, men de blev kun bedre af at trække.
Jeg er så heldig, at jeg har en kæreste, der godt kan lide at lave mad i det hele taget - og godt kan lide at begave mig med lækker morgenmad! Og tænk, det sætter jeg stor pris på :o) Og sådan her så det ud søndag morgen, hvor han lavede brunch til mig, inden jeg susede på loppemarked og en tur hjem.
Senere på eftermiddagen vendte jeg tilbage til hans lejlighed, hvor hans forældre kom forbi medbringende gammeldags æblekage med æbler fra egen bornholmerhave - Mums!
Vi sluttede så aftenen af med klassiske hotdogs med kærestens egen ketchup og hjemmelavet agurkesalat, hvorefter vi så zombiefilm og gik tidligt i seng - en dejlig og velsmagende weekend :o)
Århårh, hvor ser det godt ud! Kunne spise det hele, særligt hindbærsnitterne!
SvarSlet- Anne
Mmmmm, jeg kan også kun anbefale, at du bager dem STRAKS! Det er så nemt - og vil være så yndigt på musselmalet!
Slet