Jeg har været meget nervøs. Til trods for at jeg godt, at det hele altid er noget, jeg får opbygget i min hjerne, og jeg i virkeligheden har en høj smertetærskel. Men jeg er nu en gang 1. Hysterisk 2. Hypokonder, og 3. Vildt bange for nåle og er før besvimet ved blodprøver.
Lagde ud med at glemme mine papirer hos kæresten og dermed ikke have den eksakte adresse. Så jeg kunne naturligvis ikke finde det, men rendt forvildet rundt og ledte efter et skilt og en afdeling, der kunne lyde logisk. Da jeg endelig fandt det, var jeg et kvarter forsinket. Og så gik det løs.
Første blodprøve var lidt hård, men så gik jeg nærmest ind i en trancelignende tilstand af ren apati, og siden har de nærmest kunne gøre ved mig, som de ville. Men jeg er ligesom også mødt op fastende og mangler VIRKELIG min kaffe!!!
"Det her gør nok lidt ondt", sagde lægen, da hun skulle suge noget af min lårmuskrl ud.
Jeg snøvlede: "næ... Jeg kan slet ikke mærke noget".
"Det lyder godt - men jeg tror du kan mørke lidt nu så".
"Næ.....".
Faktisk har det værste indtil videre været at drikke 2,5 dl sukkervand. Har stadig kvalme. Har derudover fået verdens mindste fedtsugning på maven, fået tre blodprøver, og nu ligger jeg og venter på på den sidste, som er en del af sukkerbelastningstesten og først skal tages om en time. Derefter skal jeg scannes og have målt blodtryk. Vægt og bmi.
Jeg er virkelig træt og sulten! Tror jeg tager en lur.
Det lyder spændende :)
SvarSletHerregud, jeg døde næsten ved ordene om at suge muskel ud.
SvarSletGodt klaret frøken, jeg synes du er mega sej!