Nå, men i dag gik så for alvor op for mig, at jeg rent faktisk har tabt mig. Jeg har jo været på sympatikur, men ikke rigtig fået vejet mig i over en måned. Sidst havde jeg tabt mig tre kg. Sidste weekend var jeg til bal i min nye kjole, og ham, jeg godt kan lide, tog et billede af mig, som jeg selv synes er et ret vellykket billede af mig.
I forgårs modtag jeg så en mail med nogle billeder fra et bryllup, som jeg deltog i for lidt over to år siden. Ok, jeg havde nok også tabt mig noget efter det bryllup og inden jeg startede på kur, og det ER virkelig også et uheldigt billede af mig, men alligevel...
Ha ha, jeg burde fandme have haft målt de arme for sammenligningens skyld ;o) Anyways, i morges tog jeg mig så lige sammen og vejede mig, og shit, jeg har tabt 7,8 kg siden jeg begyndte at lege kur for knap to måneder siden! Det synes jeg er ret vildt - især taget i betragtning af, at jeg ikke rigtig følger den og i øvrigt snyder pænt meget. Især med alkohol. Jeg er dog bedre til ikke at gå amok i kager, vil jeg sige til mit forsvar. Jeg siger ofte nej tak, og jeg køber ikke noget.
Derudover går det overraskende ok med at undgå kulhydrater til aftensmad, som ellers er min største udfordring. Jeg tror måske, jeg har fået kulhydrat til aftensmad 4-5 gange i den her periode, så der klapper jeg mig selv ret meget på ryggen. Min morgenmad og frokost er ret meget som den altid er, men generelt spiser jeg masser af grøntsager og protein, fx mine supper til frokost.
Dog tror jeg, der er to meget væsentlige årsager til at jeg har tabt mig:
1) Forelskelse - som gør, at jeg ligesom får nogle behov opfyldt, så jeg ikke behøver trøstespise chokolade.
2) Jeg danser mange aftener om ugen - hvor jeg ellers kan forfalde til snackeri. Så jeg får motion i stedet for kage ;o)
Ellers har jeg jo dyrket rigtig meget motion de sidste år, mere end jeg gør nu, men min teori er, at den hårde motion stresser min krop for meget, og jeg derfor ikke taber mig. Min dans nu føles ikke som træning. Jeg tænker jo ikke "nu skal jeg ud at motionere" men "juhuu, nu skal jeg ud af det sjovt med søde folk" :o)
Det kunne være fint at tabe mig 5 kg mere - men jeg har egentlig ikke rigtig tænkt mig at gøre mere for det, end jeg gør nu. Og jeg tror, jeg har nået mit limit for, hvor meget jeg kan tabe mig ved bare at være på halvkur. Og jeg orker simpelthen ikke fuldtidskur og dårlig samvittighed. Men jeg er da glad for det resultat, jeg har opnået!
Piiiift!! Kæft hvor ser du godt ud og fannerme flot med vægttabet!
SvarSletTusind tak :o)
SletDu ser nemlig godt ud, Nat! Og ja, billeder er altid en god ting til at måle fremgang :-) Tror også du har ret i, at motion der er sjovt bare er bedre for kroppen end tvangsmotion. Det er nemmere at komme afsted og man er glad, imens det foregår. Og måske også bagefter.
SvarSlet