fredag den 27. juli 2012

Hurra-agtig

I onsdag købte jeg nye dansesko, hurra! Jeg glæder mig til at tage dem i brug, men det bliver først på mandag, tror jeg, for der er vist ikke noget social dans andet end lørdag, og der har jeg en anden aftale. I det hele taget har det været en lidt sløv danseuge for mig, da jeg mandag valgte det fra til fordel for at klappe en syg mand på hovedet, tirsdag var jeg ude at danse, men fik ikke danset så meget igen, da en ikke-dansende veninde kom og hang ud med mig. Og onsdag havde jeg også lavet en anden venindeaftale, før jeg fandt ud af, at der var dans. I går var der ikke noget, ej heller i dag. Do dansede jeg lidt i går, da jeg var med en af mine danselærere ude at køre med den fine højtalervogn og danse i KBHs gader - smaddersjovt.
Jeg kan mærke, at jeg i denne uge har haft behov for at dyrke nogle venskaber og se andre mennesker end dansefolk. Men på mandag skal skoene indvies, hurra!!!

I dag har jeg været semitidligt oppe for at skrive ansøgninger og vaske sengetøj, og snart cykler jeg ind til byen og mødes med Linda, som jeg ikke har set længe. Derefter skal jeg mødes kort med en anden veninde for at aflevere nogle ting, og så lidt tosomhed i aften. Weekenden bliver vældig familieagtig - først Cirkus Summarum med min niece, søster og hendes kæreste, inden jeg så skal i Tivoli med mine to kusiner og den enes to døtre, halleluja! Og så skal jeg drikke øl med gymnasiepigerne, hurra!! Håber på at finde noget loppemarked på søndag og satser virkelig på ikke at have tømmermænd!

God solskinsfredag :o)
(ok, jeg kan lige se, at jeg vældig hurra- og udråbsagtig i dette indlæg, men jeg ER altså så glad :o))

5 kommentarer:

  1. Glæde skal vi ikke kimse af. Vi trænger til den, så lad os bare svælge i den.

    Sko ser pæææne ud!

    Hvorfor har jeg og aldrig tid til at stoppe, når vi vinker til hinanden på gaden. Tsk tsk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg svælger virkelig i glæde for tiden :o)
      Tak, ja, skoene er så fine, og umiddelbart drejer man rigtig fint med dem!
      Hæ ja, jeg bebrejder dig ikke det manglende standseri i tirsdags. stod jo også selv og ævlede i telefon. Men NU må vi snart tage den øl!

      Slet
  2. Hvad er det egentlig for noget dans, du går til, Nat? Det er fedt, man kan se, det fylder så meget og du er så glad for det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er forskelligt swingdans :o) Jeg har gået til solo og partnercharleston, men det man danser ude til de sociale arrangementer er lindy hop - det har jeg ikke gået rigtigt til endnu (andet end lidt workshops og små-introer), men har lært lidt af venner, så jeg kan danse med. Men jeg glæder mig til at starte rigtigt om en uges tid :o) fik også lige en svingom i går, da jeg var i tivoli - havde for en sikkerheds skyld dansesko med i tasken og kom forbi big bandet, hvor nogle af dansefolket var i fuld sving med danseriet - så kunne man jo lige tage en enkelt dans inden man skulle vvidere på bar, wuhuu! :o)

      Slet
    2. Fedt, at du havde sko med! Dejligt at se, hvor glad man blir af dans! :)

      Slet