onsdag den 25. juli 2012

Endelig!

Endelig blev det sommer! Shit, hvor er det bare skønt. Og mage til fin sommerdag skal man lede længe efter :o)

Jeg havde fri i dag og ville egentlig starte dagen med yoga, men da jeg så, det ikke var min sædvanlige instruktør, der havde timen, blev jeg doven og gad ikke stå op. Blev så liggende i min seng til 9.30, drak en masse kaffe og ordnede nogle pengeting. Og så blev der købt billetter til Berlin sammen med ham, jeg godt kan lide :o) Jeg tror, det bliver verdens sjoveste og hyggeligste tur!

Da det var på plads, cyklede jeg ind til byen og købte lyse strømpebukser og nye dansesko, hvorefter jeg mødtes i park med ham, jeg godt kan lide. Bare lige lidt hygge i solen. Var rart at se ham. Selvom jeg ser ham tit og ofte. Og så skulle jeg klippes - men bare lige spidser, så det kan slet ikke ses. Det er jeg meget tilfreds med, for lige nu er jeg glad for lidt længde. Er mange år siden, jeg sidste havde så langt hår.


Da mine spidser var blevet studsede, cyklede jeg hurtigt hjem, hvorefter Birgitte dukkede op, så vi kunne køre på stranden. Vi var der først ved 18-tiden, så stranden var ikke længere et fluepapir, og varmen var til at holde ud. Og vi var i vandet! Jeg havde lidt frygtet det, men troede at B var sådan én, der kaster sig i bølgerne. Det viste sig, at jeg var langt mere frygtløs end hun - vandet var skønt!!! Koldt, men skønt, og da jeg først var under, vænnede jeg mig ret hurtigt til det og var slet ikke til at drive op igen. Jeg ELSKER at være i vandet.

Det har i sandhed været en smuk og skøn dag - flere af dem, tak! I morgen står den på job og yoga. Og så ved jeg ikke hvad... Havde oprindeligt en aftale med Nanna, men den er aflyst. Og der er vist ikke noget dans i morgen... Nu vil jeg læse - so long!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar