torsdag den 20. september 2012

Træthed

Jeg kunne så ikke lige sove i nat. Derfor føler jeg mig i dag sådan her:

Har overlevet arbejdsdagen, og senere skal jeg til koncert med Nikolaj Nørlund i DRs koncertsal - en koncert, jeg har set frem til længe. Men lige nu frygter jeg at komme til at gøre som katten.
 
I går aftes var jeg til noget fotografering med job. Dvs. vi skulle have taget nye billeder til blade. Både gruppebilleder og enkeltbilleder. Jeg kunne så ikke komme om dagen sammen med de andre, fordi jeg passede barn fra 8 til 17.30 - og derfor er jeg ikke med på gruppebillederne, men skal klippes ind. Jeg havde fået at vide, at jeg skulle tage to outfits med - neutrale. Vi havde helt klart tolket ordet neutral forskelligt, mig og resten af redaktionen. De havde alle sort på - og jeg havde to outfits med som ikke var spraglede. Så jeg passer ligesom ikke sammen med de andre på billedet. Men det var supersjovt at lave billederne - især da layouter og jeg skulle lave et billede af os sammen til at klippe sammen med et billede af de tre andre. Jeg tre andre lignede et 90er boyband (med piger), så jeg havde en bestemt ide om, hvordan layouter og jeg kunne stå for at passe ind. Men da billederne blev taget, lignede vi værterne fra Station2 eller sådan noget.  Ok, vi havde nået at pimpe en flaske vin, men det så sjovt ud, at jeg næsten døde af grin. Nogle af mine billeder blev meget fine, men desværre mest dem der ikke kunne bruges, fordi jeg kigger væk. Sikkert også derfor, jeg kunne lide billederne. Men jeg glæder mig til at se dem, og jeg har fået lov til at bruge dem, som ikke skal bruges i bladet.

Fandt i øvrigt en kjole som jeg MÅÅÅÅÅ eje. Så fin og yndig, og lidt dyr. Men ejg har ingen penge, så indtil videre bliver den hængende.

I morgen eftermiddag smutter ham, jeg godt kan lide, og jeg til Berlin :o) SKØNT.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv