mandag den 27. april 2009

Desillusioneret.

"...Du er vildt sød og sjov, men der manglede ligesom noget".
"....sad med fornemmelsen af at vi kunne blive verdens bedste venner".
Og så vil han ud og høre musik med mig.

Men det får man jo ikke elskov, kysseri, romantik, beruselse og forelskelse ud af.

Rend mig i røven.
Jeg bruger hver eneste dag på at overbevise mig selv om at der ikke er noget forkert ved mig. Men føler mig altså rimelig amputeret, når jeg konstant får at vide, at jeg mangler noget.
Indsendt af kl.

4 kommentarer:

  1. Ida28. april 2009 kl. 14.57

    Så må du tage ud og høre musik med ham, og langsomt overbevise ham om, at du er hans livs femme fatale. :-) Slaget er ikke slået endnu!

    SvarSlet
  2. Anonym28. april 2009 kl. 15.18

    Åh hvor jeg kender det, det sker næsten altid også for mig - i hvetfald når jeg er interesseret i dem.

    Men jeg synes da bestemt også du skal ud og høre musik med ham.

    SvarSlet
  3. Natascha28. april 2009 kl. 15.45

    Næ, jeg gider ikke høre musik med ham. Jeg har nok venner som jeg kan høre musik med. Og jeg ved jo heller ikke om jeg vil have ham. Jeg kender ham jo ikke - kunne bare godt lide ham og synes, vi havde det sjovt sammen, og var nysgerrig efter om det var noget, der kunne blive til mere. Men hvis han allerede afskriver mig som kæreste efter første date, så kan det også bare være lige meget. Det er ham der går glip af guld.
    Men er nogle håbløse romantikere, der tror på kærlighed ved første blik. Det er barnligt og urealistisk. Det gider jeg ikke stå model til. Så kan han sejle sin egen sø med sine trætte øjne og grimme sko.

    SvarSlet
  4. Rie28. april 2009 kl. 16.08

    Jamen altså hvis han alligevel har grimme sko så er der jo ik noget at komme efter!

    SvarSlet

Abonner på: Kommentarer til indlægget (Atom)

Blog-arkiv