Jeg hygger mig i disse dage - men nu ser det ud til at jeg er ved at blive syg! Det er bare ikke i orden, når man skal til Madrid om en uge!!
Jeg har været en bad blogger og ikke skrevet særligt meget de sidste dag... Det skal jeg holde op med at være.
Onsdag fik jeg gymnasiepigerne til middag. Trine, Maria og Birgitte. Jeg lavede en pastaret med fuldkornspasta, spinat og chorixo, uhm, efterfulgt af Oreos Cheesecake, der godt nok ikke imponerede mig synderligt... Den laver jeg nok ikke igen.
Torsdag var jeg på job i vuggeren - om aftenen mødtes jeg med Maria på Charlies Ølbar inden vi skulle spise på Allo Allo, en af Madklubbens restaranter, hvor der i denne uge var et specialtilbud, som jeg havde fået skaffet os bord til... Halv pris på hele kortet. Det var SÅ lækkert! Jeg valgte deres Menu De Jour, hvor valget stod mellem to retter af hver kategori. jeg var lidt i tvivl pga. forretterne, der ikke tiltalte mig vildt meget, en suppe eller snegle... Jeg overvejede at tage sneglene, bare for at få dem smagt, men jeg var ikke lige i humør til det, så suppe blev det. OG den var fantastisk!!! Den var så kraftfuld i smagen og lækker. Nam nam. Derefter fik jeg lam og kartoffelmos, og lammet var så mørt at det nærmest faldt fra benet. Desserten var ikke så spændende. Jeg skulle have haft Creme Brulee, men de var løbet tør, så i stedet fik jeg noget kage i vaniljecreme. Det gjorde Maria også... Hun valgte a la carte og fik muslinger til forret og en slags gryderet med bønner, bacon, pølse og and til hovedret. Vi drak også en rød- og hvidvin til maden. I alt kom jeg til at betale 225 kr. For tre retter og en halv rød og en halv hvidvin. Voila! Det sted kan anbefales.
Efter middagen tog vi en smut på Mojos for at få en godnatøl. Her spillede tilfældigvis en af min brors gamle venner, Jens. Maria fik hurtigt nok af røgen og tog hjem, mens jeg ville blive lidt og høre Jens spille. Jeg blev dog kun meget meget kort, da en gammel, irriterende nordmand ved navn Tore lagde lidt for kraftigt an på mig. Da han begyndte at nusse mig på ryggen, tog jeg flugten!!!
Fredag vågnede jeg med tømmermænd!!! Jeg var meget skuffet, for SÅ meget drak jeg ikke! Tog til frisøren og blev klippet af Robert, der godt kan være liiiiidt hårdhændet. Men jeg blev glad for resultatet! Mere og tungere pandehår. Det skal gro længere, og så være lidt tresseragtigt.
Derefter gik jeg rundt og ventede på at skulle til psyk. Var en smut i Fona og købe koncertbilletter til mig og Maria. Til SHE & HIM d. 1. maj. She & Him er Zooey Deschanels lille popduo - jeg glæder mig så meget, jeg tror det bliver så fint, og så er det på Loppen, som jo er et lille sted. Jeg hader store koncerter, de giver næsten ingen mening for mig.
Så brugte jeg eftermiddagen på at sove lidt inden jeg skulle på café med Louise, der havde udgangstilladelse fra sin baby! Det var superhyggeligt.
Og nu har jeg det så ca. ad helvede til. Ondt i min stakkels hals. Men jeg skal til Annes fødselsdag i aften og jeg har glædet mig. Vi har købt en vældig fin gave til hende... Men jeg skal ikke drikke for meget. Har lavet et lille projekt med mig selv, hvor jeg skal holde op med at drikke alkohol. Så planen er: tre glas vin. Punktum!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Blog-arkiv
-
▼
2010
(629)
-
▼
februar
(36)
- Prinsesse
- Søndagstur og loppemarked
- Ole Lukøje???
- SOS
- Hej hej vinter - tak for denne gang - skrid nu!
- La la la latinmix!
- Var du ikke os' forelsket i ham?
- Tilbage til min barndom - og til firserne
- :o(
- Things I want from Topshop!!
- Orla Kielys Autumn/Winter 2010
- Stille søndag i mit stille liv :o)
- Mere sailor
- Jamen altså!!!
- Moderne negle....
- En kanin på fingeren
- Kaninus
- MADRID
- Kære dagbog.....
- Paris when it sizzles
- Viva Madrid
- Godmorgen!
- Kan du gætte hvem jeg er ...?
- Tømmerfri
- Søndag
- Who wants....
- Booty Sms
- Hyggedage
- Shopping
- Erkendelse
- Doppelgänger
- Godt Nyt!
- Lørdagshygge
- Loppemarked på Østerbro
- Marie på besøg
- HEJ februar!
-
▼
februar
(36)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar