onsdag den 7. august 2013

Syaften

I går var jeg for en gangs skyld hjemme ved mig selv. Det er jeg ellers sjældent nu om dage, måske en gang om ugen. Men jeg skulle have Emma på besøg, og vi skulle sy. Jeg havde håbet på at få nået en masse, men dag jeg også liiiiige havde ambitioner om at vaske mit og kærestens tøj inden forestående Berlin-tur OG bage en fantastisk kage til mine kolleger, gik der lidt... ged i det hele. Ja, jeg formåede lige at ødelægge 400 gram smør og 400 gram hvid chokolade. Flot!  Tal om at være dårlig til multitasking. Nå. Jeg fik improviseret nogle helt hædelige muffins, så mine kolleger bliver ikke snydt i dag.

Af syprojekter fik jeg lavet juniorsengesættet til min niece færdigt og repareret 3 vintagekjoler, der trængte til lidt kærlighed. Til gengæld nåede jeg ikke at sy mine to for store kjoler ind. Den ene er helt ny, købt på nettet, men lige et par cm for bred. Rigtig fin, men for stor. Og jeg orker ikke at bøvle med tilbagesending og betale 1000 x porto for at få den rigtige størrelse. Heldigvis er det en efterårskjole, så det haster ikke med at få den i brug. Jeg har tilsyneladende ikke vænnet mig til at have tabt mig, for jeg bliver jo ved med at købe kjoler på nettet for store. Det arbejder jeg på. Eller. Egentlig arbejder jeg på at holde op med købe kjoler i så stor stil, hihi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar