En uge er gået, suset, løbet... Jeg er hjemme fra en smuk og dejlig uge i Paris med ham, jeg allerbedst kan lide. Vi har hygget, gået rundt, spist og nydt livet i det franske. Her er lidt af, hvad vi oplevede.
Jeg var meget overrasket over, hvor fed, jeg syntes Eiffeltårnet var. Jeg så det, da jeg var barn, og jeg kørte forbi det, da jeg var en smut i Paris sidste januar. Men aldrig rigtig tænkt så meget over det. Men jeg var helt vildt med det - synes det er så smukt, ikke mindst sat op imod kontrasten med udsprungne blomster. Optur over Tour!
Kaffe drak vi en del af. Gående rundt eller siddende på cafeer. Vejret var fint, men temmelig koldt de fleste dage. Dog havde vi omkring 14 grader et par af dagene, og så var det varmt med vinterfrakke. Heldigvis havde jeg også en forårsjakke med...
På trods af at jeg kun har været meget lidt i Paris, har jeg en yndlingsrestaurant. Den hedder La Mandigotte og ligger i Rue Lepic i Montmartre, sådan lidt bagved. (På samme gade ligger Les Deux Moulins, Amelie-cafeen). Her finder man ingen grimme sodanvandsbeholdere, men her er rigtig pænt. Og nogle gange ligger ejernes hund og følger med i, hvad der sker. Der serveres tradiotionel fransk mad, og priserne er meget, meget rimelige. Jeg opdagede restauranten sidst jeg var her, og vi spiste her to gange i denne omgang. Første gang fik jeg bøf (stegt til perfektion) og min kæreste fik kanin. Jeg havde ikke smagt kanin før, men blev ret hooked, da jeg smagte hans. Vi fik begge creme brulée til dessert og drak en pot lækker vin, og prisen løb ikke op i mere end 50 euro, vistnok lidt mindre.
Anden gang vi var der skulle jeg have kanin til hovedret. Til forret delte vi en fois gras med figenkompot og snegle. Yes, mit første bekendskab med snegle! Jeg var lidt nervøs, men fordi det var på La Mandigotte følte jeg, at jeg var i trygge hænder. Og jeg kunne godt lide det! Mest af alt smagte og føltes det som ristede svampe... Så nu har jeg prøvet det, og det er jeg glad for. Men jeg er lidt ked af, at jeg ikke kan fortælle det til min far... Det ville han have sat pris på.
Heldige som vi var, fandt der en jazzfestival sted, mens vi var i Paris. Så vi tog til en af festerne og fik danset. Dog blev jeg pænt knotten, da en pige trådte ned i min ene fod med sin stillethæl. Avs! Det burde forbydes at danse med høje hæle. Særdeles i proppede lokaler med livemusik. Fik blåt mærke og var lidt hæmmet resten af aftenen...
Paris ER romantisk. Og vi var på Pont du Arts og hænge en hængelås op med vores initialer, hvorefter vi smed nøglerne i Seinen. Hæ hæ, muligvis lidt plat, men meget romantisk, og et par dage efter var vi tilbage og finde den igen, fordi min kæreste ville fotografere den med sit gode kamera. Det var næsten endnu mere romantsik at genfinde den, og vi glæder os til at komme tilbage om nogle år og se om den stadig hænger der. Hvis broen ikke er brast sammen under vægten af alle låsene!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar