fredag den 24. juni 2011

Køkkenkaos!

Nu sidder jeg så og venter på blikkenslageren. Sagen er den, at min vask stoppede til den anden morgen, da jeg lige netop var på vej ud af døren. Jeg besluttede mig for liiiige at skille det ene rør ad, så vandet kunne komme ud - og så se på det senere. Men det skulle jeg nok ikke have gjort, for pludselig stod jeg med tre rør og en masse vand. Og jeg måtte jo bare løbe af sted ud ad døren. Nå. Da jeg kom hjem om eftermiddagen prøve jeg møjsommeligt på at samle al min tålmodighed og sætte rørene sammen igen. Og det lykkedes! NÆSTEN. Undtagen det sidste. Der bliver ved med at komme vand ud - jeg tror, det er fordi faldstammen er fuldstændig proppet til. lækkert. Og det er rimelig træls og svært at udføre en opvask, når vandet fosser ud på gulvet. Og jeg havde ligesom gæster til middag i går og skal have det igen i dag. SUK.

Men blikkenslageren har nu lovet at komme og redde mig..... Lige nu ser der sådan her ud i mit køkkenskab:
Desværre løbet vandet ikke rigtig ned i baljen. Mere udenom og ud på gulvet.


Ja, og så er det jo sådan at jeg for første gang vil bruge den stegeso som jeg fik i julegave forrige år... Men den skal ligge i vand i nogle timer inden brug, og da jeg jo ikke har en køkkenvask, så har jeg måtte bade den i en balje ude i bruseren. Smukt. GLÆDER mig til at det her kaos er overstået.

Nå, jeg må hellere finde Roskildeting frem, mens jeg venter...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Blog-arkiv