lørdag den 30. april 2011

Genopstået

... Og pludselig var der gået en milliard år, hvor jeg ikke havde blogget. Det er jeg ked af. Jeg ved ikke... Min selvtillid er ikke på sit højeste i øjeblikket, og jeg tror, det har noget med det, at gøre. At jeg føler, at alt, jeg rører ved, bliver til skidt. Så jeg lod være.

Men nu vil jeg tilbage :o) Og vi starter med et morgenmadsbillede. Ingen hemmelighed, at for mig er morgenmad det bedste måltid. ikke mindst, når vejret er fint udenfor og man har tid til kaffe og at lave noget lækkert. Her omelet med svampe og høvlet parmesan, svitsede asparges med Maldon flagesalt og et skvæt lime, en tomat, en halv grape og dejlig kaffe, ahhhh...

Jeg har haft hovedpine de sidste dage, så jeg har ikke drukket kaffe - skønt at have sin morgenkaffe tilbage :o)

Om et øjeblik skal jeg til dans og så skal jeg hjem og gøre mig klar. Jeg har tænkt mig at smutte til loppemarked på Jægersborggade inden jeg skal til Vesterbro og forberede aftenen, hvor min lydproduktion skal afspilles - jeg er et rystende nervevrag over det, og det har gjort mig i skidt humør de sidste par dage. Det er bare SLET ikke blevet som det skulle, og jeg har været nødt til at lægge nogle pædagogiske speaks ind for at binde det lidt sammen, da jeg mistede min vinkel og røde tråd. Og jeg kan SLET ikke holde min egen stemme ud for tiden. Jeg plejer virkelig ikke at have noget problem med den, jeg er vant til den, men jeg er nok ude af træning. For det første lyder jeg mærkelig... Hæs og træt og oplæst. For det andet generer det mig, at jeg kan høre, at det ikke er studielyd, men optaget i min stue. Jeg ved ikke om det er noget andre bemærker, men det gør jeg!!!! Det lyder uprofessionelt. Øv. Så måske dør jeg af skam og graver mig ned efter i aften.

Ønsk mig held og lykke!

3 kommentarer:

  1. Hey, Nat! Dejligt at du er tilbage! Jeg er sikker på at det går fint i aften, lyder jo til at du har arbejdet hårdt på den lydproduktion, og du har gjort det bedste du kunne.
    Hovedpinene skal nok være helt væk når det hele er overstået i aften!
    Din morgenmad ser så lækker ud!

    Og man skal jo blogge når man har lyst, vi hænger jo på, når du dukker op, det er jo det smarte!

    SvarSlet
  2. Hurra, hvor er det skønt at du er 'genopstået' (:
    Held & lykke i aften!

    - Kit

    SvarSlet
  3. Tak Kit og Fasterfis! Det er dejligt at være tilbage! Hurra!

    SvarSlet