lørdag den 12. marts 2011

Lørdagstur

I dag stod jeg op klokken 7, hyggede mig med kaffe og yndlingsmorgenmad bestående af ristede svampe m. artiskokhjerter og en skive hjemmebagt rugbrød - og hørte radio, hvorefter jeg cyklede ud og dansede en time. Jeg følte mig meget rastløs i løbet af morgenen og havde allerede inden jeg tog af sted planlagt, at jeg ville gå en lang tur bagefter og få noget luft og natur ind i min tilværelse.... Det var riiiiiigtig rart og jeg tror på at foråret er i gang<3







Jeg er især glad for de tre første billeder. Jeg elsker at tage billeder af en detalje (fx tøjklemmerne), så den kommer i forgrunden og baggrunden bliver sløret. Og så synes jeg at den hinduistiske figur er fed midt i det lidt rå landskab. Og det tredje billede synes jeg er fedt, fordi man kan se bevægelsen i det - og ikke mindst farverne!

Da jeg kom hjem efter et par timer bagte jeg knækbrød og lavede mig en stærk smoothie med masser af ingefær og lime - og så har jeg ellers stenet resten af dagen - til min store ærgrelse. Øv. Men jeg går tit kold om eftermiddagen. Det er sandsynligvis fordi jeg insisterer på at stå op kl.7 i øjeblikket - men aldrig kan gå i seng om aftenen, så jeg får nok søvn, fordi jeg er natteravn af natur. Nu har jeg prøvet på at kvikke mig selv op med en dejlig kaffe og et ekstra bad - om ikke så længe kommer Dorthe til fiskelasagne og film. Jeg har en Hitchcock som jeg tog med hjem fra biblioteket den anden dag :oD

Hav en dejlig aften!

Fødselsdagsfesten - 15 favoritbilleder!

Til festen i lørdags tog jeg grotesk mange billeder. Det tog hundrede år bare at lægge dem ind på computeren, sortere dem og redigere. Og til sidst lå de klar - men der er stadig mange! Her har jeg valgt min femten favoritter :o)














fredag den 11. marts 2011

Går og ser på vindu'r!


Til de Amagerinteresseredes information, så har jeg netop blogget fine billeder på amager am see :o)

Doping


Marie mindede mig lige om at min tandlæge-doping-oplevelse mindede lidt om David af the Dentists. Og JA! Faktisk lidt. Is this real life?

Av min tand

Hvis en rodbehandling går ud på at slå tanden helt ihjel, HVORFOR har jeg så så ondt?

Fik lavet første del af rodbehandlingen i går, og det var overvejende en god oplevelse. Ikke mindst pga den lille beroligende pille, som tandlægen havde udleveret til mig i forvejen grundet voldsom tandlægeangst. Jeg siger jer - to af dem og man kunne have date-raped mig. Jeg var helt væk! Da den skulle tages en time inden behandlingen, tog jeg den lige inden jeg skulle ud af døren.

Allerede på vej ned af trappen kunne jeg mærke det snurre i benene. Da jeg stod og ventede på metro begyndte jeg at få sådan en uvirkelighedsfølelse, hvor tingene ikke helt fulgte med mit syn. På Nørreport station mødtes jeg med Maria, da pilleindtaget krævede at man havde en person til at følge sig frem og tilbage. Det forstår jeg egentlig godt, for jeg kan stort set ikke huske resten af turen derhen. I venteværelset faldt jeg i søvn, hvorefter jeg blev vækket og fulgt ind i tandlægestolen. Det føltes lidt som om behandlingen varede i et kvarters tid, men i følge Maria tog det 40 minutter. Jeg kan stort set ikke huske noget af det.

Da Maria og jeg bagefter tog bussen, følte jeg mig ok tilpas, så jeg sagde, at hun ikke behøvede at følge mig helt hjem - men jeg kan faktisk ikke huske resten af busturen... Men hjem kom mig og jeg fik talt i telefon med nogle folk og redigeret billeder - kom jeg i tanke om senere. Men selve telefonsamtalerne og situationen hvor jeg redigerer billeder, husker jeg ikke rigtig... Jeg tror dog ikke at jeg har virket underlig i telefonsamtalerne. Bagefter faldt jeg i søvn og sov i næsten tre timer før jeg vågnede lige tidsnok til at komme til træning - hvor jeg dog havde lidt svært ved at geare mig helt op til dans.

Det var en MEGET beroligende pille. Jeg tror, nogen ville have kunne springe den største nytårsraket ved siden af mig uden at jeg ville have reageret nævneværdigt - jeg har seriøst aldrig været så skæv i mit liv!

Nå, men bortset fra det, så er der dårlige nyheder. Størstedelen af pengene som jeg skulle bruge til behandlingen er røget i vasken. Jeg skulle have malet en venindes lejlighed men fordi hun har fået et stort skattesmæk har hun alligevel ikke råd til at betale mig. Så nu står jeg akut og desperat og mangler 3000 kroner... SÅ SIG TIL hvis du kender nogen som kan bruge en helt utroligt erfaren barnepige, serveringsdame, har noget som de skal have skrevet eller andet.... Jeg vil gøre stort set alt for penge lige nu...

Senere på aftenen i går var Stine, Dorthe og jeg til noget skønhedsarrangement i Magasin. Først var det helvede på jord med en milliard damer rundsave på albuerne der hestede rundt efter gratis goodiebags, og jeg ønskede virkningen fra den beroligende pille tilbage. HELDIGVIS var der gratis cava og drinks fra Martini, der har fået en helt FANTASTISK ny drik - med tranebær og krydderier. Dem serverede de med masser af is, limeskiver og toppet med tranebærsaft og jeg var VILD med dem. MUMS! Kan KLART anbefales. så jeg fik pimpet ret så mange drinks, hvilket jeg syntes jeg havde ret til i min pengefrustration.

Der er faktisk også andre gode nyheder. Da min sidste praktikplads røg i vasken efter to måneder bureaukratis papir-tovtrækkeri var jeg rimelig nedslået, men det ser ud til at en tilfældig kommentar til festen i lørdags har affødt en praktikstilling til mig på et magasin. Og man må sige at tingene går noget hurtigere dér, for jeg skal hen og hente papirer hos dem i dag. NICE! Og med start 4. april. DET bliver sjovt.

Derudover skal jeg producere en 10 minutters podcast til Forskningens Døgn, og jeg har den FEDESTE idé! Det bliver også sjovt!

Åh, men i dag har jeg ondt i tanden. Mærkelig nok. Dagen står på træning, frokost på praktiksted og ansøgningsskrivning/retning af speciale for veninde/forberedelse af podcastproduktion på café med Maria. Og X faktor!

onsdag den 9. marts 2011

Fødselsdagsgaver!

Jeg fik såååååååå mange fine og fantastiske gaver til min fødselsdagsfest den anden dag, at de fortjener et indlæg og at blive vist frem :o) Man må sige, at mine venner kender mig godt, for de havde fundet helt fantastiske ting!

Af Anne, Rie, Ditte og Lilian fik jeg denne her kaninlampe, som jeg har ønsket mig i årevis! Den er nu kommet hen på sin tiltænkte plads på chatollet, hvor den stod og lyste så fint hele aftenen i går - den kom nemlig først med pakkeposten i går eftermiddags, så til festen fik jeg et billede af den. Jeg elsker den allerede højt!


I London var Rie faldet over denne pude med gravhunde på og tænkt, at der stod mit navn på! Super farve!


Nyt læsestof! Spansk lekture fra Rikke og Generation Multiorgasme fra forfatteren selv - med dedikation <3


Lækker rødvin fra Anne L, Gavekort til Dixie Grey samt en MAC eyeliner fra Maria, Trine og Birgitte, et gavekort til en middag i byen fra Louise og fine cup cake-øreringe fra Nanna, Philip, Dorthe og Stine. Af dem fik jeg også en smadderfin buksedragt med prikker, men billedet af den kiksede fuldstændig, så det har jeg slettet. Desværre kiksede min krop også for dragten. Den sikker heeeelt forkert :o( Det er så ærgerligt, for jeg var virkelig forelsket i den, men jeg havde det godt på fornemmelsen, da jeg så den - at elastiken sad alt for lavt. Jeg skal jo have alt i taljen, men elastikken sad nederst på hoften og det var som at det nederste stykke i det hele taget var alt for kort til min krop. ÆVÆVÆVÆVVÆV.

Desuden fik jeg også gave fra min søde nabo - et skønt tørklæde i en brunlig farve, let og luftigt stof :o)

Korthåret Kate

Kom lige forbi Cover, hvor jeg så denne gossip-artikel om Kate Winslet med korthår. Og gud, hvor det dog bare klæder hende! Jeg er jo stor fan af, og i øjeblikket yderst fascineret af korthårsfrisurer. Jeg kan faktisk ikke lige på stående fod komme i tanke om nogen (skuespillere som privat bekendte), der har skiftet til kortere hår, som det IKKE klæder fantastisk!

Og ja, jeg ved godt, at hun er totalt fotoshoppet, madammen er 35 år :o)

tirsdag den 8. marts 2011

Pastelkager

Og SÅ blev der Cup Cakes til min fest! I læssevis! Opskriften på Magnolia Vanilla Cup Cakes kan snart findes på stort set ALLE blogs rundt omkring, men jeg fandt min hos Emily. De er ikke spor svære at lave, tværtimod, men man skal liiiiiige regne med et ret stort forbrug af flormelis. Godt lavede jeg halvanden gang af portionen, men endte med at bruge i hvert fald 3,5 pakker flormelis til formålet. Og så har vi slet ikke snakket om smørforbruget - kagen er ikke for fedtforskrækkede! Halvanden pakke smør til dejen og halvanden pakke smør til frostingen. Men den smager også VIRKELIG godt og man har ikke behov for at råæde dem, da man rimelig hurtigt får nok af frostingen, haha.

Jeg var lidt nervøs for om kagerne skulle blive kedelige, når nu det "bare" var vaniljekager. Normalt ville jeg nok tænke, at jeg ville lave noget chokolade-noget eller putte bær i, men jeg synes, de blev helt fantastiske! I opskriften stod der "vaniljekoncentrat", hvilket jeg tolkede som vaniljeessens, men jeg brugte vaniljepulver (altså det sorte, IKKE vaniljesukker), vaniljestang, lidt essens og lidt vaniljesukker. Så de smagte seriøst godt af vanilje og var bestemt ikke kedelige!

Og så er jeg STOR fan af at man nu kan få BLÅ frugtfarve. Det kunne man ikke, da jeg var barn. Nogen vil måske sige, at det ser giftigt ud, men jeg synes, det er møgflot! Især med et par fine blomster på og det par sølvkugler.

I starten puttede jeg sirligt frosting i poser og med tyl, men efterhånden (ok, hurtigt) mistede jeg tålmodigheden (og besindelsen) og gik over til bare at klaske frostingen på kagerne, haha. Kan godt se, at de andre er pænere.... Men altså, der var også næsten 40 cup cakes, så på et eller andet tidspunkt må man jo give op!

Næsten alle kagerne blev spist, men ikke helt! Og jeg har tre tilbage i fryseren. Det er nu meget rart at tænke på :o)

Fødselsdags-Moi!

Og således så jeg ud i lørdags. Billedet er taget inden gæsterne kom og jeg havde fået alkohol indenbords :o)
Lige nu hygger jeg mig med Lilians speciale, som jeg retter for hende... Med kun lidt overspringshandlinger en gang imellem.

KAMPDAG!

Jeg vil bruge kampdagen til at glæde mig over, at det med al sandsynlighed bliver i år, at DK får sin første kvindelige statsminister :o)

Ja, jeg er "bad blogger" igen... Jeg lider stadig af efterveerne fra lørdagens helt fænomenale fødselsdagsfest. Jeg glæder mig til at lægge billeder op - for det blev festen, hvor Nanna gemte sig for mig under min sofa (og tog en masse støv med ud), hvor vi dansede og sang til Ostesangen fra Skatteøen kl. 5.30, hvorjeg fik cup cake-øreringe og hvor vi legede selskabsleg med højskolesangbogen (???). Men mere om det senere eller i morgen, når jeg får lagt de totusindemilliarder billeder ind på computeren.

lørdag den 5. marts 2011

Udvalgte dage

Billeder fra den sidste uges tid. Desværre er der mange ting, jeg IKKE fik fotograferet, bla. min weekend hos forældrene og vinsmagning på min fødselsdag :o( Havde ikke plads til at have kamera med de steder...


Hos Nanna fredag aften inden vi skulle til Arcade Fire-film i Cinemateket. God øl.


Jeg havde dopet mig med antihistamin, så jeg kunne være i selskab med kongen af huset, Ilja.


Nanna lavede superlækker mad!


Efter min mening bor Nanna i Kbhs hyggeligst indrettede lejlighed! Man ser det måske ikke så tydeligt her, men hun har bl.a. en kæmpe reol med bøger, som Stedfar har bygget og nu en ny stol.


Ilja i højt humør.


Kaffe & sødt


Nu med nye stoffer. De to øverste til fine kjoler og det nederste lyserøde til yogamåtte-taske :o)


Så skulle der sys ny teletubbidragt - denne gang til Gudnys Julius.


Køkkenkaos. Forberedelserne til lørdag aftens (i aften) fest! Pølsehorn i stakke.


Intermistisk aftensmad. Køberugbrød for første gang siden i sommer, tsk tsk.


Og så arriverede Topshopkjolen.


Dagen før min fødselsdag inviterede Dorthe på Cup cake og kaffe hos Agnes!


Fødselsdag! Gave fra moster og co. : to sportsbh'er og en træningstop.


Fødselsdagsslapper efter yoga.


Gaver. Italiensk vin og Essieneglelak fra gudny og en STOR fugledåse fra Maria, Birgitte og Andreas, som egentlig er en værtsgave fra tidligere på året. Indeni lå Peter Beider-chokolade og små fine konfektforme fra Malmø.

onsdag den 2. marts 2011

Bday


Godmorgen!
I dag er det min fødselsdag, og jeg bliver 33 år! Det er altså mange!
klokken er 8 og jeg er kommet for sent op... Skulle have været oppe kl. 6 og have brugt formiddagen på tandlægeskolen for at se om jeg kunne komme til forundersøgelse, men jeg har sovet elendigt hele natten, så jeg kunne ikke stå op, da uret ringede. Det dumme er at jeg kun fik sovet en time mere, så nu er jeg træt, uoplagt og har hovedpine. Har ændret min dansetime i eftermiddag til en morgen-yogatime med yndlingsyogadamen som jeg ikke har været hos i flere år, haha. Så det skal nok blive fint.

Senere skal jeg til et vin og tapas-arrangement på Vinhus Vinbar i Store Kongensgade, som Maria og jeg købte plads til hos Downtown. Desværre er Maria blevet syg, men Rie har købt hendes billet. Skulle ellers lige til at panikke over ikke at skulle noget hyggeligt på min føsser ;o)

tirsdag den 1. marts 2011

Angående dét der Oscar...

...så så jeg det ikke den anden nat. For jeg synes altid, at jeg sidder og korser mig lidt, når jeg ser det. Det er sååååååå amerikansk på den dårlige måde... Men dermed ikke sagt, at jeg vil gå glip af noget - så jeg så det meste af sammendraget på DR2 dagen efter :o) Selvom jeg havde set kjolerne på nettet, så vil jeg jo gerne lige se dem live. Men jeg synes nu ikke at de var særligt spændende. Måske laver jeg et indlæg om dem, måske ikke - men det er i hvert fald ikke DET, det her indlæg skal handle om.

Næ, det skal handle om Kirk Douglas! Hvor FREAKY er han lige at se på??? Jeg havde mareridt om ham i nat efter at have set ham i showet. For det første : manden kunne jo dårligt nok kravle ind på scenen og ar desuden nærmest uforståelig. Men det var ikke det værste. Det værste er sgu at se på hans ansigt og dermed alle de operationer, den mand har gennemgået.
Hans næse minder jo allermest om Michael Jacksons! Nu aner jeg ikke hvor gammel manden er.... men det kan jeg jo bare slå op, selvfølgelig. Det gør jeg lige...
Okay, Kirk Douglas er 94 år - han er altså TUDSEGAMMEL. Så ER det altså på sin plads med rynker. Det ser da vildt uhyggeligt ud, at hans ansigt er trukket ud på den måde!!!! Ej, hvor herre bevares altså. Et eller andet sted.... Så synes jeg bare ikke at det er værdigt.

Udover det, så kan jeg slet ikke have de der dårlige jokes om deltagerne, som værterne kaster om sig med, og som publikum pligtskyldigt sidder og griner af, selvom de på ingen måde er sjove. Det er SÅ pinligt, ikke mindste de gange, hvor publikum ikke en gang griner af dem, og de ligesom bare bliver hængende i luften. Specielt indledningssketchen, hvor de to værter James Franco og Anne Hathaway gik ind i de mest populære af de nominerede film var tænderskærende pinlig. i det hele taget så var de to værter helt off. Gang på gang kigger jeg på Anne Hathaway og tænker, at egentlig er hun jo meget køn - men så er det, at jeg slet ikke kan abstrahere fra hvor lallet og hysterisk hun er! Og i showet var hun da direkte skabet! Men James Franco virkede som om han var på stoffer... Men dog mere afdæmpet :o)

MEN NÅR DET ER SAGT! Så synes jeg jo, at det er meget hyggeligt at se på kjolerne, og jeg istemmer mig da i koret (hedder det sådan?) der synes, det var SKØNT at Susanne Bier vant den pris. Og hvor hun sød og nervøs, da hun modtog den :o) Og så smuk! Damen er altså 50, men ser helt naturlig og pæn ud, helt uden alle mulige mærkelige operationer. Tillykke til hende :o)