torsdag den 9. december 2010

Øreringeparty

I tirsdags havde Stine inviteret til SmykkeParty i sin lejlighed, hvor Line ville komme og vise sine smukke ting frem - det blev til en skøn aften med hygge og shopping :o)

Smykkerne blev bredt udover bordet og vi kastede os over dem. Folk kom lidt spredt i løbet af aftenen. Og foran mig ligger to par øreringe, men jeg endte med at købe nogle helt andre.


Line, som laver de flotte sager! Mest populær var hendes nye svaleøreringe, som jeg desværre ikke fik fotograferet, men de kan ses lige her.
Personligt synes jeg, det fedeste ved dem er, at de er forholdsvis store og ligesom lægger sig langs med kanten af øret - det ser herrefedt ud! Desværre forsvinder de ligesom i mit mørke hår, så jeg købte dem ikke, men håber, at Line på et tidspunkt begynder at lave dem i andre farver :o)
De koster 140 kroner og er håndskårede.


Helt ufatteligt, hvor lang tid man kan bruge på at overveje og diskutere hvilke farver man skal vælge. Der var bare så mange flotte - og selvom de er vildt billige, så sætter pengepungen jo sine begrænsninger, øv.


Hygge i store mængder blev det også til.


Anne tænker så det knager - og såvidt jeg husker, så endte hun med tre par til sig selv og to til sin veninde.


Stine overvejer at bevæge sig lidt væk fra de grå, blå og sorte, som hun anskaffede sig så rigeligt af sidste hun holdt smykkeparty med Lines design.


"Klæder de her mig?", spørger Dorthe, det fjols - alting klæder jo det kvindemenneske, tsk tsk. Og så hun faldt for fuglestikkerne.


Skattekiste!



Interesseret? Sådan kontakter du Line.

Et nyt par


Jeg snoldede lige den anden dag og købte de her grå sko. Er de ikke fine? Det synes jeg. Og ved du hvad de kostede?
200 kroner. Det er lige til at holde ud.
Og de er købt i.... TADA, Tøj og Sko. Hæ.
Ville så gerne have dem på i aften, så HVAD laver alt det sne ude på vejen?
Jeg skal til noget mad-noget med min mor og bror i Superbest ude i forstæderne.

tirsdag den 7. december 2010

Om kjoler


Fineste kjole fra Weekday til 550 kroner!
Damn, den er fin - men slet ikke mit snit.
Til gengæld købte jeg i går et vintagemønster til en fin 50er kjole, som jeg tænkte, jeg skulle ave på til nytår. Men mors hjælp, af hjertet tak!!! Men så kommer det værste : At vælge farve! Det er jo heeeeeelt umuligt. Ikke sort, jeg er så træt af sort. En rigtig farve! Vi viser mønstret på et tidspunkt snart, men mit kompakte kamera er afgået ved døden på mystisk vis, R.I.P. I stedet for det der er på den anden side af kameraet viser den nogle mærkelige striber. Jeg kan godt se de billeder som jeg alerede har taget på det. Hm. Øv, det er jeg godt nok ked af, for det var så nemt at have det liggende i tasken - Canon fylder noget mere, må man sige.

mandag den 6. december 2010

SUR

Sente en ansøgning kl. 8.30 og har her 9.30 allerede fået afslag.
God-fucking morgen.

søndag den 5. december 2010

Julefrokost

Vi havde julefrokost med kultur- og Kocktailklubben i går. Den bestod i at pigerne kom hjem til mig om eftermiddagen, hvor Maria havde lavet dejlig stærk gløgg med stærkt romiserede rosiner i, uhm. Til dem fik vi æbleskiver og hjemmebagte brunkager - klassisk! Vi spillede også pakkeleg, som jeg ellers hader, men folk havde købt gode gaver og ikke skrammel. Jeg selv vandt en pakke nougat og en pakke Lille-Fe krymmel og fire tuber Lille Fe glimmer gele, så nu skal jeg altså have gang i noget Fin konfekt!

Senere på dagen tog vi ind til byen og på burger og cocktail-stedet Cocks & Cows, som Maria har anbefalet på det kraftigste. Og nu forstår jeg hvorfor! Det var rigtig lækkert og sød, men lidt stresset betjening. Fordi vi var over et-eller-andet antal fik vi dobbelt op på drinks - og de havde gode drinks! Vi var helt pjattede med Port Light som var sød og frugtig med noget passionsfrugt halløj. Og så spise de fleste af os burgeren Cheese & Smoke, som var med bacon, ost og røget salt (?). Dertil bestilte vi en masse side dishes, fx onion rings, vinegar-fries, curly fries og nogle salater plus en masse dips. Vi drak tre drinks hver og endte med at komme af med 182 kroner pr. person!
For lækker burger, tre cocktails og sidedishes! Det er sgu heeeeelt ok. Så ka nselv en fattigrøv som jeg være med haha.

Efter mad (nok 23.30) gik Maria hjem og vi andre ville i byen. Men desværre opstod det sædvanlige problem - Hvor går vi hen? Der havde været tale om et sted, som Gudny kaldte The Lodge, som skulle være en bar, men hvor man også kunne danse - og ikke langt fra hvor vi var... Og da jeg pga straks fik Twin Peaks associationer, var jeg på. Desværre viste det sig, at den hed noget helt andet, og af en eller anden grund gik vi ikke derhen. Først var vi på vej et sted hen, og Anne var faktisk nået ind, men så syntes halvdelen af selskabet at det så for smart ud... Så hestede et par stykker af sted og tog føringen og vi endte på Hviids vinstue ved Kongens Nytorv til min store utilfredshed. Havde ikke lige tænkt at jeg skulle sidde blandt lutter gamlinge, når jeg for en gangs skyld var i byen!!!!!! Vor herre bevares. Og da betjeningen så også viste sig at være yderst uhøflig, gik jeg heeelt kold. Så efter lidt hyggesnak sagde jeg tak for i aften.

Totalt nederen at komme så tidligt hjem, når jeg havde glædet mig til bytur, men jeg var helt træt og smadret. ØV. Men det var en superhyggelig aften bortset fra det, med de bedste piger i verden.


Og sådan så jeg ud!

lørdag den 4. december 2010

julefrokostkjole


Jeg skal have denne her kjole på fra Gina Tricot i aften. Forhåbentlig sammen med mine killer-heels - derfor bander jeg sneen langt væk. Ikke ligefrem hælevenligt vejr. Heldigvis er det gode chunky hæle, og så vidt jeg husker var det da sne til nytår sidste år, og der havde jeg dem på.


Lørdag morgen

Jeg har været vågen siden otte, hvor jeg tændte stearinlys, lavede en kande te og satte mig over i min sorte læderstol for at lægge Lübeckbilleder op.
På sofaen sover Maria, der er blevet smidt ud fra lejligheden af sin mand, der skulle holde mandejlefrokost.
Om nogle timer vil jeg tage til træning, og i aften har vi kulturklubsjulefrokost. Vi skal mødes her og drikke Marias hjemmelavede gløgg og spise æbleskiver, hvorefter vi drager til Cocks & Cows for at spise. Senere skal vi i byen og MAND, hvor jeg glæder mig til en bytur.

Desværre har jeg fået et allergi-attack, så min øjne er helt irriterede. Det har jeg lidt svært ved at acceptere!

Nå, men jeg må hellere drikke noget mere te :o)
HAV DEN DEJLIGSTE DAG DERUDE.

Lübeck - i udvalgte billeder!

Så er der billeder fra Lübeckturen! Som sagt var vi lidt usikre på om vi i det hele taget ville komme afsted pga. vejret - selv da vi kørte ned over Sjælland, var vi usikre på hvor langt vi ville nå. Til tider gik det rigtig langsomt gennem sneen og himmel og jord stod fuldstændig i ét.

Men til færgen kom vi da, og jeg var taknemmelig over at det kun var en kort tur på knap en time, for der var høj bølgegang. Det er IKKE solen som ses på billedet, men et genskin fra en lampe. Følte ikke lige fo at kaste mig ud på dækket for at fotografere i det vejr :o)



Endelig i Lübeck! Og jeg tror nok at de to damer på sædet foran os var glade for at kunne få lidt fred for os. Roe og jeg snakker nemlig rigtig meget. Og hele tiden. HELE tiden. Og ikke særlig lavt. Overhørte på et tidspunkt den ene dame sige noget om at hendes ører snart faldt af, hæhæ.

Det var frokosttid og vi var hundesultne, så første projekt var at finde noget mad.

Og det fandt vi på en hyggelig café, hvor jeg blev meget imponeret over en mand, der sad og hæklede.
Her sidder Rie forventnigsfuldt og venter på sin mad.


Mig.


Frokost! Marrokansk citronkylling med noget syndigt flødeagtig kokossovs med bulgur til. Det smagte skønt. Og så lige med et par glas vin til.

Generelt er noget af det mest undrholdende ved Tyskland sproget og skiltene! Det kan jeg altid grine meget af. Jeg ELSKER tysk. Desværre havde jeg det kun i 7. - 9. klasse, hvilket jeg bitterligt fortrder (og agter at rette op på et tidspunkt) men jeg er ikke bange for at tale tysk og har et imponerende ordforråd (efter min egen ydmyge mening), så jeg taler gerne tysk. Problemet kommer når tyskerne svarer mig... Derudover har jeg frygtelig vane med at skulle læse ALLE tyske skilte op. Bare fordi det er sjovt. Og Rie er heldigvis med på legen, så vi fik grinet af mange skilte, ikke mindst ad Slemmermeyers Lekkerbissen.

Honninghjerter. Der klart var federe end alle andre alene af den grund af det hele stod på tysk.


Behøber jeg overhovedet at kommentere det her skilt???
Tihihihihihihh.


Rie sonderer Historische Markt.


Rie var inde på at hun ville smage Glühwein, men der måtte jeg sætte foden ned. Husker hun da ikke sidst vi var i Berlin til nytår og smagte det? Tilsyneladende fortrængt. Jeg fik overtalt ende til Lumumba i stedet. Jeg fik en meget utroligt meget rom i (og blev lidt fuld af den) og Rie fik en med Amaretto.
Her ser hun lidt angst ud ved tanken om sin første lumumba......



Rie kunne VÆLDIG GODT lide lumumba!!!


Mærkelig mad!
Sild i en bolle, haps haps.


Noch ein kirsche!
Kirker er der mange af i Lübeck.


Street view og stimmungs-bild.


Pariserhjul.


Smart og sødt.



Jeg var fascineret af de gamle og smukke husfacader og havde gerne spenderet et par timer mere med at slendre rundt og kigge på de små gader og smøger.


Udtal lige det her gadenavn...



Ich!





Lige da vi ankom så jeg en sjov retrobutik som jeg bare måtte i! Desværre åbnede den først lige før vi skulle tilbage til bussen, og da vi var der inde fandt vi ud af at de havde en stor afdeling i der hinterhaus, men det kunne vi til min store ærgrelse ikke nå. Totalt orange-heaven.


En sidste smøge...





...og så gik turen hjem nach Dänemark. Altså, først skulle vi så lige stoppe i en bordershop ting, hvor pensionisterne gik amok. Det viste sig også at jeg heller ikke selv kunne styre det, så Rie og jeg sløbte cola zero hjem i rammevis. Og jeg fik en mega-toblerone og en xxl pose M&M's. Og en kasse miniskildpadder til mandelgaven.
Helt ærligt, så synes jeg det var lidt fjollet at vi skulle være en hel time i den shop. Jeg ville meget hellere have haft en time mere i Lübeck, for 3 1/2 time var alt for lidt. Jeg blev helt stresset af at heste sådan rundt, når jeg meget hellere ville slendre i adstadigt tempo og se mere af byen. Det var der slet ikke tid til. Så må folk der vil i bordershop tage på en indkøbstur.

Men alt i alt var den en fin og hyggelig tur til Lübeck - for 198 kr.
Det kan anbefales.

fredag den 3. december 2010

Rie og jeg havde en dejlig tur til Lübeck i går - selvom vi var lidt bange for om vi overhovedet ville komme afsted pga. vejret. Der var frarådet udkørsel på sydsjællan og Lolland-Falster - og der var vi selvfølgelig nødt til at skulle over. Men bussen kørte og selvom det til tider var lidt angstprovokerende, så overlevede vi. Selv den meget gyngende færgetur.


Det her er to billeder som Rie tog af mig med sin iphone. Jeg tog selv en masse billeder, som lige skal lægges op og skrues lidt på. De kommer senere. Måske endda i dag!

Lige nu drikker jeg kaffe, hører radio og pakker julegaver ind inden jeg skal til træning.
Ude på badeværelset pusler Marie, der låner mit bad, da der var akut mangel på varmt vand hjemme hos hende. Det er bare hyggeligt. Håber hun kan nå en kop te med mig :o)

onsdag den 1. december 2010

Blog-tip!

Hvis du ikke selv skulle have opdaget det, så har Fie fra Flo's Diner lavet en ny blog med fokus på fedtfattig mad!

(Billedet er lånt fra Flos blog)

Her er tips til og opskrifter på lækre sager - ikke mindst julerelaterede sager i denne tid.
Her i december får du en ny juleopskrift hver dag op til jul.

Klik på billedet ovenover for at gå direkte til hendes blog - hvor du i dag får opskriften på lækre marengs med slikstokke på :o)

Sjov med hår





Jeg har en underlig hovedpine i dag. Og kvalme og ondt i kroppen. Irriterende. Det hjalp, da jeg tog en masse piller, men kun i nogle timer, for nu har jeg det underligt igen. Har aflyst træning, hvilket jeg er ret irriteret over, for jeg ville have trænet hver dag i en uge, efter i dag. Dog tog jeg to dansetimer i træk i går, så det går jo nok. Syv timer på en uge er rigtig godt, men det var mere princippet i det med en hel uge i træk. Nå, whatever.

I stedet har jeg leget lidt med mit hår.
Jeg har faktisk gået rundt sådan uden for, for jeg har lige været på biblo og i stofforretningen.

Om ikke så længe kommer der en hund og bliver passet. Den er sød og hedder Simba, og i går kidnappede jeg den og passede den uden dens ejers vidende, hæhæ. Den var inde hos min nabo (det er hendes ekskærestes hund) og stod og hylede op som en ulv, så efter tyve minutter låste jeg mig ind hos hende og hev den ind hos mig. Så lå den her de næste tre timer. En golden retriver der var ligeglad med sin størrelse og gladeligt smed sig henover om mig for at blive klappet og nusset. I dag har min nabo så spurgt om jeg ikke vil passe den i et par timer - og det vil jeg da hjertens gerne!!!

Filmisk søndag ;o)

Jeg ELSKER, når Dorthe og jeg en gang i mellem tager en film-hygge-søndag i Cinemateket og ser to film i rap. Det er SÅ hyggeligt. Og det gjorde vi så i søndags, hvor det jo passede godt til det kolde vejr.

Jeg er lige kommet til at bytte om på rækkefølgen af film, men TIL SIDST så vi Mildred Pierce med smukke Joan Crawford. Filmen er fra 1945 og en ægte Noir Film. Jeg elsker den slags og det var bare ren optur, at Mildred gik i det fedeste tøj i verden, så jeg kunne sidde og drømme lidt om den nytårskjole jeg påtænker at sy, hvis jeg får taget mig sammen...



Men inden da så vi Coen-filmen The Big Lebowski. Jeg så den i 98 i biografen, da jeg boede i Ålborg og husker den ikke som noget særligt. Jeg syntes vist, den var for fjollet, men ALLE elsker den film og citerer altid fra den, så jeg har længe ville gense den.

...Og jeg var da også solgt. Ved ikke hvad der gik galt sidst jeg så den. Og jeg elsker soundtracket!





Juleønskecollage

Alt dette her måtte gerne ligge under juletræet i år - til MIG! Haha, men det ved jeg godt, det ikke gør. Det er ret dyre ønsker i forhold til julegavetbudgettet i min familie, så det må bare være en inspirationscollage i forhold til hvad jeg skal spare op til :o) Dog har jeg KUN snakket om espressomaskinen til min mor (og mange gange!) så jeg håber lidt, at jeg får noget gavekort til elgiganten, så jeg kan lægge resten til selv.
Øverst til vestre mod højre nederst:
1) Øjenskygge fra MAC i farven Arena 2) Bush DAB radio 3) Brun bluse fra Gina Tricot 4) Sophie Dahls Fristelser 5) ASOS lædersjorts i brun 6) Hall of Fame-albums fra Disney 7) Citiz Nespresso 8) Dior Show Mascara 9) MEW Eggs are funny 10) Canon objektiv 11) Kaninlampe 12) Mulberry Alexa.

Derudover ønsker jeg mig også en rigtig god sysaks, glaskrukker med skruelåg og en stor gryde som jeg kan lave kyllingsuppe i. Og en MAC Ruby woo læbestift, selvom jeg ejer 60000 røde læbestifter i forvejen.

1. december, hurra + pæn mand i sort/hvid

SÅ blev det 1. december! Glædelig 1.december, folk. Uden for er himlen blå, men en gang imellem flyver der en sky forbi med lidt sne i.


Når det er jul, så må man altså gerne skamhøre den her sang. Mystisk nok, så HADER jeg Last Christmas, men denne her... Den kan jeg høre 10000000 gange julen igennem. Egentlig ville jeg have haft Love Actually-versionen på her, men den kunne jeg ikke finde med en indlejringsfunktion, så nu bliver det Mariah. Og Love Actually.... Jeg ELSKER den film. Det er en lidt pinlig film at være så vild med, men jeg elsker, at den er så overdrevet. Og plat. Og overoverromantisk og med søde skuespillere.


Jeg er egentlig ikke den store julehest. Eller romantiker!

Men i morgen tager Rie og jeg til Lübeck for at se på julemarked - jeg glæder mig vildt meget. Det bliver dødhyggeligt. Jeg var vistnok i Lübeck en gang som barn for en million år siden, men det var ikke til jul. Jeg tror der er fint. Er jo sådan en gammel hansastad. Skal nok tage en milliard billeder. Jeg håber bare at vejret ikke er for slemt eller for koldt. Vi skal vildt tidligt op og a fsted med en bus.

Jeg har i øvrigt købt alle mine julegaver undtagen til far. Som kun ønsker sig underbukser, flot. Håber stadig på at han finder på noget andet eller at jeg selv på mirakuløs vis får et fantastisk indfald, men det er sgu ikke nemt. Han er i øvrigt kommet hjem fra hospitalet, far, i går. At få fjernet væske gennem et hul i bugen er åbenbart en meget effektiv afmagringskur - fredag vejede han 80 kg. Søndag vejede han 66!