Så er der billeder fra Lübeckturen! Som sagt var vi lidt usikre på om vi i det hele taget ville komme afsted pga. vejret - selv da vi kørte ned over Sjælland, var vi usikre på hvor langt vi ville nå. Til tider gik det rigtig langsomt gennem sneen og himmel og jord stod fuldstændig i ét.
Men til færgen kom vi da, og jeg var taknemmelig over at det kun var en kort tur på knap en time, for der var høj bølgegang. Det er IKKE solen som ses på billedet, men et genskin fra en lampe. Følte ikke lige fo at kaste mig ud på dækket for at fotografere i det vejr :o)
Endelig i Lübeck! Og jeg tror nok at de to damer på sædet foran os var glade for at kunne få lidt fred for os. Roe og jeg snakker nemlig rigtig meget. Og hele tiden. HELE tiden. Og ikke særlig lavt. Overhørte på et tidspunkt den ene dame sige noget om at hendes ører snart faldt af, hæhæ.
Det var frokosttid og vi var hundesultne, så første projekt var at finde noget mad.
Og det fandt vi på en hyggelig café, hvor jeg blev meget imponeret over en mand, der sad og hæklede.
Her sidder Rie forventnigsfuldt og venter på sin mad.
Mig.
Frokost! Marrokansk citronkylling med noget syndigt flødeagtig kokossovs med bulgur til. Det smagte skønt. Og så lige med et par glas vin til.
Generelt er noget af det mest undrholdende ved Tyskland sproget og skiltene! Det kan jeg altid grine meget af. Jeg ELSKER tysk. Desværre havde jeg det kun i 7. - 9. klasse, hvilket jeg bitterligt fortrder (og agter at rette op på et tidspunkt) men jeg er ikke bange for at tale tysk og har et imponerende ordforråd (efter min egen ydmyge mening), så jeg taler gerne tysk. Problemet kommer når tyskerne svarer mig... Derudover har jeg frygtelig vane med at skulle læse ALLE tyske skilte op. Bare fordi det er sjovt. Og Rie er heldigvis med på legen, så vi fik grinet af mange skilte, ikke mindst ad Slemmermeyers Lekkerbissen.
Honninghjerter. Der klart var federe end alle andre alene af den grund af det hele stod på tysk.
Behøber jeg overhovedet at kommentere det her skilt???
Tihihihihihihh.
Rie sonderer Historische Markt.
Rie var inde på at hun ville smage Glühwein, men der måtte jeg sætte foden ned. Husker hun da ikke sidst vi var i Berlin til nytår og smagte det? Tilsyneladende fortrængt. Jeg fik overtalt ende til Lumumba i stedet. Jeg fik en meget utroligt meget rom i (og blev lidt fuld af den) og Rie fik en med Amaretto.
Her ser hun lidt angst ud ved tanken om sin første lumumba......
Rie kunne VÆLDIG GODT lide lumumba!!!
Mærkelig mad!
Sild i en bolle, haps haps.
Noch ein kirsche!
Kirker er der mange af i Lübeck.
Street view og stimmungs-bild.
Pariserhjul.
Smart og sødt.
Jeg var fascineret af de gamle og smukke husfacader og havde gerne spenderet et par timer mere med at slendre rundt og kigge på de små gader og smøger.
Udtal lige det her gadenavn...
Ich!
Lige da vi ankom så jeg en sjov retrobutik som jeg bare måtte i! Desværre åbnede den først lige før vi skulle tilbage til bussen, og da vi var der inde fandt vi ud af at de havde en stor afdeling i der hinterhaus, men det kunne vi til min store ærgrelse ikke nå. Totalt orange-heaven.
En sidste smøge...
...og så gik turen hjem nach Dänemark. Altså, først skulle vi så lige stoppe i en bordershop ting, hvor pensionisterne gik amok. Det viste sig også at jeg heller ikke selv kunne styre det, så Rie og jeg sløbte cola zero hjem i rammevis. Og jeg fik en mega-toblerone og en xxl pose M&M's. Og en kasse miniskildpadder til mandelgaven.
Helt ærligt, så synes jeg det var lidt fjollet at vi skulle være en hel time i den shop. Jeg ville meget hellere have haft en time mere i Lübeck, for 3 1/2 time var alt for lidt. Jeg blev helt stresset af at heste sådan rundt, når jeg meget hellere ville slendre i adstadigt tempo og se mere af byen. Det var der slet ikke tid til. Så må folk der vil i bordershop tage på en indkøbstur.
Men alt i alt var den en fin og hyggelig tur til Lübeck - for 198 kr.
Det kan anbefales.
Smykkerne blev bredt udover bordet og vi kastede os over dem. Folk kom lidt spredt i løbet af aftenen. Og foran mig ligger to par øreringe, men jeg endte med at købe nogle helt andre.
Line, som laver de flotte sager! Mest populær var hendes nye svaleøreringe, som jeg desværre ikke fik fotograferet, men de kan ses lige her.
Helt ufatteligt, hvor lang tid man kan bruge på at overveje og diskutere hvilke farver man skal vælge. Der var bare så mange flotte - og selvom de er vildt billige, så sætter pengepungen jo sine begrænsninger, øv.
Hygge i store mængder blev det også til.
Anne tænker så det knager - og såvidt jeg husker, så endte hun med tre par til sig selv og to til sin veninde.
Stine overvejer at bevæge sig lidt væk fra de grå, blå og sorte, som hun anskaffede sig så rigeligt af sidste hun holdt smykkeparty med Lines design.
"Klæder de her mig?", spørger Dorthe, det fjols - alting klæder jo det kvindemenneske, tsk tsk. Og så hun faldt for fuglestikkerne.
Skattekiste!
