Næste morgen var himlen klar og blå. Jeg tog en morgentur i nærområdet (Greenwich) med en kop kaffe... Det var så hyggeligt at gå tur i parken, kigge på de legende hunde og hilse på folk. Og nyde den fremragende udsigt :o)
Tog ind til byen bagefter, hvor jeg var i Topshop i TO timer. Prøvede uendeligt meget tøj, men købte kun en lilla nederdel. Derefter var det tid til kaffe og kage. AHH!! Sådan holder man ferie!
Mødtes med Ditte senere på dagen. Vi spiste italiensk og gik derefter i biffen og så (500) days of Summer.
Næste dag tog jeg til Camden, hvor jeg skulle mødes med Rie, der kom op fra Brighton. Mens jeg ventede på hende, så jeg denne Sex Pistols Taske stå helt alene ved en skraldespand. Da jeg kom tilbage for at tage et billede af den, stod der sto svært fine mænd ved den. Sådan nogle i pænt jakkesæt, omkring de 50 år. Da de skal til at skilles, siger den ene til den anden : "Is that your bag?" - Hvilket det tydeligvis ikke var!! Jeg var ved at dø af grin... Man skulle nok have været der.
Det fejrer man da lige med en stor øl eller to inden man skal ned på markedet og shoppe....
Efter at have købt en pailletbluse i Camden var det tid til endnu en øl på en pub. Her fandt vi ud af at buffalos lever i bedste velgående.
Derefter ud og lede efter et sted at spise. Det var ikke nemt at finde et sted vi havde lyst til, så det blev lige til endnu et stop på en pub og en stor øl. Her mødte vi en bil-fyr med skiftende bluser (?) og en amerikaner, som syntes, jeg blev lige lovlig filosofisk, da jeg spurgte ham om han troede på skæbnen eller på tilfælde.
Vi ville enormt gerne til Sound of Music sing-a-long, men det var desværre ikke den aften!
(Rie øver)
Næste formiddag. Med Ditte på min nye yndlingscafé i Greenwich. Vi fik en "ualmindelig god baconsandwich" (citat, Ditte) .
I Hamstead! Ditte er inde i butik og shoppe smykker mens jeg prøver på at fange villagestemningen med mit kamera.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar