Smuttede indenom biblioteket i går og lånte Ian McEwans Soning, som jeg længe gerne har ville læse (ville også have Jonathan Safran Foers "Ekstremt højt og utrolig tæt på", men den var udlånt).
Da jeg sad i flyveren den anden dag, gik det op for mig, at jeg burde læse noget jeg ikke plejer. Jeg var netop ved at læse Erlend Loes "L" for... 100ende gang. Jeg skrev speciale om den og synes det er en af de mest morsomme bøger jeg har læst i mit liv. Så jeg har bare lyst til at læse den en gang imellem! Sådan er jeg. Når jeg godt kan lide en ting, så dyrker jeg den. Det bevirker også at jeg har set Amelie, The Science of sleep, Eternal sunshine... og breakfast at Tiffanys TEMMELIG mange gange. Jeg har det på samme måde med mad. En januar for et par år siden levede jeg en hel måned af spinat frikadeller med rødbedesalat, fordi jeg var vild med det. En veninde har en gang kaldt mig monoman - og jeg er tilbøjelig til at give hende ret.
Da jeg sad i flyveren kom jeg til at tænke på folk som af princip kun gider at se en film EN gang. Eller læse en bog en gang. Jeg er ikke en af dem... Men hvor er de dog effektive! Tænk, hvis jeg havde set en ny film, hver gang jeg havde set Amelie! Så ville jeg givetvis være lidt mere velbevandret indenfor filmens verden end jeg i virkeligheden er nu... Tænk, hvis jeg IKKE havde læst "L" så mange gange, men i stedet havde taget en ny bog...
Der er mange bøger, som jeg har lyst til at genlæse, så da jg var på vej ud af min lejligheedsdør skulle jeg lige til at gribe fat i en bog af Jan Kjærstad - men så tænkte jeg : "Hell no. I dag er jeg vovet!" - og så tog jeg på biblioteket ;o)
Ok, jeg er ikke helt vovet, for jeg har set filmen, Soning. Men min gode veninde, Marie, har gang på gang anbefalet bogen, og nu er jeg i gang.
P.s. Titlen på det her indlæg har jeg fra "tilværelsens ulidelige lethed" som jeg også har læst et par gange eller tre....
Sejt, Natascha! Tænkte faktisk lige på forleden, at jeg ville spørge dig, om du havde fået læst den. Glæder mig til at høre, hvad du synes. Romanen er lidt anderledes en filmen, så lidt vovet er du da.
SvarSletOg jeg kan kun alt for godt genkende det med monomanien. Sådan har jeg det meget selv. Jeg bliver fuldstændig opslugt af et eller andet i en periode, og så dyrker jeg det helt vildt. Jeg har haft det sådan lige fra jeg var barn, og jeg har egentlig altid troet, at jeg ville vokse fra det en dag, men jeg er på det seneste begyndt at indse, at det gør jeg nok ikke. Og at det måske også er ok. Jeg har, ligesom dig, også tit tænkt, at jeg ville nå meget mere, hvis ikke jeg havde de tendenser.
Men måske kan man også vende det om og sige, at vi monomane midt i denne google-tid har en helt særlig og sjælden evne til at fordybe os i et stof-område! :D
En efterrationalisering? ...måske. Men en behagelig én af slagen. Og det lyder da godt og CV-agtigt. :) Og under alle omstændigheder vil jeg da lige sige, at dine monomane tendenser er én af de ting, jeg så godt kan lide ved dig.
/marie