lørdag den 4. februar 2012

Februarmorgen

jeg hygger mig. Jeg er lidt træt, men jeg hygger mig. I aftes var Rie og jeg i Bellevueteatret og se Sex Pistols with love og under hele forestillingen sad jeg bare og ville hjem og sove. Men da jeg så kom hjem, skete det sædvanlige - så gad jeg ikke at sove! Og tilfældigvis viste tv en af mine yndlingsgysere, og så kunne jeg jo sidde og være bange til den. Endte med at gå i seng ved 3-tiden og vågnede så igen ved otte-tiden. Så nu bliver jeg nok træt igen i dag, suk.

Har lavet dejlig morgenmad - omelet med champignon og forårsløg, en kop sort kaffe og en ordentlig kande med friskpresset juice af rødbede, citron, ingefær, blåbær og broccoli, mums! Om lidt skal jeg over og træne.

Egentlig er det min mening at tage til Fashion Flea på Nørrebro, men ved ikke om jeg gider alene... På den anden side, så skal det ikke være den store sociale tur alligevel, for jeg skal direkte videre til Stines fødselsdag. Først til boller og lagkage-session, hvor alle folkene med børn og gravide maver kommer, og lidt senere skal vi drikke drinks. Jeg har lige lidt tøjkrise. Synes ikke jeg har noget, jeg har lyst til at have på. jeg VIL have mine glimmersko på, men det kan jeg jo ligesom ikke nøjes med :o/

I øvrigt er det gået op for mig, at jeg har bildt mig noget helt forkert ind siden november. Jeg har gået og været bitter over, at jeg ikke havde en alm. FM-radio, så jeg kunne høre radio 24syv. Både fordi jeg var nysgerrig, men også for at have et supplement til P1, når jeg bliver træt af deres genudsendelser - i perioder lykkes det mig at høre samme program tre gange! Nå, men jeg troede, at man kun kunne høre radio 24syv på almindelig radio. Hvilket naturligvis er helt forkert, man kan sagtens høre det på nettet og endda podcaste det. Flot af mig. Så lige nu hører jeg 24syv. Dog tror jeg liiiiige jeg vil slå over på P3 og høre Mads og Monopolet - det eneste, der kan få mig til at høre P3 ;o)

2 kommentarer:

  1. Hey N, næste gang du mangler en partner in crime til fashion flea må du gerne ringe til mig! jeg ved ikke helt hvad fashion flea er men det lyder right up my alley. plus at nørrebro jo faktisk ER right up my alley. ;-)

    knus, lil´liza

    SvarSlet
    Svar
    1. Jaaaah! Det vil jeg gøre - kunne være hyggeligt. Var et kæmpeloppemarked kun med tøj og sko - der var en del fine ting - blandt andet en fin kjole fra dixie grey - men desværre ikke i min størrelse. Jeg siger til næste gang der er sådan noget i dit hood ;o)

      Slet