
Jeg er syg lige nu. Jeg har ikke feber, men jeg har været sløj de sidste tre dage. Tænkte, at det nok bare var noget med mit humør, som påvirkede mig, men jeg har knaldende hovedpine og kvalme hele tiden. Og mine øjne klør. Nu bilder jeg mig ind, at der er skimmelsvamp i min lejlighed - jeg har alle symptomerne! Men jeg har gennemsøgt min lejlighed i dag og kan ikke finde noget. Fik dog arbejdet lidt - skulle lave noget banner-værk til det ene blad, jeg arbejder på, og det har jeg ikke rigtig prøvet før, så jeg var pænt nervøs, men endte med at blive ganske tilfreds med resultatet og nærmest helt bidt af det, så jeg fortsatte med en ny header til bloggen her, da jeg var færdig... Tog mig en del pauser til hovedet, men bortset fra det, så var det ganske hyggeligt fifleri med en dyne på sofaen og masser af te.
Skulle ellers have været inde og se Grease med gymnasiepigerne i aften, men aflyste det... Kunne sikkert have været hyggeligt, men udover at være syg, så er jeg virkelig, virkelig, virkelig asocial for tiden og kan ikke rigtig magte grupper af mennesker som overstiger to. Inklusive mig selv. Hvilket nok bliver rimelig udfordrende, når jeg næste weekend holder fødselsdag. Og i øvrigt bryder jeg mig slet ikke om musicals, udover Hair altså. Men det er fordi den har affektionsværdi for mig...
Surt med sygdom, god bedring til dig!
SvarSlet- Kit
ps. Virkelig fin header du har fået dig - ser super lækkert ud (:
Elsker din nye header! Den er super :) Håber du snart får det bedre - både med sygdom og tristesse i hjertet!
SvarSlet/B
Enig! Din nye header er superfin og passer til dig og din blog! Og god bedring.
SvarSlet