fredag den 12. august 2011

Ingen sy-mus

Ok, jeg er en kegle. En kegle med alt for meget selvtillid. jeg tror altid at jeg kan alting. Altså, i udgangspunktet, når jeg ikke har prøvet det før. Jeg tænker altid: "Hmmm, det har jeg godt nok aldrig prøvet, men hvis jeg prøver, så kan jeg garanteret sagtens finde ud af det". Derfor meldte jeg mig til at synge solo den gang vi lavede musical på højskolen. For hvor svært kunne det da være?! Heldigvis og til mit held, så fik jeg kun tildelt et enkelt vers. Hvilket jeg efterfølgende satte stor pris på, for jeg kan jo ikke synge. Det er ikke sådan at jeg ikke har en tone i livet, det har jeg, seriøst, men jeg har jo ingen sangstemme. Godt så. Men samme tendens har gjort sig gældende i mange, mange projekter, især når det kommer til mad og kreative sysler. Og nu syning. For ja, min mor har hjulpet mig med et par projekter som er faldet godt ud og jeg har fået lavet mig et ipod-etui. Men jeg har jo slet ikke det basale i orden.

Og så ville jeg sy mig en kjole! For jeg havde jo denne her svalekjole fra HM, som jeg var vældig glad for. Og ret beset, det ER jo bare en t-shirt med lidt smock i. DET ville jeg da snildt kunne finde ud af selv.

Så jeg fik købt mig noget blåt stof med hvide prikker og noget sødt hvidt stof med gule og orange blomster, så jeg lige kunne få mig to nemme sommerkjoler. Og så gik jeg ellers i gang med den ene. Det er nu 100 år siden. Gik ligesom i stå, da jeg nåede til ærmerne og mistede tålmodigheden. Havde nemlig også lave t-shirten for kort og for bred. Det sidste havde jeg rettet lidt op på ved at sætte et ekstra stykke stof på, som næsten ikke kan ses... Havde desuden valgt at lave den i to dele for at få lidt mere vidde på nederdelen.

Nå men anyway, imellemtiden (der er jo gået 100 år) har HM så fået DENNE kjole, haha. Samme model, blå med hvide prikker. Fedt nok.
Men.

I går var vejret jo som bekendt... regnfuldt, og jeg havde megameget allergi, især i øjnene, så jeg ikke gad ud, og så kunne jeg jo passende kaste mig over mit strandede projekt. Med lune sokker og en stor spand te samt P1 på radioen. Men jeg fik så først taget mig sammen ved 21-tiden. På med ærmerne...


Det lykkedes faktisk nogenlunde med ærmerne, selvom jeg ikke havde lavet dem store nok til at få puf (øv) og stor var min overraskelse, da jeg rent faktisk kunne få ærmerne udover mine arme. Kjolen er selvfølgelig totalt uformelig, så jeg lavede også lige lidt indsnit, sådan på gefühl fra under armene. Jeg ved sgu da ikke hvordan man ellers gør! Det er vildt skævt, men hjalp faktisk lidt....

Så gik jeg i gang med nederdelen. Fik syet rynketråde i og sat lortet på. MEGAskævt. Og det er ikke syet ordentligt på alle steder, men derefter gik jeg kold på det.

Hahahahahah, SÅDAN ser vidunderet ud indtil videre. Satser på snart at få syet underdelen ordenligt på, og så skal den lægges op. Hov, og der skal smock i, ellers passer den aldrig!!! Overvejer noget med en krave, men kan lige se det for mig. Mig, der sjusser mig frem til en krave, hihi

3 kommentarer:

  1. Yeah - update, ganske som lovet! Skønt. :) Og jeg er blevet din officielle læser 123.

    - Jeg er forresten også ret vild med H&Ms prikkede kjole! Jeg havde dog aldrig kunnet sy den selv. Jeg var en af dem, der aldrig fik symaskinekørekort i folkeskolen. Som den eneste i klassens. Ret ydmygende, når størstedelen af ens klassekammerater er drenge! c",)

    Men jeg grinede af din 'I know I can!'. Jeg meldte mig også til en solo engang - på gymnasiet. Og blev så nervøs, at jeg sang falsk og stemmen bævrede. Ekstra fedt, da det blev optaget på video! Jeg håber aldrig dén finder vej til da world wide web. c",) Et af de mest ydmygende øjeblikke i mit liv ... lidt ala følelsen man har, når man drømmer, man er nøgen foran hele klassen!

    SvarSlet
  2. Jeg vil også have en symaskine. Har også tit tænkt tanken 'Hvor svært kan det være?'... Men ok, det er så nok rimelig svært. Havde engang meldt mig til modesyning på Ungdomsskolen, men måtte hurtigt sande, at mine forcer aka interesse og tålmodighed ikke ligger indenfor syning. Det er nu så længe siden, at jeg faktisk har glemt det, så jeg burde jo prøve igen, ikke?

    Haha, Line... Din historie minder mig om at jeg i 1G blev udpeget af vores sanglærer til at skulle være en af to frontsangere til et større arrangement på gymnasiet. Og jeg kan ikke synge. Ikke beskedenhed - jeg kan ikke synge. Så det endte med at jeg på scenen mimede, mens lydfætteren febrilsk stod og skruede på knapperne og troede der var noget galt med min mikrofon. Pyh! Så er en sang altså ret lang når man helst ikke vil være der. :)

    SvarSlet
  3. Ha ha, fede historier! Jaja, man skal kende sine begrænsninger, ikke sandt? ;o) Men der er jo også et nuttet ordsprog, der siger "hvo intet vover, intet vinder"! Det er ikke nemt.

    Min drøm er at melde mig til et sykursus på et tidspuntk. når jeg får råd og tid. Men det kan godt være at det bare ikke er mig at sy. Jeg vil bare SÅ gerne være hende, der syr!

    SvarSlet