tirsdag den 16. oktober 2012

Min nyeste besættelse - Rachel Khoo

Jeg er lidt besat af kokken Rachel Khoo i øjeblikket. Jeg opdagede hende, da jeg så en omtale af hendes kogebog The little Paris kitchen, som for nylig er blevet udgivet på dansk. Derefter så jeg uddrag af hendes programmer - og så fandt jeg hele programmerne, som er blevet sendt p BBC2.

Hendes filosofi er at sætte fokus på, at fransk mad ikke behøver være prætentiøst og besværligt, og så er hun så fiiiiin i masser af prikkede kjoler og med det sødeste lille køkken!

 De solbriller har jeg også :o)

... og for at det ikke skal være løgn, så spilles der det hyggeligste musik i baggrunden - ofte noget dejligt swinging jazz!

Jeg vil være Rachel Khoo! Jeg vil bo i en fin lejlighed med rustikke køkkenting i Paris og gå på markeder og købe skønne oste og lave fantastiske desserter!

Indtil videre vil jeg starte med at ønske mig hendes kogebog i julegave. Det er vel også en slags start. Og lave hendes lammestuvning.

Se hendes hjemmeside her, hvor der er uddrag af programmerne. Programmerne i deres helhed kan sagtens findes og streames.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar